USA fortsætter nedturen, mens dansk industri venter flere investeringer

Fredagen byder ikke på mange nye tal for den økonomiske udvikling. Til gengæld fik vi i går en række nedslående tal fra både USA og Europa, og så gav EU-topmødet i går ikke mange nye svar.

24. april 2020

Dagens analyse af dansk økonomi Niklas Praefke

Af Niklas Praefke, cheføkonom, Ledernes Hovedorganisaton

For de mange erhvervsdrivende, som tripper for at genåbne deres virksomheder, bød dagen i går også på en våd klud i ansigtet, da regeringen sagde, at næste fase i genåbningen formentlig først bliver meldt ud om to uger.

Stadig intet nyt fra EU
EU’s stats- og regeringschefer holdt i går deres fjerde videotopmøde under coronakrisen, og som forventet bragte mødet ikke mange nye svar med sig. Der blev nikket til den hjælpepakke, som EU’s finansministre for et par uger siden blev enige om, mens spørgsmålet om EU’s budget og genopretningsfonden stadig står ubesvaret.

Som Mette Frederiksen efter mødet gjorde klart, så er Danmark sammen med bl.a. Tyskland og Holland imod fælles gældshæftelse, mens en række sydeuropæiske lande fortsat mener, at en genopretningsfond enten bør bestå af tilskud eller finansieres gennem såkaldte coronaobligationer, hvor alle lande hæfter for lånet.

Tysklands kansler Angela Merkel har dog rykket sig en smule nærmere de sydeuropæiske lande, og hun har således meldt ud, at hun er klar til at se højere bidrag til EU’s budget.

Næste møde er sat i kalderen den 6. maj.

Investeringsforventningerne er faldet – men de er stadig positive
Herhjemme har Danmarks Statistik her til morgen offentliggjort tal for industriens investeringsforventninger, og selvom forventningerne er aftaget en smule, så forventer industrien stadig stigende investeringer. Det er positivt nyt i en tid, hvor nøgletallene ellers peger nedad.

Industrien forventer, at investeringerne stiger med 8 pct. i år. Det er et lille fald i forhold til deres vurdering i oktober, hvor de forventede en stigning på 13 pct. for 2020. Med til historien hører dog, at 45 pct. af besvarelserne er indsamlet før coronakrisen, så industriens forventninger er formentlig lavere, end hvad tallene i dagens offentliggørelse viser.

Der er ikke så underligt, at investeringsforventningerne dæmpes i en tid med stigende usikkerhed og økonomisk nedadgang, hvor det for nogen blot handler om at holde gang i virksomheden. Forhåbentlig vil vi dog se, at investeringerne stiger i takt med, at samfundet åbnes – det vil kunne hjælpe økonomien i gang.

26,5 mio. amerikanere har mistet jobbet
Fra USA har vi omvendt fået markant nedslående tal. De ugentlige tal for antallet af ansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse viste i går, at 4,4 mio. amerikanere i sidste uge søgte om understøttelse. Det betyder, at 26,5 mio. amerikanere har mistet jobbet på kun fem uger.

Samtidig viste de såkaldte PMI-tal for april, at de amerikanske virksomheder ser et større fald i aktiviteten end under finanskrisen. Mange virksomheder og butikker er lukket ned, så det giver på mange måder sig selv, at vi ser en nedgang. Nu handler det blot om at forhindre, at krisen bider sig fast.

Derfor er det også positivt, at Kongressen i nat godkendte den økonomiske hjælpepakke til særligt små- og mellemstore virksomheder, som jeg også omtalte her på lederne.dk i går. Nu mangler blot Trumps underskrift.

Det store fokus på USA skyldes, at det er svært at forestille sig en genopretning af dansk og europæisk økonomi, uden vi samtidig ser en genopretning af amerikansk økonomisk. Vi kan med andre ord gøre nok så meget herhjemme, men hvis verdens største økonomi Beslutningen er taget med udgangspunkt i Statens Serums Instituts model, som viser, at der er gode muligheder for at åbne endnu mere, hvis danskerne vel at mærke bliver ved med at holde afstand.

Selv små ændringer i vores adfærd har nemlig ifølge SSI’s model stor effekt på fx antallet af indlæggelser. I den henseende er det interessant, at faglig direktør i Statens Seruminstitut, Kåre Mølbak, advarer mod, at der kan opstå overoptimisme ved fx at åbne caféer og restauranter. Det kan nemlig få danskerne til at glemme at holde distance. Tempoet for genåbningen – og dermed den økonomiske udvikling - afhænger altså i høj grad af psykologiske forhold og danskernes evne til at holde afstand.

Ledigheden stiger langsomt – mens erhvervstilliden falder til jorden
Et sted, hvor det bliver sværere at holde afstand, er i ledighedskøen, hvor der til og med torsdag er kommet 1.221 flere arbejdsløse personer i denne uge. Det er dog en kun en lille del af den samlede stigning på 46.111 personer siden 9. marts, og vi fortsætter således med at se en lidt lavere stigningstakst i ledigheden. Kurven ser med andre ord ud til at flade lidt ud. Selvom vi formentlig stadig kan se en ny stigning omkring månedsskiftet.

Værre ser det ud, når man ser på erhvervstilliden for april – altså hvordan erhvervslivet ser på fremtiden. Her har Danmarks Statistik offentliggjort foreløbige tal, som viser et kraftigt dyk fra 96,0 i marts til 50,5 i april 2020. Det er et større fald end under finanskrisen – og afhængigt af de endelige tal vil det være det laveste niveau i over 30 år.

Det er i særlig grad serviceerhverv, som trækker ned, hvilket måske ikke er så overraskende i og med, at mange virksomheder er blevet tvangslukket i en periode. Mens både industri samt bygge og anlæg stadig ligger over niveauet for finanskrisen på trods af et stort fald i april. Faldet viser, at de to brancher har deres at kæmpe med.

Skal man tro de foreløbige tal, så er der lagt op til en massiv nedgang i dansk økonomi.

10 års amerikansk jobfremgang er forsvundet på fire uger
I USA viste de ugentlige ledighedstal, at 5,2 mio. amerikanere i sidste uge ansøgte om arbejdsløshedsunderstøttelse. I løbet af blot fire uger har 22 mio. amerikanere samlet set ansøgt om arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er voldsomme tal, og det er uden sammenligning den største stigning nogensinde.

Det betyder samtidig også, at der de seneste fire uger mere eller mindre er blevet tabt flere job i USA, end der er blevet skabt siden finanskrisen i 08/09.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise raser i USA, og for Danmark er det også dårligt nyt. USA er vores største eksportmarked, og omkring 80.000 danske job er direkte afhængige af eksporten til USA. En nedgang i USA vil derfor ramme dansk økonomi – og den globale økonomi - meget hårdt.

Forhåbentlig vil den kraftige nedtur være midlertidig i USA. Det afhænger dog meget af sygdomssmitten, samt af, at der ikke skabes systemiske kriser undervejs såsom problemer i det finansielle system.

Kinesisk økonomi skrumper for første gang i statistikkens historie
Det var ikke kun nyheden om en yderligere genåbning, der kom ud i nat. Fra Kina kom BNP-tal for 1. kvartal, som ikke overraskende viste en nedgang i økonomien på 6,8 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Målt i forhold til 4. kvartal sidste år svarer det til et fald på hele 9,8 pct. Det er første gang i statistikkens knap 30-årige historie, at BNP-væksten viser sig at være negativ.

De kinesiske BNP-tal er dog generelt anset som værende upålidelige, men ikke desto mindre kan tallene stadig være interessante, da Kina som bekendt var det første land til at blive ramt af COVID-19, og derfor også er foran, når det gælder de økonomiske konsekvenser af sygdommen. Her kan vi stadig se, at særligt mindre virksomheder døjer med at komme op i fulde omdrejninger på trods af, at man fjernede restriktioner og vendte tilbage til arbejdet i starten af marts.

Det taler imod forventningen om, at vi vil se et V-formet forløb i den økonomiske udvikling med hurtig tilbagevenden i den økonomiske aktivitet. Det peger mere i retning af en langsom tilbagevenden.

Kontaktoplysninger

nip
Niklas Praefke
Cheføkonom
Telefon: 2428 2452
Mail: nip@lho.dk
Morten_Bonde_Pedersen_mini_1
Morten Bonde Pedersen

Pressekonsulent
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lho.dk