Carsten Hejbøl Jensen

Hvad er din baggrund?
Jeg har mange års erfaring som serieiværksætter, virksomhedsejer, adm. direktør, coach og mentaltræner. Oprindeligt har jeg en uddannelse som elektriker. I det meste af mit liv har jeg dyrket idræt på højt niveau, således har jeg stor erfaring i at formidle, hvordan vi skaber og bevarer en god balance fysisk og mentalt i hverdagen – også når det går stærkt. I dag arbejder jeg som ledelsesrådgiver, foredragsholder og underviser i åndedrætsteknikker og mentaltræning.
Carsten Hejbøl Jensen

Hvorfor har du valgt at blive ledelsesrådgiver?
Det, der driver mig, er at udvikle og motivere ledere; gøre dem trygge og bedst muligt klædt på til at håndtere de udfordringer og muligheder, de har foran sig.

Hvilke tre ord kendetegner dig som person?
Udviklende, inddragende og holistisk.

Kan du beskrive din sparringsstil?
Jeg interesserer mig for, hvor lederen får sin energi fra, og hvor den mistes. Samtidig er jeg nysgerrig på at undersøge, hvilke overbevisninger (nogle gange begrænsende) lederen har på de områder, vi sparrer omkring. Ikke sjældent kommer vi tættere på mulige løsninger, når vi får set på de overbevisninger, der skygger for de muligheder, der næsten altid er.

Hvordan gør du en forskel for dem, der kommer til dig for sparring?
Det er mit mål at give lederen indsigt i og modet til at handle, og jeg har et oprigtigt ønske om at være en både loyal og udfordrende sparringspartner.

CV

2023 - Ledelsesrådgiver hos Lederne

2019 - Ejer af Det Mentale Fitnessrum

2013 - 2019 Ejer af Velo Pavè APS

2009 - 2013 Ejer af Dinform.dk APS

2006 - 2009 Adm dir i TM Group A/S

2003 - 2006 Ejer af Kvartal APS

1999 - 2002 Teknisk chef i Swedia Networks A/S