I modsætning til mange andre former for rollespil og teater på arbejdspladsen, går denne metode ud på, at lederen er sig selv, når han eller hun performer. Enten viser lederen sin performance over for deltagerne eller fortæller om sin performance, som er gennemført i egen praksis. Deltagerne i de fælles læringsseancer bliver bedt om at skrue op for sanserne og lægge mærke til, hvordan de bliver påvirket af det, der sker.
Rammer for læring i praksis
Min forskning viser, at ledere skal organisere læring i organisationen, hvis de vil have gode resultater af at arbejde med eksperimenter baseret på æstetisk performance. Læringen og dermed forandringerne kommer ikke af sig selv. Især den kollektive læring i egen organisation giver mulighed for ændringer i organisationen. Men det sker kun, når læringsprocesser blev struktureret og guidet og i øvrigt bakkes op af ledelsen. Det kan måske virke overraskende, at læring kræver strukturerede processer og ikke kommer af sig selv. Men det er en vigtig pointe, at viljen til at lære og forandre ikke er nok. Der skal metoder til at skabe rammerne for, at det også lykkes at skabe læring i praksis, der forandrer praksis.
Det kan være en god idé, at en eksperimentel læringsproces guides af en person uden for gruppen, f.eks. kan en forsker, en HR-konsulent eller en uvildig leder påtage sig rollen som facilitator. Den iscenesatte proces er afgørende for læringen, hvorfor det kræver en aktiv beslutning fra den pågældende organisation, at den vil arbejde på denne måde. Læring i praksis sker ikke af sig selv. Grundlaget for at ændre vaner skal indtænkes i den organisatoriske praksis.
Overgangsritualer hjælper læring i praksis
Det viste sig i min aktionsforskning, at overgangsritualer, som kaldes liminalitet og er udtryk for faser, der lægges ind mellem dagligdagens travle aktiviteter og eksperimentende læreprocesser, har en god effekt på læring i praksis. Når ledere kommer fra et møde, hvor der f.eks. har været diskuteret problemer med virksomhedens fremtidige økonomi, og går ind i et rum, hvor der skal tales medarbejdertrivsel, kan det være svært at slippe de problemer, man kommer med. Derfor kan et overgangsritual, hvor man renser hjernen for de problemer, der lige har fyldt hjernen, være en god idé, så lederne er nærværende og åbne for at tale om det nye emne. Et overgangsritual kan være en kropslig grounding, en markering af det rum hvor eksperimentet finder sted eller andre ændringer af det fysiske rum. Virkningen er, at man slipper tankerne og åbner for sanserne.
Ritualerne er vigtige, fordi oplevelser med æstetisk performance ofte er kortvarige og desuden adskiller sig fra andre former for kommunikation i dagligdagen. For at virkningen af æstetisk performance ikke blot skal forsvinde uden nogen virkning, er de rituelle overgange af stor betydning for deltagerne i eksperimenterne. Det er den erfaring, jeg har gjort gennem min aktionsforskning.
Kendskabet til liminalitet har både til formål at åbne og lukke begivenheder, når ledere eksperimenterer med æstetiske læringsmetoder. De liminale ritualer strukturerer læringssessioner i en balance mellem påvirkning og følelser, mellem åbning og lukning, der ikke ville have fundet sted uden iscenesatte ritualer. De liminale processer kan dermed være værdifulde i den læring, der skal skabe grundlaget for lederes bevægelse mellem dagligdagens udfordring i det sociale drama og den eksperimenterende og sanselige bevægelse i det æstetiske drama. Overgangsritualer i forbindelse med gennemførelse af læringsprocesser skaber grundlag for transformation af lederes praksis.
Forankring i praksis også gennem lederuddannelsen
Som jeg ser det, er der et behov for et nyt lag af praksisbaserede teorier og metoder, som styrker lederes kompetencer til og muligheder for at lære ledelse, der understøtter udvikling og forandring af den ledelsesmæssige praksis i organisationen.
Både virksomheder og uddannelsesinstitutioner har en opgave med at skabe forståelse for og erfaringer med læring i praksis. Dette kræver ikke blot metoder til forandring, men også forankring af læreprocesser i praksis. Offentlige virksomheder bør derfor undersøge, hvordan lederuddannelser kan anvendes i en organisatorisk kontekst, hvis uddannelserne skal kunne forbedre lederes kompetencer ud over klasserummet og eksamensbordet.