Ledernes Digitale Tænketank

Ledere, forskere og eksperter er samlet i Ledernes Digitale Tænketank. Formålet er at ruste ledere til at mestre digitaliseringen og teknologiens forandring af lederrollen og arbejdet.

Et af tidens vigtigste konkurrenceparametre for ledere og virksomheder er at mestre den digitale omstilling, anvende teknologien som redskab og implementere digitaliseringen i virksomhederne.

Forandringen af lederens rolle og udviklingen af digitale kompetencer hos ledere og medarbejdere er blandt temaerne i tænketankens arbejde. Betydningen af teknologiens indflydelse på organiseringen, og hvordan vi geares til at udnytte teknologiens muligheder, beskæftiger også tænketanken. Det er afgørende parametre for Danmarks udvikling og vækst.

Ledernes Digitale Tænketank mødtes to gange i foråret 2019. Startskuddet for tænketanken var på Ledelsens Dag 2018 med en scenedebat om ’Det digitale lederskab’.

Hvem sidder i tænketanken?
Ledernes Digitale Tænketank udgør 20 toneangivende ledere, forskere og eksperter. Disse mødtes i tænketanken for at dele de bedste erfaringer, indsigter og råd om Next Practice inden for digitalisering og ledelse. Formand for Tænketanken er Erik Korsvik Østergaard, og i samarbejde med EY Box stod han for at facilitere møderne.

Blandt de øvrige deltagere er Louise Hahn, Christian Bason, Lisbeth Chawes, Marianne Dahl, Louise Opprud Jakobsen og Thomas Terney. Forskere og institutledere fra CBS, KU, ITU, DTU og RUC medvirker. Fra Lederne deltager viceadministrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismisris og ledelsesrådgiver Birgitte Alstrøm.

Mød alle deltagerne her

Udvalgte personer fra Tænketanken:

Privatkundedirektør/Senior Vice President hos Ørsted

C-level ledelsesrådgiver og executor, partner i Bloch&Østergaard og forfatter

Administrerende direktør for Dansk Design Center og for Design Society

Præsentation af tænketankens arbejde
Tænketankens arbejde blev præsenteret i Ledernes medlemsmagasin, magasinet Lederne, der udkom i foråret 2019. Forårsudgaven havde gennemgående fokus på digitalisering og ledelse og indeholder blandt andet også et portræt af Netcompany's CEO André Rogaczewski, "Ti digitale bud" til digital transformation fra Pernille Kræmmergaard og gode råd til forandringsledelse.

Se forårsudgaven af Magasinet Lederne med fokus på digitalisering

Derudover bliver resultaterne af tænketanken præsenteret ved en konference i juni. Tænketankens arbejde og konferencen danner afsæt for en langsigtet indsats i Lederne med at klæde ledere på til at udnytte de potentialer, som den teknologiske og digitale udvikling giver.

En del af Teknologipagten
Ledernes Digitale Tænketank indgår som en del af Teknologipagten med regeringen, der skal løfte danskerne digitale og teknologiske kompetencer.

Møderne tager udgangspunkt i en analyse om potentialer, behov og udfordringer inden for digitalisering og ledelse, som er foretaget blandt Ledernes medlemmer i sensommeren 2018. Analysen er tilgængelig her på siden.


Key findings i Ledernes rapport:

Er kompetenceudvikling et must for at kunne håndtere den digitale udvikling?

Er lederne på de danske virksomheder klar til digitale forandringer?

Download analyse om digitalisering og ledelse