Skræmmer du dine medarbejdere væk?

Hver anden af os har prøvet at sige et job op på grund af en chef, der enten detailstyrer, er konfliktsky eller mobber sine medarbejdere. Er du i tvivl om, hvorvidt du mon selv er en af de forhadte chefer, så får du her INSEAD-professor Manfred Kets de Vries bud på, hvorfor medarbejdere flygter fra deres chefer, og hvordan du selv kan forbedre forholdet til din egen ditto.

Af Annemette Schultz Jørgensen, freelancejournalist

22. september 2017

Har du prøvet at kvitte et job, fordi du ikke kunne med din chef? Eller ved du om nogle af dine egne medarbejdere har sagt op på grund af dig? Skal man tro den seneste Gallup-undersøgelse The State of the Global Workforce er der stor sandsynlighed for én af delene. Undersøgelsen viser nemlig, at alle medarbejdere i Europa og USA mindst én gang i karrieren har sagt et job op på grund af deres chef. Samme undersøgelse viser også, som mange andre, en klar sammenhæng mellem medarbejderes engagement og forholdet til deres chef. Undersøgelsen peger dermed på dårlige chefer som en del af forklaringen på dagens lave medarbejderengagement i organisationer, hvilket er dårligt nyt i en tid, hvor al ledelsesviden siger, at det er engagementet hos de ansatte, der er kilden til virksomheders succes.

Spørgsmålet er derfor, hvad det er, der gør chefer så dårlige, at det kan få hver anden af os til at opsige jobbet. Og ikke mindst, hvad både chefer og medarbejdere kan gøre for at undgå, at det sker.

Det spørgsmål har førende professor i ledelsesudvikling på INSEAD, Manfred Kets de Vries, et godt bud på. Han har i tre årtier forsket og undervist i ledelse og gennem sin forskning og praksissamarbejde med ledere, har han både stillet skarpt på det, der gør de gode ledere gode, og det, der gør de dårlige ledere dårlige.

- Jeg har i mange år samarbejdet med ledere og mellemledere på vej op i systemet om at forbedre deres forhold til deres chefer. Og der er mange grunde til, at næsten hver anden til sidst ender med at flygte. Alligevel kan man dele årsagerne op i en række hovedkategorier. Én handler om detailledelse og micromanagement, en anden om konfliktundvigelse og manglende evne til at træffe beslutninger. Og så er der cheferne med de psykopatiske træk, som er flere, end man skulle tro, og som forpester arbejdsmiljøet nedad, men er eminente til at camouflere det opad i systemet, så ingen i toppen aner uråd, fortæller Manfred Kets de Vries, der er psykolog og ansat som Distinguished Clinical Professor of Leadership Development and Organizational Change på INSEAD i Fontainebleau syd for Paris.

Jeg har i mange år samarbejdet med ledere og mellemledere på vej op i systemet om at forbedre deres forhold til deres chefer. Og der er mange grunde til, at næsten hver anden til sidst ender med at flygte

Manfred Kets de Vries, psykolog og professor i lederudvikling og organisationsforandringer på INSEAD

Detailledere er de hyppigste syndere
Af de mange årsager oplever Manfred Kets de Vries dog, at det er chefers tendens til at detaillede og overkontrollere deres underordnede, der er det hyppigst forekommende problem med dårlige chefer. Hvilket har en naturlig forklaring.

- En af de vanskeligste perioder i lederes karrierer er, når de går fra at være funktionelle ledere til generalistchefer: Når den dygtige sælger bliver head of sales, den dygtige ingeniør chef for sin egen afdeling, eller når traderen bliver head of trades. Mange stiger jo ikke i graderne, fordi de har udvist et særligt ledertalent, men fordi de er fagligt stærke. De har en stor faglig stolthed, og derfor har mange svært ved at slippe perfektionismen og kontrollen, selvom de bliver chefer. De kommer derfor til at detailstyre og er ikke særligt gode ledere, da de vil have styr på alting i en sådan grad, at deres underordnede bliver kvalt og løber skrigende bort, mens de selv går ned med stress, siger INSEAD-professoren.

Chefer mangler indsigt i sig selv og andre
Manfred Kets de Vries erkender, at man kan undre sig over, at så stort et antal chefer i dag tilsyneladende præsterer at skræmme både medarbejdere og ledere under sig væk, uden selv at bemærke problemet og dermed gøre noget ved det. Og han mener, at det i sig selv er et af hovedproblemerne i forbindelse med dårlige chefer. Rigtig mange ledere mangler tilstrækkelig indsigt i sig selv eller i andre til at vide og erkende, hvordan de påvirker deres medarbejdere, og hvordan medarbejderne har brug for at blive ledet.

- Mange chefer kender slet ikke deres egne styrker og svagheder og aner derfor heller ikke, hvordan de virker på andre. Det være sig kolleger, ledere under dem og medarbejdere i øvrigt, siger Manfred Kets de Vries.

Han fortæller derudover, at hans arbejde med ledere igennem årtier også gang på gang har bekræftet, at de fleste chefer samtidig har en virkelig dårlig fornemmelse af, hvad der motiverer andre mennesker.

- Rystende mange chefer og ledere har ingen idé om, hvad der motiverer de mennesker, de leder. De har den der fantasi om, at alle tænker og handler, som de selv gør. Men vi har jo alle vidt forskellige motivationssystemer og indre drivkræfter. Og dem er ledere nødt til at lære at forstå for at kunne være gode chefer. Jeg bliver tit virkelig overrasket over at opleve, hvor dårlige mange chefer er til at få det bedste ud af deres folk. For de kender og forstår dem simpelthen ikke, siger Manfred Kets de Vries.

Magt gør ledere narcissistiske
Ledelsesprofessoren fortæller videre, at den manglende indsigt i sig selv og andre ofte forværres af et andet klassisk ledelsesfænomen. Nemlig, at de fleste af os, når vi starter karrieren, rummer en masse positive og vindende træk, som hjælper os med at stige i graderne. Men at de fleste i takt med, at de opnår voksende indflydelse, til gengæld udvikler en form for selvdestruktiv adfærd, fordi magten, som bekendt, korrumperer.

- Jo højere til tops vi kommer, jo mere stiger magten os til hovedet, og derfor begynder chefer gradvist at opføre sig dårligere uden selv rigtigt at kunne se det, siger Manfred Kets de Vries.

Han forklarer, at mange ledere derfor bliver tiltagende narcissistiske efterhånden, som de træder højere og højere op på rangstigen. De bliver kort og godt mere selvoptagede og arrogante, jo mere magt de får, hvilket ofte tilskyndes af deres omgivelser, der taler dem mere og mere efter munden, jo højere de kommer i hierarkiet.

Vis større empati over for din chef
Hvor alle disse nedslående lederkarakteristika altså ender med at få godt halvdelen af os til at tage flugten og kvitte jobbet på et eller andet tidspunkt i karrieren, er flugt ikke Manfred Kets de Vries’ første gode råd mod forpestende ledelse. Tværtimod anbefaler han først og fremmest medarbejdere og ledere, der kæmper med dårlige chefer, at undlade kun at fokusere på, hvordan chefen opfører sig, men i stedet at prøve at bruge mere energi på at forstå hvorfor.

- Forskning viser igen og igen, at det at udvise større empati i arbejdsrelationer kan ændre rigtig meget til det bedre – også når det gælder empati fra medarbejdere. Første skridt er derfor at overveje, hvilket eksternt pres ens chef eventuelt selv er under. De fleste chefer er jo ikke født med onde intentioner. De er ofte gode mennesker med svagheder, som bliver forstærkede, når de er under pres og skal levere resultater, siger Manfred Kets de Vries.

Han erkender dog, at det måske kan være vanskeligt at mønstre empati over for en chef, som, man føler, behandler én dårligt. Men det at tvinge sig selv til at betragte chefen ud fra en mere holistisk vinkel kan bidrage til en voksende empati fra den modsatte side af bordet. Det kan derfor være det første store skridt på vej mod en større gensidig forståelse.

- Hvis man skal have et godt samarbejde med folk, er man nødt til at kende dem og forstå dem, og det kommer man ikke til gennem e-mails, uanset hvor mange smileys man sender. Man er nødt til at tale sammen og lære hinanden at kende, og det behøver ikke at være på chefens initiativ. Start derfor med en almindelig samtale, om det så er om vejret, politik eller sport, råder Manfred Kets de Vries.

De fleste chefer er jo ikke født med onde intentioner. De er ofte gode mennesker med svagheder, som bliver forstærkede, når de er under pres og skal levere resultater

Manfred Kets de Vries, psykolog og professor i lederudvikling og organisationsforandringer på INSEAD

Måske er du selv en del af problemet
Hvis større empati og flere samtaler over kaffemaskinen ikke ser ud til at forbedre forholdet, foreslår INSEAD-professoren som det næste, at man forsøger at vende blikket indad og dermed overveje, om man mon selv kunne være en del af problemet.

- Det er min erfaring, at folk, der bliver ved med at kæmpe med et dårligt samarbejde med deres chefer, ofte selv er en del af problemet. Deres egen adfærd ødelægger på én eller anden måde deres muligheder for at blive ordentligt anerkendt og værdsat. Den sandhed er der ikke særlig mange mennesker, som har lyst til at høre. Men hvis man virkelig formår at se sig selv i spejlet og finde ind til, hvad det måske er, man gør galt, og endda ændre på det, kan man reelt redde forholdet, siger han og anbefaler, at man derfor objektivt forsøger at kigge nærmere på de kritikpunkter, man igennem tiden har fået fra sin chef og desuden overveje, hvilke aspekter af ens opførsel som, man måske kan forestille sig, kan virke irriterende.

Hvis alt gå galt, så prøv med sandheden
Desuden foreslår Manfred Kets de Vries, at man søger råd og hjælp hos kolleger, der har et velfungerende samarbejde med samme chef. Blandt andet kan man diplomatisk spørge dem, hvordan de formår at håndtere de arbejdssituationer, som man selv finder vanskelige. Og hvis man endelig når den til konklusion, at man ikke selv er den primære årsag til problemet, anbefaler psykologiprofessoren, at man tager tyren ved hornene og opfordrer chefen til en snak.

- Hvis man er der, hvor man kan udelukke sig selv som problemet, bør man stå frem og ærligt fortælle sin chef, at man oplever relationen som vanskelig, men gerne vil arbejde på at forbedre den og derfor starte med en snak. En sådan samtale er aldrig nem at indlede, slet ikke hvis man er den underordnede i relationen. Alle eksperter i konflikthåndtering vil i den situation råde én til at starte med at sikre, at samtalen kan foregå i et privat forum og et sted, hvor hverken du eller din chef kan blive afbrudt. Og så må man med bedste diplomatiske vendinger springe ud i det, siger han.

Tag benene på nakken til sidst
Og først når man har prøvet alt og intet virker, anbefaler Manfred Kets de Vries, at man lader opsigelsen falde.

- Livet er jo ikke en generalprøve, men den ægte vare, og derfor skal man aldrig blive, hvis man virkelig har en dårlig chef. Også selv om man, som mange jo gør, frygter ikke at kunne finde et nyt job bagefter. Hvis du virkelig kæmper med en chef, kan det være uhyre nedslidende og ødelæggende for din livskvalitet og dit liv også længe efter, at du har forladt jobbet. Derfor er der altid et alternativ til en dårlig chef. Især hvis din chef har psykopatiske træk, hvilket altså gælder flere, end man skulle tro, siger Manfred Kets de Vries, som i tilfældet af psykopatchefer anbefaler, at man hurtigt tager konsekvensen.

- Hvis du oplever, at din chef ligefrem udviser magtmanipulation og har psykopatiske træk, og at du ikke er i stand til at råbe organisationen op, så se at komme væk derfra. For du bliver aldrig i stand til at ændre det til det bedre, siger han og forklarer, at et stort problem med de magtmanipulerende og psykopatiske ledere er, at de er ofte er uhyre gode til at lede opad og dermed skjule deres usympatiske lederadfærd.

- Normalt er det dem, der arbejder under de psykopatiske chefer, der er de første til at opdage, at der er noget galt. For det er dem, der ser, hvad det er, personen reelt gør. Derfor er det altid en god ide for organisationer at gennemføre 360-graders feedback af ledere, for det giver et mere holistisk billede. De psykopatiske ledere er tit utroligt gode til at forføre HR-direktørerne og den øverste ledelse, og hvis det ydermere er en person, som udviser gode resultater, kan det være umuligt at få toppen af organisationen til at anerkende, at der er et problem. Og hvis ikke man kan skabe lydhørhed i organisationen, er mit bedste råd: Tag benene på nakken, slutter Manfred Kets de Vries.

Om Manfred Kets de Vries

Manfred Kets de Vries er hollandsk psykolog og professor i lederudvikling og organisationsforandringer på INSEAD syd for Paris. Han er bedst kendt for at tilføre nye vinkler på den omfattende litteratur inden for ledelse og dynamikken mellem individer og organisationer. I 2009 blev han rangeret blandt de 50 største ledelsestænkere i verden. Manfred Kets de Vries er 74 år og bosiddende i Fontainebleau.