Største jobtab som følge af konkurser siden 2012

Af Niklas Praefke, cheføkonom i Lederne.

I løbet af de kommende dage vil vi være blevet meget klogere på, hvordan næste fase af genåbningen kommer til at forløbe. Folketingets partier er i gang med de sidste drøftelser, og i dag kommer regeringens ekspertgruppe med sin vurdering af de aktuelle sundhedsmæssige initiativer mod corona-epidemien ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Selvom det er tre af landets skarpeste hjerner, der er blevet sat sammen, så gør den korte deadline på blot en håndfuld dage det meget svært at komme op med et gennemanalyseret stykke arbejde. Medlemmer af gruppen har dog tidligere ytret, at vigtigheden af at holde hånden under eksportvirksomheder er vigtigere end at holde hånden under fx frisøren.

Mens vi taler om samfundsøkonomien, så udsendte Finansministeriet i går aftes årets konvergensprogram, som normalt er med til at definere de økonomiske rammer, som politikerne navigerer indenfor.

Det normalt meget omtalte økonomiske råderum plejer således også at blive opgjort som en del af konvergensprogrammet: Råderummet er populært sagt udtryk for, hvor meget, politikerne har at gøre godt med de kommende år. I år var det dog en skrabet udgave, og råderummet blev ikke opgjort. Det kan indskrænke de politiske muligheder for at gennemføre langsigtede tiltag, som vil være udgiftskrævende i de kommende år, da de præcise rammer ikke kendes.

I stedet har det trukket en del overskrifter, at Finansministeriet nu vurderer, at det offentlige underskud vil udgøre knap 200 mia. kr. i år. Det skyldes bl.a. de hjælpepakker, der er gennemført, men også øgede udgifter til flere folk på overførelsesindkomster og færre skatteindtægter fra folk i arbejde. Det tal kan dog blive endnu større, hvis krisen fortsætter, og hjælpepakkerne udvides og forlænges.

Lidt mere overset er det måske, at Finansministeriet er blevet lidt mere pessimistiske på dansk økonomi i forhold til for en måned siden. Dengang offentliggjorde Finansministeriet tre scenarier for dansk økonomi med en vækst i år på hhv. -3,0, -4,4 og -6,0 pct. Men det mest optimistiske scenarie med en negativ vækst på -3,0 kalder Finansministeriet nu for mindre realistisk.

Allerede da scenarier blev offentliggjort, skrev jeg her på Lederne.dk, at Finansministeriet meget vel var for optimistiske, da bl.a. Nationalbanken have offentliggjort langt mere pessimistiske scenarier. Og Finansministeriets mest pessimistiske scenarier kan desværre stadig vise sig ikke at være pessimistisk nok.

Senere på denne måned bliver vi formentlig væsentligt klogere på Finansministeriet syn på økonomien, når ministeriet offentliggør Økonomisk Redegørelse med en officiel prognose for dansk økonomi.

2.155 tabte job som følge af konkurs
Hertil morgen har vi fra Danmarks Statistik fået nye konkurstal, som viser, at 494 virksomheder i april blev erklæret konkurs. Det førte samtidig til et jobtab på 2.155 job, hvilket er det største jobtab på én måned siden maj 2012. Men det tal er reelt meget højere.

Nedlukningen af samfundet har nemlig også ramt skifteretterne og dermed konkursbehandlingen, så retterne primært kun har behandlet egenbegæringer om konkurs samt øvrige hastesager. Vi har dermed ikke et klart billede af udviklingen i antallet af konkurser eller tabte job.

Det er kritisk, at vi ikke kender omfanget af konkurser under coronakrisen. Vi famler os frem i blinde, og det gør det svært at vurdere, om hjælpepakkerne er store nok til at holde hånden under danske virksomheder – og om udbetalingerne er sket hurtigt nok til at undgå konkurser.

Vi risikerer at overse en underskov af små og mellemstore virksomheder, som har kastet håndklædet i ringen, uden vi ved det. Langt fra alle virksomheder er nemlig store nok til at trække en overskrift i medierne, når de drejer nøglen om. Derfor er vi indtil videre overladt til en mangelfuld statistik og anekdotiske fortællinger om bl.a. konkursen i Arnold Busck.

Risikoen for konkurser er ellers forøget i øjeblikket. 43 pct. af virksomhederne i detailhandlen ser risiko for, at deres virksomhed må afvikles i løbet af de næste tre måneder som følge af corona-virussen, mens tallet for bygge og anlæg er 29 pct. Så de kommende konkurstal vil formentlig blive grum læsning.