Dyster forudsigelse fra Nationalbanken

Første kvartal er netop afsluttet, og det har indtil videre været et meget dårligt år for dansk og global økonomi. De kommende uger vil de økonomiske nøgletal afsløre, hvor slemt det står til målt på bl.a. udviklingen i beskæftigelsen og antallet af konkurser.

Men allerede nu kan vi se, hvordan aktiemarkeder over hele verden er dykket i år. De daglige ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet er også steget kraftigt.

I går var antallet af nytilmeldte ledige 2.971. Det er knap dobbelt så mange som på en normal, tilsvarende tirsdag. Ledighedskøen steg samlet set med 5.000 personer i løbet af ugens første to dage. Det skyldes formentlig månedsskiftet.

Selvom ledigheden fortsat stiger, så er der faldet en smule mere ro på arbejdsmarkedet efter indførelsen af de forskellige hjælpepakker. Men en langt strakt genåbning kan risikere at forværre situationen, hvis man ikke samtidig kommer med ny hjælp til de ramte virksomheder.

På den positive side viser dagens tal, at små 2.000 personer frameldte sig som ledig i går. Det kan fx skyldes, at de er kommet i job eller i uddannelse. Inden for dagligvarehandlen har der eksempelvis været stigende efterspørgsel efter arbejdskraft.

Nationalbanken ved minus på 3-10 pct.
Her til morgen er Nationalbanken kommet med sit første bud på, hvor hårdt dansk økonomi er ramt af krisen. I deres hovedscenarie spår de et fald i BNP på 5 pct. i år, men på grund af den store usikkerhed der er, opererer Nationalbanken også med to alternative scenarier, hvor væksten bliver på hhv. -3 og -10 pct. i år.

Sidstnævnte er et dobbelt så stort fald som under finanskrisen i 2009. Det understreger, at ingen i øjeblikket ved, hvor hård den igangværende krise vil være. I sidste ende er vi meget afhængige af, dels hvordan genåbningen forløber, og dels hvordan udlandet klarer sig igennem krisen på grund af vores store udenrigshandel.

Nationalbanken slår – ligesom Ledernes Hovedorganisation – fast, at Danmark har råd til at tage de nødvendige initiativer for efter bedste evne at holde hånden under dansk økonomi. I samme ombæring roser Nationalbanken de foreløbige hjælpepakker, og der hersker ingen tvivl om, at prognosen i fraværet af hjælpepakker havde set meget værre ud. I takt med at Danmark igen åbnes op, vil der også blive brug for yderligere politiske tiltag i form af mere klassisk finanspolitik, der kan være med til at sparke gang i aktiviteten i økonomien. Det kan fx ske via øget offentligt forbrug eller skattelettelser.

Sverige forventer dyb krise
På den anden side af sundet kom det svenske finansministerium ligeledes med en ny prognose i går, hvor ministeriet skønner, at BNP vil falde med 4 pct. i år. Det svarer omtrent til faldet under finanskrisen, og det er heller ikke langt fra Nationalbankens nye skøn for dansk økonomi. I Sverige forventes arbejdsløsheden i år at stige til 9 pct., mens de offentlige finanser vil dykke til et underskud på 3,8 pct. af BNP. Det vil ifølge det svenske finansministerium samlet set tage et par år, før svensk økonomi er kommet sig oven på den aktuelle krise. Allerede næste år venter man dog positive vækstrater. Men det er en prognose, der er forbundet med stor usikkerhed. Som Danmarks tredjestørste eksportland bliver det interessant at følge udviklingen i Sverige, hvor man indtil videre har anlagt en mindre restriktiv tilgang til coronavirussen.

Fald i de amerikanske forbrugeres humør 
I USA er der kommet nye forbrugertillidstal, som i marts faldt til 120,0 mod 132,6 i februar. Det er det laveste niveau siden juli 2017. Faldet er ikke lige så slemt som frygtet, og det skyldes nok, at data er indsamlet inden nedlukningen af USA.  Vi kommer sandsynligvis til at se yderligere fald i forbrugertilliden i takt med at arbejdsløsheden stiger. Det kan smitte af på den danske eksport til USA og ramme væksten herhjemme.