Ny MGM-kampagne

Den 10. juni går vi i luften med en ny Anbefal-et-medlem-kampagne, hvor vores medlemmer kan vinde klassiske designmøbler fra Carl Hansen & Søn.

10. juni 2020

Lederne Anbefal-et-medlem-kampagne
I en tid med corona tilbringer vi langt flere timer i hjemmet end tidligere. Det giver tid til oprydning, hjemmelige projekter og at se ens hjem med nye øjne. Derfor har vi valgt at indgå et samarbejde med Carl Hansen & Søn, som igennem de sidste 100 år har samlet de mest ikoniske danske designmøbler under ét tag.

 

Med den nye kampagne får medlemmerne et lod i konkurrencen, om to gavekort af 25.000 kr. til Carl Hansen & Søn, hver gang de anbefaler et medlem. Her ud over får de som altid også 3 måneders gratis organisationskontingent, hvis den de anbefaler bliver medlem. Kampagnen køres på tværs af alle tre foreninger, så man kan anbefale medlemmer til både Lederne, Virksom og PRO. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange man kan anbefale. Konkurrencen løber til og med d.31 oktober, hvor efter vinderne udtrækkes og annonceres.

 

Kontaktpunkter
Kampagnen rulles ud følgende steder:

  • Kampagnesider for Lederne, Virksom og PRO. Se Ledernes kampagneside her: https://www.lederne.dk/kampagner/anbefal_carlhansenogsoen
  • 1:1 e-mail til medlemmer af Lederne, PRO og Virksom
  • Bannere i Nyt fra Lederne, PRO og Virksom og Lokale Nyhedsbreve
  • Banner på Log-ud-siderne på lederne.dk, pro-org.dk og virksom.dk
  • Målrettede annoncer for Lederne og Virksom

 

OBS! I kan se hele præsentationen for MGM-kampagnen i FirstAgenda under "Arbejdsredskaber for bestyrelserne/MGM"