Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Gør en indsats for at fastholde dine medarbejdere

03. oktober 2018

OPFØLGNING PÅ UGENS DILEMMA: Sidste uges dilemma handlede om lederen Kurt, hvis dygtige medarbejder Kasper for tiden er sygemeldt med en form for betændelsestilstand. Kurt er dog i tvivl, om sygemeldingen er reel eller om Kasper blot bruger den som et dække, mens han søger job hos en konkurrerende virksomhed.

Ifølge teamchef og advokat hos Lederne Malene Saaby, handler Kurts dilemma om to ting.

- Én ting er, at Kurt ikke ved om Kasper virkelig er syg eller ej. En anden ting er, at Kasper muligvis er ved at søge væk fra arbejdspladsen. I virkeligheden er det to problemer som skal behandles individuelt, men for mig at se indikerer begge dele, at Kasper er i mistrivsel på arbejdspladsen, siger Malene Saaby.

Som leder er man også nødt til at gøre arbejdspladsen attraktiv, hvis man vil beholde de gode medarbejdere

Teamchef og advokat hos Lederne, Malene Saaby

Hun råder derfor Kurt til at gøre op med sig selv, i hvor høj grad han ønsker at beholde Kasper som medarbejder.

- Hvis Kurt ræsonnerer sig frem til, at han ønsker at fastholde Kasper på arbejdspladsen, så vil jeg råde ham til at vælge løsning nummer 3. Den gode leder har øje for sine medarbejdere, og vil derfor opdage det hvis en medarbejder er i mistrivsel for derefter gøre noget for at løse problemet, siger teamchefen.

LÆS OGSÅ: Hvor meget tjener du?

Malene Saaby råder derfor Kurt til at tage en snak med Kasper, hvor de i fællesskab kan komme op med idéer til, hvordan Kasper kan få arbejdsglæden tilbage.

- Måske de kan finde frem til andre arbejdsopgaver som Kasper vil finde spændende, og på den måde gøre samarbejdet mellem Kasper og Kurt mere fleksibelt. Som leder er man også nødt til at gøre arbejdspladsen attraktiv, hvis man vil beholde de gode medarbejdere, og det kan man blandt gøre ved at tage en snak med medarbejderen, så arbejdsopgaverne kan blive tilpasset mere til det, som Kasper synes er spændende, siger Malene Saaby.

LÆS OGSÅ: Nye dagpengeregler træder i kraft i dag

Hun understreger dog, at hvis snakken med Kasper ikke fører noget med sig, kan Kurt på sigt blive nødsaget til at afslutte ansættelsesforholdet.

LØSNINGSFORSLAG:

  1. Kurt skal lade være med at blande sig i, om sygemeldingen er reel. Han skal ikke udfordre Kaspers sygemelding, med mindre han har et mere sikkert grundlag for det.

  2. Kurt kontakter sin bekendte og spørger hende direkte, om Kasper har søgt job og er på vej til at blive ansat hos konkurrenten.

  3. Kurt tager initiativ til en samtale med Kasper med henblik på at fastholde ham på arbejdspladsen.

Sidste uges opfølgningsartikel