Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Ledelse i Dag - November 2012

Lavkonjunkturen og det psykiske arbejdsmiljø

- ledelse gør en forskel

Fører lavkonjunktur til dårligere psykisk arbejdsmiljø?

Chefkonsulent i Lederne Steen Ancher Jensen præsenterer udvalgte resultater fra undersøgelsen "Trivsel på arbejdspladsen".

Forestil dig, at du som led i firmaets årlige trivselsundersøgelse bliver bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Hvordan vil du generelt bedømme det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads (arbejdssted)?

Giv dig selv 10-15 sekunder til at beslutte, hvor du vil afkrydse dit svar på følgende skala:

Tabel1

I en undersøgelse offentliggjort september 2012 har 1570 privatansatte medlemmer af Lederne svaret på samme spørgsmål.

Resultatet blev, at godt halvdelen af lederne svarede enten Meget godt eller Godt [1]. Næsten hver femte leder fandt anledning til at give udtryk for, at det psykiske arbejdsmiljø i deres virksomhed er dårligt eller endog meget dårligt.

Det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt
Forskning viser, at der går en relativt tydelig årsag-virkning-kæde fra dårligt psykisk arbejdsmiljø til mentale helbredsproblemer med sygefravær, nedsat produktionsevne og interpersonelle konflikter til følge. Altså en lige linje fra dårligt psykisk arbejdsmiljø til dårligere resultater på bundlinjen.

I "Resumé og sammenfatning af Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde", 2010 [2], skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA):

"Der er indikation for, at arbejdsbelastninger i form af høje krav, lav jobkontrol og manglende social støtte medfører en forøget risiko for forøget sygefravær på grund af mentale helbredsproblemer."

Og endvidere:

"Der er stærk evidens for, at mentale helbredsproblemer forøger risikoen for langvarigt sygefravær, og der er indikation for, at der er en stigende hyppighed af sygefravær begrundet i mentale helbredsproblemer."

I betragtning af hvor økonomisk belastende et dårligt psykisk arbejdsmiljø med andre ord kan være, forekommer resultatet af Ledernes undersøgelse om ikke opsigtsvækkende, så dog bekymrende. Umiddelbart ser det ud, som om en del virksomheder kunne have gavn af at give det psykiske arbejdsmiljø et tiltrængt serviceeftersyn.

Det kan næppe karakteriseres som tilfredsstillende, at kun halvdelen af lederne mener, at det psykiske arbejdsmiljø er godt.

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø
Spørgsmålet om oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø har i perioden 2002 til 2009 indgået i en række af Ledernes undersøgelser. Sammenlignes svarene fra 2012-undersøgelsen med tidligere undersøgelser, fås følgende figur.

Figur 1. Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø i årene 2002-2012. Privat sektor. Procent

Figur1saj

Dataindsamlingsmetoden og respondentpopulationen svinger fra undersøgelse til undersøgelse, og der er grund til at sammenligne svarene med forsigtighed.

Med dette forbehold in mente er hovedindtrykket dels, at ledernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen varierer meget fra år til år, og dels – hvis ledernes oplevelse er en dækkende beskrivelse af de faktiske forhold – at det psykiske arbejdsmiljø er forværret i perioden 2002-2012.

Årsager til dårligt psykisk arbejdsmiljø?
Afdækning af årsagerne til et dårligt psykisk arbejdsmiljø er en nødvendig, men også kompliceret ledelsesopgave.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan uventet opstå i konkrete arbejdssituationer eller som ikke intenderet følgevirkning af proaktive ledelsesbeslutninger. Disse forhold er som regel mulige at handle på for den enkelte leder.

Andre psyko-sociale problemer opstår, fordi medarbejdere trækker private forhold ind i arbejdssituationen. Det kan dreje sig om familiære forhold eller en personlig disposition for psykiske helbredsproblemer i givne arbejdssituationer. Disse situationer er væsentligt vanskeligere at afdække og tackle rent ledelsesmæssigt.

Endelig kan det psykiske arbejdsmiljø være påvirket af reaktive ledelsesbeslutninger, dvs. beslutninger, som anses nødvendige i forhold til virksomhedens eksterne vilkår. Disse beslutninger kan være påkrævede, desuagtet, at de ─ i hvert fald i en periode ─ med stor sandsynlighed vil have negativ effekt på det psykiske arbejdsmiljø.

Fører lavkonjunktur til dårligt psykisk arbejdsmiljø?
Det var en antagelse bag udformningen af spørgsmålene i undersøgelsen, at der potentielt eksisterer en ikke ubetydelig sammenhæng mellem virksomhedens situation og ledernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø. En sammenhæng, der eksempelvis betyder, at mange virksomheder under en lavkonjunktur vil være tvunget ud i ressourcetilpasninger, der uundgåeligt påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Eller at lavkonjunkturer i sig selv influerer på ledernes oplevelse af arbejdsmiljøet.

Virksomhedens situation er i undersøgelsen forsøgt beskrevet ved fem konkrete situationsfaktorer:

  • Økonomi
  • Udviklingen i antal forretningsområder
  • Personalemæssige reduktioner
  • Omfanget af forandringer
  • Fremtidsudsigterne

Krydstabelanalyser viser, at størst svarmæssigt sammenfald er der mellem vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø og respondenternes vurdering af fremtidsudsigterne for virksomheden. Det vil sige, at jo mere negativt, respondenten vurderer virksomhedens fremtidsudsigter, jo dårligere er vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø.

Svarene i Figur 1 giver umiddelbart anledning til den tanke, at samvariation mellem det psykiske arbejdsmiljø med det generelle konjunkturbillede ikke kan udelukkes. Det kunne eksempelvis se ud, som om at i slutningen af perioder med gode konjunkturer (2002 og 2007) er der stor tilfredshed med det psykiske arbejdsmiljø. Modsat i perioder, hvor en lavkonjunktur har varet et stykke tid (2005 og 2012).

Sammenlignes svarene med konjunkturudviklingen (her symboliseret ved bruttonationalproduktet i faste priser), fås følgende billede:

Figur 2. Psykisk arbejdsmiljø i privat sektor og BNP i faste priser. 2002=100

Figur2saj

Note 1: BNP-tal for 2009 er foreløbige. BNP-tal for 2012 findes af gode grunde ikke endnu.
Note 2: Indeks for det psykisk arbejdsmiljø er beregnet på grundlag af svarene "Meget godt" eller "Godt" psykisk arbejdsmiljø

Figur 2 antyder, at ledernes oplevelse af det virksomhedsinterne psykiske arbejdsmiljø i et eller andet omfang er påvirket af de generelle økonomiske konjunkturer. Det betyder antageligvis, at det sortsyn, som har præget arbejdsmarkedet i årene siden 2008, spiller en ikke ubetydelig rolle i undersøgelser af det virksomhedsinterne psykiske arbejdsmiljø.

Usikkerhedens psykiske konsekvenser
Under alle omstændigheder kunne denne sammenhæng som nævnt have sin logik i, at eksempelvis en lavkonjunktur i mange virksomheder ændrer arbejdsvilkårene i form af opstrammede arbejdsprocesser og reducerede ressourcer.

Opsigelse af medarbejdere med henblik på at reducere udgifterne har potentielt en række ubehagelige konsekvenser set fra et medarbejdersynspunkt. Oplagte eksempler er mindre fleksible arbejdsvilkår, mindre tid til arbejdsopgaverne, strammere deadlines etc.

Oplevelsen af usikkerhed og utryghed er imidlertid også vigtig. Ledelseskommunikation omkring behovet for personalereduktioner er en delikat affære, hvorfor personalereduktion ofte kommer som en overraskelse, og det er i det fleste tilfælde ikke muligt at forsikre de tilbageværende medarbejdere om, at det ikke vil ske igen.

I "Resumé og sammenfatning af Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde" [3] skriver NFA:

"Yderligere er der stærk evidens for en sammenhæng mellem jobusikkerhed og underbeskæftigelse og mentale helbredsproblemer."

Der er næppe tvivl om, at økonomiske kriser eller lavkonjunkturer får mange virksomheder til at fokusere på det, man kunne kalde organisatorisk ”slack”, dvs. ekstra-ressourcer, som teoretisk burde kunne undværes. Bortset fra at organisatorisk slack ofte har en positiv funktion i at binde organisationen mere effektivt sammen, så efterlader den slags omkostningsreducerende øvelser ofte medarbejderne med en klar fornemmelse af, at en eventuel næste spareøvelse nødvendigvis må omfatte personaleressourcerne.

Det psykiske arbejdsmiljø kan således meget vel tænkes at være en konsekvens af makroforhold. Enten i form af virksomhedsinterne omkostningsreducerende beslutninger eller i form af psykiske konsekvenser påført af de dårlige konjunkturer i sig selv. Se Figur 3.

Figur 3

Figur3saj

Figur 3 forsøger at illustrere, hvordan eksterne forhold har evnen til enten direkte eller indirekte at påvirke det psykiske arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø og den konkrete ledelsespraksis
Undersøgelsen afdækker, hvorvidt fire konkrete ledelsesaktiviteter med fokus på trivsel benyttes i respondenternes virksomheder. Det drejer sig konkret om lederudviklingssamtaler, medarbejderudviklingssamtaler, arbejdspladsvurdering samt trivselsundersøgelser.

Analyser viser, at der er et betydeligt svarsammenfald mellem brugen af disse ledelsesværktøjer og oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Størst sammenfald er der til medarbejderudviklingssamtaler. Brugen af medarbejderudviklingssamtaler synes med andre ord at være den af de fire ledelsesværktøjer, der i størst omfang fremmer det psykiske arbejdsmiljø. Forskellen mellem "effekten" af de fire tiltag er imidlertid ikke markant.

Det psykiske arbejdsmiljø og topledelsens engagement
Undersøgelsen giver desuden mulighed for at sammenstille vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø og oplevelsen af topledelsens engagement i selvsamme.

Tabel 1. Det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Privat sektor. Procent

Tabel2

Note: 5-punktsvarskala: Meget godt/Godt/Nogenlunde/Dårligt/Meget dårligt.

Helt som forventet er der et meget tæt sammenfald mellem svarene på de to spørgsmål, og som forventet er der et tæt sammenfald mellem topledelsens prioriteringer og brugen af de fire ovenfor nævnte ledelsesværktøjer.

Spørgsmålene om topledelsens prioriteringer og spørgsmålene om de fire ledelsesværktøjer er to sider af samme sag. De er alle et udtryk for den konkrete ledelsespraksis.

Ledelse gør en forskel
Med Figur 2 in mente er det en nærliggende tanke, at oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø i relativt stort omfang har relation til ydre forhold. I så fald komplicerer det den virksomhedsinterne afdækning af årsager og virkninger.

Krydstabelanalyser viser imidlertid meget klart, at topledelsens prioriteringer og brugen af de fire ledelsesværktøjer ”gør en forskel” på det psykiske arbejdsmiljø, uanset hvilken situation virksomheden befinder sig i.

Lederne's undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i den private sektor synes at tegne det billede, at konjunktursituationen både direkte og indirekte påvirker ledernes oplevelse af arbejdsmiljøet. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at ledelsesmæssig interesse for og fokus på det psykiske arbejdsmiljø ─ herunder interesse og fokus på processuelle forhold ─ har en markant indflydelse på medarbejdernes daglige trivsel.

 


 

Noter

1. Det kan nævnes, at svaret er mere ”positivt” jo højere ledelsesniveau.

2. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ”Resumé og sammenfatning af Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”, København 2010, 2. oplag, ISBN 978-87-7904-212-4

3. Op.cit.

Om Steen Ancher Jensen

SteenancherSteen Ancher Jensen er chefkonsulent i Lederne og en af hovedkræfterne bag blandt andet undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer. Han har i den forbindelse skrevet en lang række artikler til blandt andet Ledelse i Dag om danske ledere og dansk ledelse.