Mit Lederne

Nyheder

Coronavirus: Spørgsmål og svar

22. september 2020

Masser af spørgsmål presser sig på i forbindelse med coronavirussen. Situationen udvikler sig dag for dag  og påvirker os alle i stigende grad. Her giver Ledernes juridiske eksperter dig svar på en række spørgsmål om blandt andet løn, ferie og karantæne, og om hvordan du som leder bør forholde dig til situationen og dine medarbejdere. Siden opdateres løbende.

Sådan er du stillet under krisen

Udløb af eksisterende hjælpepakker og nye hjælpepakker på vej

Erhvervsministeriet har den 28. august 2020 præsenteret en ny aftale om hjælpepakkerne i forbindelse med, at disse udløber den 29. august 2020. 

De foreløbige udmeldinger er, at hjælpepakkerne forlænges for virksomheder, der er tvangslukkede, berørt af grænselukninger, rejsevejledninger eller forsamlingsforbud. Det vil således blandt andet omfatte idræts-, forenings- og kulturinstitutioner, nattelivet og rejsebranchen. Hjælpepakkerne vil foreløbigt fortsætte for de berørte virksomheder indtil 31. oktober med mulighed for forlængelse til 31. december, hvis der fortsat er restriktioner efter 31. oktober 2020. Det fremgår, at regeringen vil indkalde relevante parter for en drøftelse af sundhedsmæssig forsvarlig genåbning af de brancher, der fortsat er ramt af restriktioner. 

Vi følger udviklingen og opdaterer siden løbende.

 

Afholdelse af din ferie

Må min arbejdsgiver blande sig i, hvor jeg holder ferie i år?

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad medarbejderne laver i deres fritid. Udfordringen i år er, at myndighederne har givet en kraftig opfordring til, at man bliver hjemme i 14 dages karantæne efter rejse til de lande, hvor unødige rejser frarådes. Det kan indebære, at du ikke kan møde på arbejde efter din ferie er slut, hvis karantæneperioden løber længere end din ferie varer. Din arbejdsgiver har krav på, at du møder på arbejde efter din ferie er slut, så I vil skulle drøfte hvad I gør, hvis du ikke kan møde efter ferien. Vores anbefaling er, at man afklarer dette allerede nu, så alle ved, hvordan de skal forholde sig efter ferien.

Min arbejdsgiver siger, at jeg skal fortælle, hvor jeg rejser hen. Kan han kræve, at jeg gør det?

Som nævnt ovenfor kan en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke blande sig i, hvad du laver i din fritid. Det betyder imidlertid ikke, at du ikke ad egen drift kan være forpligtet til at oplyse det, hvis du rejser til et af de lande, hvor unødige rejser frarådes. Hvis du ikke oplyser det, vil din arbejdsgiver ikke kunne indrette arbejdspladsen efter det, hvilket kan betyde, at din arbejdsgiver ikke kan opfylde sin forpligtelse efter arbejdsmiljølovgivningen til at stille et sikkert arbejdsmiljø til rådighed for sine medarbejdere. Det er vores vurdering, at du er forpligtet til at oplyse om en sådan rejse, da du risikerer at tilsidesætte din loyalitetspligt overfor din arbejdsgiver, hvis du undlader det.

Hvad kan der ske, hvis jeg ikke fortæller, at jeg rejser til et af de lande, hvor det frarådes?

Hvis du rejser til et af de lande, hvor unødige rejser frarådes, vil din arbejdsgiver kunne kræve, at du holder 14 dages karantæne. Vi opfordrer til, at du inden du rejser, får talt med din arbejdsgiver om, hvordan du skal afholde karantænen. Hvis I kan aftale, at du arbejder hjemmefra, vil du har krav på almindelig løn under karantænen. Hvis det ikke er en mulighed, kan du holde ferie, afspadsering eller anden betalt frihed. Har du heller ikke den mulighed, vil din arbejdsgiver kunne trække dig i løn for karantæneperioden.

Hvad kan der ske, hvis jeg ikke fortæller jeg har været afsted og bare møder på arbejde uden at være i karantæne først?

Hvis du ikke oplyser, at du har været afsted og heller ikke har været i karantæne, vil din arbejdsgiver kunne sende dig hjem og du risikerer at blive opsagt eller i værste fald bortvist. Dette kan ske, fordi du med din adfærd potentielt udsætter kollegaer for smitte og forhindrer din arbejdsgiver i at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert. Bliver du opsagt eller bortvist, bør du altid kontakte os straks, så vi kan bistå dig.

Hvad sker der, hvis jeg får corona på ferien?

Hvis du bliver syg, skal du orientere din arbejdsgiver. Hvis du er syg med Corona, vil du skulle overholde myndighedernes anvisninger om karantæne og raskmelding. Du skal være opmærksom på, at der er en risiko for, at din arbejdsgiver kan anse dig for selvforskyldt syg, hvis du har fået Corona i forbindelse med en rejse til et land, hvor unødige rejser frarådes. Det skyldes, at du kan anses for velvidende at have bragt dig selv i risiko for sygdom. Hvis du kan anses for selvforskyldt syg, vil du ikke have krav på løn under sygdommen.

Dit arbejdsliv

Ret til barselsdagpenge, hvis dit barn er hjemsendt fra skole eller institution

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale, der giver forældre ret til barselsdagpenge, hvis de – ulønnet - må blive hjemme og passe børn som følge af Corona. Aftalen skal vedtages ved lov, førend der kan rejses krav om barselsdagpenge. Indholdet af aftalen og kravene til at få barselsdagpenge er følgende (med forbehold for den endelige vedtagelse af loven):

Ordningen gælder for forældre til børn, der sendes hjem fra skole eller institution efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne, også selvom børnene ikke har symptomer. Derudover gælder den for forældre til børn, der er konstateret smittet med Corona.

Ordningen gælder for forældre til børn til og med 13 år.

Der kan tildeles i alt 10 arbejdsdages barselsdagpenge pr. barn. Der gives kun støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. Det vil sige, at et forælderpar der deler pasningen af et barn, tilsammen kan søge om 10 dages barselsdagpenge.

En forælder skal være i ansættelse for at kunne gøre brug af ordningen.

Hvis forældrene bor sammen, er det en betingelse, at ingen af dem har mulighed for at få løn under pasningen, dvs. at ingen af dem har mulighed for hjemmearbejde med løn eller ret til omsorgsdage eller afspadsering, som kan bruges til at passe barnet. Det er en betingelse, at der ikke holdes betalt ferie under pasningen.

Hvis barnet er smittet med Corona, er det også en betingelse, at forældrene har brugt 1. og 2. sygedag, hvis de har ret til dem.

Forældrene skal kunne dokumentere, at barnet er sendt hjem fra skole eller institution på grund af et konkret smittetilfælde. Datoen for hjemsendelsen skal fremgå. Hvis der er tale om, at barnet er smittet med Corona, skal der fremlægges dokumentation for en positiv Coronatest. Endelig skal forældrene på tro og lov erklære, at de ikke modtager løn for de dage, de søger om barselsdagpenge for.

Hvis forældrene er samlevende, skal der fremlægges en erklæring fra begge forældres arbejdsgivere om, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde, at de ikke har tilgodehavende omsorgsdage eller afspadsering, at de ikke har mulighed for at bruge 1. og 2. sygedag samt at der ikke betales løn eller andre ydelser til den forælder, der bliver hjemme for de dage, der søges om barselsdagpenge for.

Deler forældrene ikke bopæl, skal der kun fremlægges erklæring for den forælder, der søger om barselsdagpenge.

Barselsdagpenge udbetales direkte til den forælder, der søger.

Ordningen gælder for fraværsdage fra lovens vedtagelse til den 31. december 2020.

Jeg har mindreårige børn, og de må ikke komme i institution og skole, fordi der er børn med Corona blandt deres kammerater. Mine børn kan ikke passe sig selv mens jeg er på arbejde. Hvad gør jeg?

Det er ikke en arbejdsgivers ansvar, at ansatte kan få passet deres børn, så du skal finde alternativ pasning, hvis din arbejdsgiver beder dig møde på arbejdet. Du kan selvfølgelig prøve at aftale fortsat hjemmearbejde eller finde en alternativ løsning med din arbejdsgiver, men du kan ikke nægte at møde på grund af børnene. Bemærk, at der kan være mulighed for at søge om barselsdagpenge. Læs mere i afsnittet "Ret til barselsdagpenge, hvis dit barn er hjemsendt fra skole eller institution" ovenfor.

Jeg er afhængig af offentlig transport for at komme på arbejde, men jeg har ikke haft mulighed for at købe mundbind. Skal jeg møde op, når jeg ikke må benytte offentlig transport?

Det er ikke din arbejdsgivers ansvar, hvordan du transporterer dig til og fra arbejde, så du kan ikke afvise at møde på arbejde, fordi du ikke kan opfylde kravene til at benytte offentlig transport. Du kan forsøge at finde en anden transportmulighed, og alternativt prøve at aftale hjemmearbejde med din leder indtil du kan opfylde kravene.

Jeg arbejder sammen med kollegaer, der bor i en by, hvor kontakttallet er meget højt. Jeg er bekymret for at blive smittet med Corona. Kan jeg nægte at møde på arbejde?

Du kan ikke nægte at møde på arbejde på grund af din bekymring, medmindre du kan dokumentere at fremmøde udgør en fare for dit liv og helbred. Smitte med Corona vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkeligt til at nægte fremmøde, medmindre du er særligt udsat, f.eks. fordi du har helbredsproblemer i forvejen. Du bør ikke nægte at møde på arbejde uden forudgående rådgivning fra vores ansættelsesretlige afdeling.

Vi sidder mange i et storrumskontor på mit arbejde. Jeg er nervøs for smittefaren, når jeg skal tilbage. Hvad skal jeg gøre?

Din arbejdsgiver er forpligtet til at sørge for, at du har et fysisk sikkert arbejdsmiljø at vende tilbage til. Det kan f.eks. sikres ved at sørge for øget rengøring, afspritning og afstand mellem medarbejdere. Hvis I sidder for tæt, kan du tage kontakt til jeres arbejdsmiljørepræsentant og bede vedkommende bringe det op i arbejdsmiljøudvalget. Det kan være, at I kan spredes ud på flere kontorer, arbejde i skiftehold, skiftevis arbejde hjemmefra eller finde andre løsninger, der kan fungere på din arbejdsplads.

Midlertidig arbejdsfordeling: Særlig mulighed frem til 31. december 2020

Hvad er den midlertidige arbejdsfordeling?

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 31. august 2020 indgået en aftale om en midlertidig arbejdsfordeling som supplement til den eksisterende ordning med arbejdsfordeling.  

Ordningen løber frem til 31. december 2020 med mulighed for forlængelse i 2021.

Helt ekstraordinært kan der udbetales en højere dagpengesats for medlemmer, som indgår i den nye midlertidige arbejdsfordeling. For et fuldtidsforsikret medlem kan der udbetales op til 23.000 kroner per måned med den nye midlertidige ordning.

Det vil også være muligt for ikke-forsikrede medlemmer at blive omfattet af ordningen, hvis de melder sig ind i en a-kasse.

Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode uden at de berørte medarbejdere afskediges.

Min arbejdsgiver vil lave en arbejdsfordeling efter den nye ordning. Kan jeg afslå at være med i arbejdsfordeling? Og hvor lang tid har jeg til at overveje det?

Du vil have 24 timer på en hverdag til at beslutte, om du vil indgå i en arbejdsfordeling efter den nye ordning. Hvis du har accepteret at indgå i arbejdsfordeling og din arbejdsgiver senere ændrer på din arbejdsfordeling, så du skal have færre dage på arbejde og flere dage på dagpenge, vil du også have 24 timer på en hverdag til at overveje om du vil acceptere det.. Hvis du afslår at indgå i ordningen, vil din arbejdsgiver beslutte, om du afskediges på den baggrund.

Får det betydning for min anciennitet, hvis jeg indgår i arbejdsfordeling?

Nej, du optjener anciennitet på sædvanlig vis i en periode med arbejdsfordeling.

Kan jeg blive omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling?

Den midlertidige arbejdsfordeling gælder alle medarbejdere på hele det private arbejdsmarked, herunder overenskomstdækkede og ikke-overenskomstdækkede områder.

Du kan blive omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling indtil 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder.

Kan jeg komme med på den midlertidige arbejdsfordelingordning, hvis jeg allerede er på den eksisterende?

Din arbejdsgiver kan vælge at følge den nuværende arbejdsfordeling eller konvertere arbejdsfordelingen til den nye midlertidige ordning.

Det vil kun være muligt at være omfattet af én af ordningerne om arbejdsfordeling ad gangen.

Er der betingelser til måden som en aftale om arbejdsfordeling er tilvejebragt på?

Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret.

Er der krav til arbejdsfordelingen?

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Det gælder både fuldtidsansatte og deltidsansatte.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Forbruger jeg min dagpengeret under den midlertidige arbejdsfordeling?

Du forbruger hverken af din ordinære dagpengeret eller din ret til supplerende dagpenge, når du er omfattet af den eksisterende arbejdsfordeling eller den midlertidige arbejdsfordeling.

Du vil efter endt arbejdsfordeling stå med de samme rettigheder som før arbejdsfordelingen.

Hvor meget kan jeg få udbetalt før skat med den midlertidige arbejdsdeling?

Dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling udbetales med en særlig sats, som kan være op til 23.000 kroner per måned. Dette skal sammenholdes med den normale maksimale sats med dagpenge, som udgør 19.083 kroner per måned.

Du vil blive fradraget for arbejde, ferie og andre begrænsninger i dagpengeretten.

Kan jeg få tillægsforsikring, hvis jeg er på midlertidig arbejdsfordeling?

Nej, det er ikke muligt at få udbetalinger fra tillægsforsikringen under arbejdsfordeling, da du ikke anses for ufrivilligt ledig efter opsigelse og ikke står til rådighed for arbejdsmarked.

Hvilke krav er der til arbejdstiden under den midlertidige arbejdsfordeling?

Tiden med ledighed skal udgøre mindst 20 % og maksimalt 50 % i gennemsnit målt over fire uger i forhold til den aftalte arbejdstid.

Ordningen giver alene mulighed for at erstatte arbejdstid med ledighed. Arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning skal være igangsat senest den 31. december 2020. Inden for denne periode kan arbejdsfordelingens varighed fastsættes uden godkendelse fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Det er muligt at udbetale dagpenge under arbejdsfordelingen, selv om der arbejdes mere end forudsat i den anmeldte arbejdsfordeling, hvis det skyldes et uforudset og kortvarigt behov for mere arbejdskraft.

Fast arbejdsgiverbidrag under den midlertidige arbejdsfordeling

Din arbejdsgiver skal betale et fast arbejdsgiverbidrag hver måned som en betingelse for at gøre brug af ordningen om den midlertidige arbejdsfordeling. Beløbet svarer til 3 G-dage per måned.

Bidraget opgøres forholdsmæssigt, således at bidraget reduceres, hvis en arbejdsgiver ikke anvender arbejdsfordeling i en hel kalendermåned. Ordningen fungerer ved, at arbejdsgiveren udbetaler G-dage til medarbejderen, som for de pågældende dage ikke skal have dagpenge.

Hvad med G-dage – skal min arbejdsgiver betale det?

Suspenderingen af de almindelige 2 G-dage (godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag) forlænges for arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning.

Kan der ske afskedigelser under den midlertidige arbejdsfordeling?

Om der kan ske afskedigelser under en arbejdsfordeling afhænger af, om afskedigelserne var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte.

Hvis afskedigelsen var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.

Under arbejdsfordelingen må arbejdsgiveren derimod ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Skal jeg stå til rådighed under den midlertidige arbejdsfordeling?

Når du er omfattet af ordningen, har du ikke pligt til at deltage i tilbud eller deltage i samtaler ved personligt fremmøde eller på anden vis for eksempel via telefon. Du har heller ikke pligt til at være aktivt jobsøgende og skal derfor ikke dokumentere jobsøgningsaktiviteter i din joblog.

Det gælder hele perioden, hvor du er under den midlertidige arbejdsfordeling.

Er der mulighed for opkvalificering under den midlertidige arbejdsfordeling?

Der er med aftalen om den midlertidige arbejdsfordeling mulighed for uddannelse og opkvalificering. Virksomheden kan iværksætte og gennemføre opkvalificeringsforløb, der helt eller delvist ligger i perioder, hvor du er ledig og modtager supplerende dagpenge.

Jeg er ikke medlem af en a-kasse – kan jeg blive omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling?

Du kan få adgang til supplerende dagpenge under den nye midlertidige ordning, også selvom du ikke er medlem af en a-kasse. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse kan du ekstraordinært melde dig ind. Du skal indbetale 3 måneders medlemskab per måned, hvor der ønskes ret til supplerende dagpenge.

Det dækker 2 måneders bagudrettet medlemskab per måned samt almindeligt kontingent i perioden med supplerende dagpenge under arbejdsfordeling.

Efter udløb af den midlertidige ordning vil du ikke have ret til dagpenge.

Medlemmer af en a-kasse, som endnu ikke er dagpengeberettigede, får ret til supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes har indbetalt eller indbetaler a-kasse-bidrag på 2 måneders medlemskab bagudrettet per måned under en arbejdsfordeling, samt betaler det almindelige kontingent i perioden for arbejdsfordelingen.

Dagpengesatsen fastsættes på baggrund af de almindelige betingelser for satsberegning.

Foreligger der ikke indtægt til beregning af dagpengesatsen, modtages en dagpengesats svarende til dimittendsatsen for ikke-forsørgere. 

Information om lønkompensation

Hvad er lønkompensation?

Hjemsendelse med lønkompensation er en mulighed for virksomheder, der ellers ville være nødt til at fyre medarbejdere på grund af Corona, til at sende deres medarbejdere hjem med fuld løn. Virksomheder, der ellers ville skulle opsige mindst 30% af deres ansatte eller mere end 50 ansatte, kan søge om lønkompensation fra staten. Ordningen er netop blevet forlænget, så den gælder for perioden 9. marts til 29. august.

Medarbejdere, der hjemsendes med lønkompensation skal have deres sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, selvom de ikke må arbejde, mens de er sendt hjem. Arbejdsgiveren har mulighed for at få kompenseret lønudgiften med 75% af medarbejdernes løn, dog højst 30.000 kr. For timelønnende kan arbejdsgiveren få kompensation for 90% af lønnen, dog højst 30.000 kr. Løn udover kompensationen skal arbejdsgiveren selv betale.

Hvem betaler min løn hvis jeg får lønkompensation?

Det er stadig din arbejdsgiver der betaler din løn, da kompensationen betales fra staten til de enkelte virksomheder.

Hvor meget får jeg i løn, hvis jeg sendes hjem med lønkompensation?

Det følger af aftalen, at staten kompenserer løn med op 75% af månedslønnen, dog højst 30.000 kr. pr. måned. For timelønnede kompenseres der med op til 90%, dog højst 30.000 kr. pr. måned. Du vil stadig få din fulde løn, idet virksomhederne skal dække den del af lønnen, der ikke kompenseres af staten.

Jeg er hjemsendt i halvanden måned. Skal jeg holde fem feriedage?

Du skal holde fem dages ferie eller afspadsering, hvis du er hjemsendt i ordningens første 3 måneder. Hvis du er hjemsendt i en kortere periode, skal du holde en forholdsmæssig del af de fem dage. Er du f.eks. sendt hjem i 1½ måned skal du holde 2,5 feriedage/afspadseringsdage.

Lønkompensationsperioden er forlænget til den 29. august. I perioden fra den 9. juli til den 29. august skal lønmodtagere holde op til 3 ugers ferie, forudsat at man har optjent feriedagene efter ferieloven. Har man optjent færre end 15 feriedage, skal man altså kun holde de dage, man har optjent. Arbejdsgiveren får ikke kompensation for 3 uger, uanset om man holder 3 ugers ferie eller ej.

Jeg er omfattet af en aftale om lønnedgang. Kan jeg også blive omfattet af ordningen om lønkompensation?

Hvis der er indgået en aftale om lønnedgang inden din arbejdsgiver sender dig hjem med lønkompensation, vil du få den nedsatte løn i den periode du er sendt hjem.

Til gengæld skal du ikke holde fem dages ferie/afspadsering i perioden. Der kan ikke indgås en aftale om lønnedgang, efter arbejdsgiver har valgt hjemsendelse med lønkompensation.

Jeg har ikke betalt ferie eller afspadsering til gode. Hvad gør jeg, hvis jeg bliver sendt hjem med lønkompensation?

Det er et krav, at lønmodtagere, hvis arbejdsgiver gør brug af lønkompensationsordningen, bidrager med op til fem feriedage eller afspadsering, hvis man er omfattet af ordningen i op til tre måneder. Har man ikke betalt ferie eller afspadsering, vil man skulle holde fri uden løn i op til fem dage. Det vil være muligt, at vælge at holde noget af den nye ferie, som ellers først kunne holdes efter 1. maj 2020, hvis man ikke vil holde fri uden løn. Alternativt kan man aftale med sin arbejdsgiver, at man holder noget opsparet frihed, som man ellers først kunne holde senere, f.eks. feriefridage, omsorgsdage eller lignende.

Lønkompensationsordningen er forlænget fra 9. juli til 29. august. I perioden fra den 9. juli til den 29. august skal lønmodtagere holde op til 3 ugers ferie, forudsat at man har optjent feriedagene efter ferieloven. Har man optjent færre end 15 feriedage, skal man altså kun holde de dage, man har optjent. Arbejdsgiveren får ikke kompensation for 3 uger, uanset om man holder 3 ugers ferie eller ej.

Har du fået udbetalt dagpenge eller været på barsel i 2019, kan du også bruge de feriedagepenge, som ellers skulle bruges efter 1. maj 2020. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis du ikke har andet opsparet ferie eller har aftalt ferie på forskud.

Kan jeg holde mere ferie end det, jeg skal efter loven om lønkompensation?

Det kan du sagtens. Du skal bare aftale det med din arbejdsgiver, da du ellers vil skulle være i stand til at møde på arbejde med en dages varsel.

Må jeg arbejde, hvis jeg bliver sendt hjem med lønkompensation?

Du må ikke arbejde for din virksomhed, hvis du er omfattet af aftalen om lønkompensation. Hvis du bliver sendt hjem og skal arbejde hjemmefra, skal din arbejdsgiver betale din almindelige løn, uden at få lønkompensation. Din virksomhed kan godt genindkalde dig på arbejde (i hele dage), men virksomheden kan ikke kræve kompensation for de dage, hvor du møder på arbejde. Se endvidere spørgsmål om rotation mellem hjemsendte.

Min arbejdsgiver vil gerne skifte mellem at have medarbejdere hjemme og på arbejde under lønkompensationsordningen (en rotationsordning). Kan man det?

En virksomhed kan godt lave en rotationsordning, hvor medarbejdere skifter mellem at være hjemsendt på lønkompensation og arbejde på virksomheden. I den situation, vil virksomheden få lønkompensation for den tid medarbejdere er hjemsendt, men ikke for den tid, hvor de møder på arbejde. Det er en forudsætning for at lave denne ordning, at der i gennemsnit er hjemsendt 30% eller mere end 50 ansatte i hele perioden.

Jeg er hjemsendt med lønkompensation indtil 29. august 2020. Jeg har planlagt tre ugers sommerferie i september. Kan min arbejdsgiver ændre på det?

Det er vedtaget en lov om varsling af ferie for medarbejdere, der er på lønkompensation i perioden 9. juli til 29. august. Loven giver arbejdsgivere ret til at varsle afholdelse af op til 3 ugers ferie i perioden og ferien kan varsles med forkortet varsel, hvilket vil sige med kortere varsel, end der ellers følger af ferieloven eller overenskomster. Loven giver også arbejdsgivere mulighed for at ændre tidligere aftalt og fastsat ferie, så ferien for op til 3 ugers vedkommende i stedet kan holdes i perioden 9. juli til 29. august 2020. I dit tilfælde, kan din arbejdsgiver altså godt flytte din ferie, selvom du har planlagt den på et senere tidspunkt.

Jeg er blevet opsagt – kan jeg komme med på aftalen om lønkompensation?

Hvis du er opsagt før aftalen blev indgået, vil du ikke kunne blive omfattet. Aftalen om lønkompensation gælder for lønmodtagere, der ikke bliver opsagt, men i stedet sendt hjem. Virksomhederne kan kun benytte sig af aftalen, hvis de ikke opsiger medarbejdere, da aftalen skal begrænse fyringer.

Hvornår skal jeg holde ferien/afspadseringen?

Den ferie/afspadsering du skal holde frem til 9. juli, skal placeres forholdsmæssigt, og du skal drøfte med din arbejdsgiver, hvornår dagene skal ligge. Hvis I ikke kan blive enige, beslutter din arbejdsgiver placeringen, men den skal være fordelt over din hjemsendelsesperiode. Dagene kan altså ikke lægges samlet og f.eks. i starten af perioden.

Lønkompensationsordningen er forlænget fra 9. juli til 29. august. I perioden fra den 9. juli til den 29. august skal lønmodtagere holde op til 3 ugers ferie, forudsat at man har optjent feriedagene efter ferieloven. Har man optjent færre end 15 feriedage, skal man altså kun holde de dage, man har optjent. Arbejdsgiveren får ikke kompensation for 3 uger, uanset om man holder 3 ugers ferie eller ej.

Jeg har allerede holdt 2 dages fri den 10. og 11. marts. Kan de tælle med i de dage, jeg skal holde?

Ferie, der er afholdt, tæller med, hvis den er holdt i den periode, arbejdsgiveren søger om lønkompensation for. Hvis din arbejdsgiver søger om lønkompensation fra 9. marts vil dagene altså tælle med i de dage du skal afholde.

Skal hjemsendelse med lønkompensation varsles?

De normale varsler, der følger af overenskomst, lovgivning eller aftale mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren kan fraviges, så hjemsendelse kan ske med dags varsel.

Fritagelse for arbejde med løn som særligt udsat

Personer, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde i forbindelse med genåbningen af Danmark, fordi de er i øget risiko ved smitte med Corona får mulighed for at blive fritaget fra deres arbejdsforpligtelse.

 Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko

Er der særlige krav, der skal opfyldes for at være omfattet af muligheden for arbejdsfritagelse med løn?

Det er en konkret, individuel lægelig vurdering, om man skal i hjemmeisolation (enten på grund af egne forhold eller som pårørende til en i den særlige risikogruppe), hvor det bl.a. inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne. Derudover skal din arbejdsgiver erklære, at det ikke er muligt at indrette dit arbejde, så det kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og du derfor fritages helt fra din arbejdsforpligtelse. Endvidere skal beskæftigelseskravet for så vidt angår adgangen til sygedagpenge være opfyldt.

Har jeg ret til løn under min hjemmeisolation?

Hvis du ikke kan udføre dit arbejde, vil du være fritaget for din arbejdsforpligtelse under hjemmeisolationen. Du vil stadig have ret til løn, og din arbejdsgiver vil kunne modtage sygedagpengerefusion i hele perioden.

Jeg deler husstand med en, som er i en særlig risikogruppe. Hvad gælder for mig under en hjemmeisolation?

For pårørende gælder samme regler, som hvis det var dig selv, der var i hjemmeisolation. Det vil sige, at du skal arbejde hjemmefra i det omfang det er muligt. Hvis det ikke er muligt, vil du være fritaget for arbejdsforpligtelsen. Du vil have ret til løn og din arbejdsgiver vil have ret til sygedagpengerefusion. For at være omfattet af reglerne, skal du dele husstand med og have en familiemæssig tilknytning til personen, der er i en særlig risikogruppe.

Hvor længe kan jeg fritages for arbejde?

Reglerne om fritagelse for arbejde med ret til løn gælder indtil 31. august 2020. 

Coronavirus og din situation som ledig

Den midlertidige ordning, som giver selvstændige mulighed for at indmelde sig i en a-kasse og opnå ret til dagpenge uden at opfyldekravet om mindst ét års forudgående a-kassemedlemskab, forlænges frem til og med den 31. oktober 2020. Målgruppen er dog justeret, så de der kan blive indmeldt i en a-kasse nu og indtil den 31. oktober 2020 er selvstændige, freelancere, kombinatører, og kunstnere, der har modtaget kompensation efter en Erhvervs- eller Kulturministeriets ordninger for selvstændige mv. inden for de sidste 2 måneder før, at ordningen udløb.

Personer i målgruppen kan blive medlem med tilbagevirkende kraft 12 måneder tilbage i tid og betale kontingent for denne periode. Derudover vil der gælde en forpligtigelse til medlemskab af a-kassen et år fremover. Derudover vil de almindelige krav i dagpengesystemet gælde, herunder indkomstkravet. For selvstændige vil seneste regnskabsår (2019) kunne medtages til opfyldelse af indkomstkravet.

Aftalen giver også mulighed for, at selvstændige, der driver virksomhed i tvangslukkede brancher, fortsat kan ophøre midlertidigt, så de kan få dagpenge uden at skulle lukke deres virksomhed og CVR-nummer. Ordningen forlænges frem til og med den 31. oktober 2020.

Kan jeg få dagpenge, selvom jeg ikke har været medlem af en a-kasse i 12 måneder?

Den 10. september 2020 blev en ny lov vedtaget, som træder i kraft den 14. september og giver selvstændige ret til optagelse med tilbagevirkende kraft. Betingelser for optagelse med tilbagevirkende kraft:
  1. Man driver selvstændig hovedbeskæftigelse ud fra lovens definition heraf
  2. Vi modtager skriftlig ansøgning senest 31. oktober 2020
  3. Man skal betale et års kontingent med det samme
  4. Man har været omfattet af en kompensationsordning via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning inden for de sidste to måneder efter ordningens udløb
  5. Der vil ikke kunne udbetales dagpenge, hvis man modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en af de videreførte kompensationsordning for selvstændige mv., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.
     

Man skal derudover bevare medlemskabet i mindst 1 år fra optagelsesdatoen.

Nuværende medlemmer, der er selvstændige, kan betale sig til at opfylde anciennitetskravet.

Er man allerede medlem, men har endnu ikke været medlem i et år, får man lempet anciennitetskravet for ret til dagpenge (kravet om et års medlemskab), så det opfyldes, hvis:

  • Man har selvstændig hovedbeskæftigelse ud fra lovens definition.
  • Man betaler det manglende kontingent. Har man fx været medlem og betalt for et kvartal, skal man efterbetale 3 kvartaler.
  • Man skal sende os en skriftlig ansøgning senest 31. oktober 2020 for at få denne ret
  • Man får pligt til at være medlem i yderligere et år.

Har man allerede opnået et års medlemskab, kan man også anvende perioder uden for medlemsperioden, dog kun tilbage til 1. januar 2019. Man får pligt til at være medlem alt i alt i to år. 

I alle tre situationer skal man opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Det betyder, at man kan opnå dagpengeret fra datoen for modtagelse af optagelsesansøgningen, hvis alle krav er opfyldt:

  1. Man skal opfylde et indkomstkrav og får beregnet af en dagpengesats på baggrund af overskud af selvstændig virksomhed i hele 2019, hvis der foreligger en endelig årsopgørelse for 2019. Lønmodtagerarbejde for perioden 12 måneder bagud fra optagelsen kan også medregnes.
  2. Man er tilmeldt jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang.
  3. Man er endeligt ophørt med virksomheden
  4. De almindelige regler om venteperiode er gældende. Det betyder, at man ikke kan få dagpenge i 3 uger, i enkelte tilfælde kun 1 uge efter det endelige ophør med virksomheden.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg lukker min virksomhed ned midlertidigt på grund af coronavirussen?

Som hovedregel kan man ikke få dagpenge under midlertidigt ophør med virksomheden. Udgangspunktet er, at man skal ophøre endeligt med virksomheden for at få dagpenge.

Men med vedtagelse af de nye regler den 10. september 2020 er der sket en lille åbning af muligheden for dagpenge under midlertidigt ophør.

Man kan få dagpenge i perioden til og med 31. oktober 2020 uden at ophøre, hvis:

  • Det midlertidige ophør er en direkte konsekvens af COVID-19 (myndighedspåbud om at holde lukket)
  • Den væsentligste del af virksomhedens indtægtsgrundlag er bortfaldet pga. COVID-19
  • Man ikke arbejder i virksomheden (få undtagelser)
  • Man må ikke være omfattet af kompensationsordningen for selvstændige eller få støtte fra andre offentlige ordninger.
  • Man skal erklære på tro og love, at man opfylder betingelserne.
  • Man kan kun ophøre midlertidigt én gang.

Ordningen forlænges til og med den 31. oktober 2020. 

Hvem må ikke holde åbent?
Iflg. bemærkningerne i loven er det fx indendørs idræt, diskoteker og spillesteder.

Disse opgaver, må man godt udføre, selvom virksomheden er midlertidigt lukket og man samtidig modtager dagpenge:

  • Almindeligt tilsyn med virksomheden
  • Småreparationer
  • Oprydning
  • Forberedelse til genåbning
  • Udbetaling af løn
  • Betaling af regninger og lignende.

Anvendte timer medfører fradrag i dagpengene.

Ret til midlertidige dagpenge forudsætter endvidere, at man kan opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge, herunder at man opfylder et indkomstkrav og er tilmeldt jobcentret som aktivt arbejdssøgende. Dog får man ikke venteperiode, som man ellers normalt får.

Jobcentrene er åbnet igen. Hvad betyder det for mig?

Fra den 15. juni har alle ledige igen pligt til at deltage fysisk i samtaler og tilbud på jobcentre og i A-kassen LH. 

Samtaler og tilbud kan dog stadig gennemføres digitalt. Det vil fremgå af dine indkaldelser, hvorvidt du skal møde frem fysisk til en samtale eller om samtalen gennemføres digitalt/telefonisk. 

Jeg er i en særlig risikogruppe for COVID-19. Skal jeg stadig søge job og komme til møder i a-kassen og på jobcenteret?

Der er ingen særlige regler for vores medlemmer, der er i risikogruppen. A-kassen og jobcenteret skal dog tage særlige hensyn til medlemmer i risikogruppen.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller både og dit jobcenter hvis du tilhører denne gruppe. Så hjælper vi dig videre.

Mine børns institutioner er lukket, kan jeg stadig få mine dagpenge?

Ja. Så længe du er tilmeldt jobcentret som ledig, kan du modtage dine dagpenge. 

Jeg er smittet med covid-19 og er ledig. Kan jeg få udbetalt dagpenge fra a-kassen?

Hvis du er blevet smittet med covid-19, er du syg, og du skal melde dig syg på jobnet.dk. Du vil modtage dagpenge fra a-kassen, de første 14 dage. Er du fortsat syg herefter, er det din kommune, som udbetaler sygedagpenge.

Min arbejdsgiver overvejer at anvende reglerne om arbejdsfordeling. Hvordan er jeg stillet i forhold til mine dagpenge?

De sædvanlige regler for arbejdsfordeling er fortsat gældende. Det vil sige, at man efter de almindelige ansættelsesretlige regler kan iværksætte en arbejdsfordeling, og anmelde den til jobcenteret. Læs mere om reglerne her

Hvis arbejdsfordelingen ikke er anmeldt til jobcenteret og følger reglerne om arbejdsfordeling, så gælder de almindelige regler om supplerende dagpenge. Det vil sige, at du skal have dagpenge på almindelige vilkår. Din arbejdsgiver skal også underskrive en frigørelsesattest (det betyder, at arbejdsgiveren skriver under på, at du kan sige op med dags varsel hvis du får et arbejde med flere timer).

Det er vigtigt, at din arbejdsgiver giver dig dit almindelige opsigelsesvarsel, før du går ned i tid. Hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke bliver varslet, skal vi give dig en karantæne på 3 uger, før du kan få dagpenge.

Læs mere om reglerne for supplerende dagpenge her

Jeg har været ledig og modtaget dagpenge. Behøver jeg at lukke min virksomhed?

Har du tidligere været ledig og modtaget dagpenge og stadig har ret til dagpenge, har du måske mulighed for at få supplerende dagpenge uden at lukke din virksomhed.

Det er en betingelse, at du ikke ved tidligere ledighed har opbrugt retten til de supplerende dagpenge på maksimalt 30 uger. De timer, du eventuelt arbejder med virksomheden, skal trækkes i dine dagpenge time for time. Derudover åbner den nye politiske aftale op for, at selvstændige, der er direkte omfattet af et forbud, fx mod at åbne mv., kan få dagpenge uden at ophøre endeligt med virksomheden, men kun i perioden indtil den 31. oktober 2020. 

Hvad hvis jeg har lønarbejde ved siden af min virksomhed?

Hvis du ved siden af din virksomhed har lønarbejde, er der mulighed for, at vi kan anse din virksomhed som bibeskæftigelse, således at vi kan give dig supplerende dagpenge. 

Det forudsætter, at der er indberettet mindst 480 løntimer til SKATs indkomstregister inden for de sidste 6 måneder, før du nu søger supplerende dagpenge, og at der i denne 6 måneders periode kun har været én måned uden løntimer. 

Hvis du opfylder denne betingelse, vil vi som udgangspunkt kunne give dig supplerende dagpenge i op til 30 uger.

Hjemsendelse uden løn

Min arbejdsgiver har sendt mig hjem uden løn. Hvad betyder det?

Det fremgår af nogle overenskomster, at arbejdsgiver har mulighed for at se bort fra opsigelsesvarsler og sende sine medarbejdere hjem uden løn i bestemte situationer, f.eks. manglende arbejde som følge af Coronavirus. Når situationen er normaliseret genoptages arbejdet på normal vis.

Du skal indsende din kontrakt og aftalen om hjemsendelse til os, hvis du ansøger om dagpenge under hjemsendelse.

Kan jeg få dagpenge fra A-kassen, hvis jeg sendes hjem uden løn?

Hvis dit arbejdsforhold er dækket af en overenskomst, som giver mulighed for hjemsendelse uden løn, vil du være berettiget til dagpenge. Der er indgået flere tillæg til forskellige overenskomster, der giver mulighed for hjemsendelse uden løn med COVID-19 som hjemsendelsesårsag.

Er du i tvivl om du er omfattet af sådan en overenskomst, kan du rette henvendelse til vores ansættelsesretlige afdeling.

Arbejdsgiveren skal betale de første 2 dage som ledig (g-dage), når man er hjemsendt, og derefter kan vi udbetale dagpenge.

Husk at tilmelde dig som ledig på jobcentret med det samme.

Hvis du bliver hjemsendt uden løn uden at være dækket af en overenskomst, der giver mulighed for hjemsendelse, betragtes du fortsat som værende ”i arbejde”. Det betyder, at du ikke kan få dagpenge, da du ikke betragtes som ledig. Du har faktisk ret til løn i denne situation.

Hvis du skal have dagpenge, skal du opsiges med dit opsigelsesvarsel.

Bliver du opsagt uden at din arbejdsgiver overholder dit opsigelsesvarsel, så kan du stadig får dagpenge – men du får en karantæne de første 3 uger fordi du har accepteret at din arbejdsgiver har opsagt dig med et for kort varsel.

Vælger du selv at sige op, kan du også få dagpenge. Du skal i denne situation være opmærksom på, at du kan få en karantæne på 3 uger for selv at sige dit arbejde op. Har du forsøgt (evt gennem din faglige organisation) at få din løn. og kan du dokumentere dette, er der en mulighed for, at vi kan fritage dig for karantæne.

Husk at kontakte A-kassen før du siger op så du kan få vejledning, der passer til din situation. 

Jeg er medlem af Lederne. Kan jeg sendes hjem uden løn?

Det er ikke muligt at give et generelt svar, da det vil afhænge af din konkrete ansættelse, herunder om du er omfattet af Lederaftalen eller ej. Hvis du bliver sendt hjem uden løn, kan du kontakte os for at få afklaret om du er omfattet af en aftale om hjemsendelse uden løn. Send meget gerne din kontrakt og aftalen om hjemsendelse ind til os via Mit Lederne, så vi kan bistå dig med vurderingen.

Min arbejdergiver har sendt mig hjem uden løn – men kun noget af tiden. Kan jeg få dagpenge i de timer hvor jeg ikke få løn?

Når din arbejdsgiver sender dig hjem uden løn, er det en væsentlig ændring af din kontakt. Sådanne ændringer skal varsles med dit almindelige opsigelsesvarsel. Hvis du accepterer, at din arbejdsgiver ændrer din arbejdstid uden varsel, kan du godt få dagpenge. Men du vil få en karantæne, der gælder de første 3 uger af din ledighedsperiode.

Hvis du ikke vil acceptere, at din arbejdsgiver sætter dig ned i tid, uden at varsle det, så er det en god ide at kontakte vores ansættelsesretlige afdeling.

Hvornår har jeg ret til løn?

Har jeg ret til løn, hvis jeg bliver sendt hjem?

Alle private arbejdsgivere har fået en kraftig opfordring af myndighederne til at begrænse omfanget af medarbejdere på arbejdspladserne i denne tid. Mange kan arbejde hjemmefra, og i den situation har du ret til løn under fraværet. Hvis du ikke kan arbejde hjemmefra, vil du som udgangspunkt have krav på løn, hvis du bliver sendt hjem alligevel. Du kan blive bedt om at udføre nogle arbejdsopgaver, som du ikke normalt har, hvis du arbejder hjemmefra. 

Hvad gør jeg, når institutioner har lukket, og jeg skal passe mit barn?

Hvis dit barn er sygt, har du ret til fravær med løn i det omfang, som du i øvrigt har ret til under barns sygdom. Hvis barnet ikke er sygt, må du sørge for pasning. Kan du ikke få barnet passet af andre, kan du eventuelt aftale, at du arbejder hjemme eller afvikler frihed, som f.eks. ferie, omsorgsdage eller andet, så du kan passe dit barn. Bemærk, at der kan være mulighed for at søge om barselsdagpenge. Læs mere i afsnittet "Ret til barselsdagpenge, hvis dit barn er hjemsendt fra skole eller institution".

Har jeg ret til løn, hvis jeg er smittet med coronavirus?

Du har samme ret til løn, som hvis du er syg med en hvilken som helst anden sygdom. Om du har ret til fuld løn under sygdom, sygeløn eller sygedagpenge afhænger af dit ansættelsesforhold.

Jeg starter nyt job, men opstarten er udskudt eller aflyst

Jeg er ledig, men har fået nyt job pr. 1. september. Nu har min kommende arbejdsgiver meddelt, at han vil udskyde min første dag til den 1. oktober pga. Coronasituationen. Hvad sker der, hvis jeg siger ja til dette?

Hvis I er enige om at udskyde din startdato, skal du huske at få rettet datoen i din ansættelseskontrakt. Når I udskyder din startdato er du ikke berettiget til løn fra 1. september. Da du fortsat er ledig, vil stadig kunne få dagpenge og eventuel lønsikring frem til du starter på dit nye arbejde.

Jeg skulle starte nyt arbejde 1. september, men nu har min kommende arbejdsgiver meddelt, at jeg ikke skal starte alligevel. Hvad gør jeg nu?

Du har krav på at få løn i dit opsigelsesvarsel, når din kommende arbejdsgiver beslutter, at han ikke kan lade dig starte alligevel. Dit opsigelsesvarsel vil fremgå af din kontrakt. Har I aftalt prøvetid vil varslet typisk være 14 dage. Hvis din kommende arbejdsgiver ikke vil betale løn i dit opsigelsesvarsel, skal du kontakte vores ansættelsesretslige afdeling for bistand. I forhold til din dagpengeret, skal du kontakte A-kassen for yderligere vejledning.

Jeg har opsagt mit job for at overtage nyt job pr. 1. september. Min nye arbejdsgiver har udskudt startdatoen til den 1. oktober 2020

Du vil i den mellemliggende periode ikke kunne modtage dagpenge på grund af de nuværende rådighedsregler. Vi anbefaler derfor, at du kontakter A-kassen hurtigst muligt, for at få yderlige vejledning om din situation.

Hvad betyder det for mig, der er ansat som leder i det offentlige?

Betyder den nye aftale, at jeg skal holde fem feriedage?

Hvis din arbejdsgiver hjemsender dig som følge af den nuværende krise, så skal du afvikle frihed for fem arbejdsdage, hvad enten det er feriedage, afspadsering eller lignende. Placeringen af dagene samt hvilke typer af opsparet ret til frihed, der skal benyttes, aftales mellem dig og din arbejdsgiver. Hvis du ikke har restferie, afspadsering og/eller flekstid til gode, så kan du ikke pålægges at holde fri. 

Jeg har ikke noget frihed til gode i det igangværende ferieår. Kan jeg blive sat til at holde fri for egen regning?

Nej, i den situation kan du ikke blive beordret til at holde fri, men kan sendes hjem med rådighedspligt, så du kan kaldes på arbejde med kort varsel. 

Bestemmer min arbejdsgiver, hvem der skal afholde ferie i denne periode?

Ja, det er din arbejdsgiver, der bestemmer, hvem der er hjemsendt og enten ikke arbejder eller arbejder delvist. Der er i aftalerne lagt op til, at aftalen om afvikling af de 5 dages frihed skal foregå i dialog mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Jeg har ønsket og fået godkendt ferie efter den 14. april. Hvad sker der med den?

Arbejdsgiver kan bestemme, at den godkendte ferie bliver fremrykket af hensyn til den helt ekstraordinære situation, som arbejdsmarkedet befinder sig i. Hvis du af den grund skal aflyse bestilte ferieboliger el. andet vil du blive holdt skadesløs efter de almindelige erstatningsretlige principper.

Kan jeg selv bestemme om jeg vil holde ferie, særlige feriefridage eller eventuel afspadsering?

Ja, med udgangspunkt i aftalerne, kan du som medarbejder ønske hvilken del af din opsparede ret til frihed, som du vil benytte. Du kan også vælge at bruge omsorgsdage og seniordage, hvis du ønsker det.

Ny midlertidig lov om udskydelse af ferie grundet coronavirus

Folketinget har vedtaget en midlertidig lov, der giver mulighed for udskydelse af ferie til det kommende ferieår. Ferie kan udskydes ved aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager eller ved arbejdsgivers ensidige beslutning. Det er en forudsætning for at udskyde ferie efter loven, at ferien ikke kan holdes på grund af væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn i forbindelse med coronakrisen. Både fastlagt og ikke fastlagt ferie kan udskydes. Loven gælder for alle lønmodtagere og uanset om der måtte være andre regler på virksomheden, f.eks. i en overenskomst.

Jeg er offentligt ansat. Gælder loven også for mig?

Den nye midlertidige lov om udskydelse af ferie gælder for alle lønmodtagere og den gælder, uanset hvad der ellers måtte være aftalt individuelt, ved kollektiv aftale på arbejdspladsen eller i medfør af anden lovgivning.

Jeg har fem dages ferie tilbage, som min arbejdsgiver vil udskyde til næste ferieår. Hvad kan jeg gøre?

Udgangspunktet er, at du skal afholde din ferie inden den 30. april 2020. Det følger dog af den nye midlertidige lov, at du og din arbejdsgiver kan overføre den ferie du måtte have tilbage, til afholdelse i det kommende ferieår, altså fra den 1. maj 2020. Din arbejdsgiver kan også ensidigt beslutte, at al resterende ferie bliver overført. Du kan altså ikke selv beslutte, at ferien skal overføres, hvis din arbejdsgiver ikke ønsker dette.

Min arbejdsgiver har udskudt min restferie til næste ferieår. Jeg havde lejet et sommerhus og nu kan vi ikke tage af sted, fordi jeg skal arbejde. Kan jeg få min arbejdsgiver til at betale for aflysningen af sommerhuset?

Det fremgår af loven, at arbejdsgiveren skal erstatte dine økonomiske tab som følge af udskydelsen af din ferie. Du skal dog forsøge at begrænse tabet mest muligt.

Hvordan er jeg stillet i forhold til ferie og afspadsering?

Vil udbetaling af de indefrosne feriepenge føre til modregning i mine dagpenge?

Nej, udbetalingen af indefrosne feriepenge har ikke betydning for dine dagpenge.

Kan min arbejdsgiver varsle min restferie for dette ferieår til afholdelse inden 30. april?

På grund af den ekstraordinære situation vi befinder os i, er det vores vurdering, at en arbejdsgiver kan varsle ferie til afholdelse med forkortet varsel. Det vil betyde, at din restferie kan varsles til afholdelse inden 30. april.

Kan min arbejdsgiver varsle min nye ferie, som skulle bruges efter 1. maj, til afholdelse med forkortet varsel?

Normalt skal hovedferien (15 dage) varsles med 3 måneders varsel, mens restferien (10 dage) skal varsles med 1 måneds varsel. På grund af den ekstraordinære situation vi befinder os i, kan ferie varsles med forkortet varsel. Det indebærer, at din nye ferie kan varsles til afholdelse fra 1. maj, men ikke før.

Jeg er opsagt med 3 måneders varsel. Kan min arbejdsgiver varsle min sommerferie til afholdelse i opsigelsesperioden?

Når dit opsigelsesvarsel ikke overstiger tre måneder og tre uger, kan din arbejdsgiver ikke varsle hovedferie til afholdelse. Du skal dog tjekke din kontrakt, da der i denne kan være en bestemmelse om, at du skal afholde din hovedferie i opsigelsesperioden uanset længden af denne. Din arbejdsgiver kan dog godt varsle øvrig ferie til afholdelse.

Min arbejdsgiver har opsagt og fritstillet mig – jeg har en 3-måneders opsigelsesperiode. Må arbejdsgiver trække mig i løn for ferie, han varsler til afholdelse i fritstillingsperioden, men som jeg har optjent hos en tidligere arbejdsgiver?

Nej, din fritstillingsperiode (3 måneder) udgør det man kalder en ”minimalerstatningsperiode”. Derfor kan din arbejdsgiver ikke trække dig i løn i perioden.

Jeg har ikke optjent ferie hos min nye arbejdsgiver, men har feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. Kan min arbejdsgiver varsle, at jeg skal holde ferie uden løn?

Din arbejdsgiver kan godt disponere over den ferie du har optjent i et tidligere ansættelsesforhold, og som du ikke har afholdt endnu.

Jeg har ikke optjent ferie hos min nye arbejdsgiver og har ingen feriepenge fra tidligere ansættelse. Kan min arbejdsgiver varsle at jeg skal holde ferie uden løn? Og gør det nogen forskel, hvis jeg har feriedagpenge?

Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke forlange, at du skal afholde ferie som du ikke har optjent efter ferieloven. Der kan dog gælde andre regler, hvis din arbejdsgiver holder kollektiv ferielukket. I så fald skal du kontakte os. Du kan dog ikke tvinges til at holde ferie med feriedagpenge.

Jeg skulle have været på ferie i udlandet, men nu er min ferie aflyst. Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg holder ferie alligevel?

Din arbejdsgiver kan godt fastholde den aftalte ferie, som du så må holde herhjemme i stedet. Du får løn mens du holder ferien.

Kan min arbejdsgiver varsle ferie uden varsel?

Normalt skal ferie varsles med 3 måneders varsel for så vidt angår hovedferie, mens øvrig ferie skal varsles med 1 måneds varsel. Danmark er i en ekstraordinær situation, som må formodes at opfylde betingelserne for, at arbejdsgivere kan fravige de normale varslingsregler og i stedet varsle ferie med meget kort eller intet varsel.

Kan min arbejdsgiver varsle afholdelse af afspadsering uden varsel?

I den aktuelle situation vil arbejdsgivere kunne varsle afspadsering uden varsel. Hvis man afspadserer, vil man have ret til løn.

Kan min arbejdsgiver inddrage min ferie, som er aftalt og planlagt?

Hvis du er begyndt på ferien, kan den ikke inddrages. Hvis du ikke er begyndt på ferien endnu kan den inddrages, hvis der er såkaldt ”væsentlige, upåregnelige driftshensyn” der gør det påkrævet. Der skal meget til for at betingelser er opfyldt, men den aktuelle situation vil formentlig kunne begrunde inddragelse af ferie. Det skal dog vurderes konkret for den enkelte virksomhed om betingelserne er opfyldt i den enkelte situation.

Kan min arbejdsgiver nægte mig at rejse til et risikoområde?

Nej, din arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvor du holder din ferie, men din arbejdsgiver kan godt fraråde dig at rejse til områder, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til.

Din arbejdsgiver kan i den forbindelse indskærpe, at det kan anses for selvforskyldt sygdom, hvis du bliver smittet med coronavirus under ophold i et særligt risikoområde. I den situation vil du ikke have ret til løn under sygdom. Det kan ikke afvises, at også fraværet under sygdom kan anses for ulovligt fravær i en situation, som denne. I dette tilfælde risikerer du at blive opsagt eller i værste fald bortvist.

Bliver du ikke syg, men pålagt karantæne efter en rejse til et særligt risikoområde, vil dit fravær kunne anses for selvforskyldt og dermed ikke berettige til løn. På samme måde, som hvis du bliver syg, jfr. ovenfor, kan dit fravær efter omstændighederne anses for ulovligt, og dermed risikerer du opsigelse eller i værste fald bortvisning.


Kan min arbejdsgiver pålægge mig at tage på tjenesterejse til et område, der ikke frårådes rejse til?

Ja, du vil være forpligtet til at tage på tjenesterejse til de områder, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over særlige risikoområder. Udenrigsministeriet opdaterer løbende risikoområderne på deres hjemmeside. 

Læs mere her

Hvordan er jeg stillet i forhold til opsigelse?

Kan jeg blive opsagt, fordi min arbejdsgiver taber penge på grund af coronavirussen?

Som i alle tilfælde, hvor virksomheder taber omsætning på grund af arbejdsmangel, vil der kunne gennemføres opsigelser. Opsigelser skal i givet fald gennemføres på sædvanlig vis i de pågældende brancher. Bliver du opsagt på grund af coronavirus, kan du sende opsigelsen til gennemgang via Mit Lederne.

Kan jeg blive opsagt, hvis der ikke er mere arbejde jeg kan lave?

Reglerne om opsigelse gælder stadigvæk og arbejdsmangel vil kunne begrunde opsigelser på virksomheder, der f.eks. har mistet ordrer, kunder og lignende. Som udgangspunkt vil en opsigelse begrundet i arbejdsmangel være saglig, men det skal naturligvis vurderes konkret for den enkelte virksomhed.

Spørgsmål til whistleblower-ordningen

Jeg tror, min arbejdsgiver overtræder hjælpepakkerne. Hvad skal jeg gøre?

Erhvervsstyrelsen har oprettet et whistleblowerordning, så enhver kan anmelde overtrædelser, herunder også potentielle overtrædelser, af Corona-hjælpepakkerne. Anmeldelse kan ske via Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Erhvervsstyrelsen: Anmeld svindel med kompensation

Jeg har ikke lyst til, at min arbejdsgiver eller kollegaer ved, at jeg har sagt noget. Kan jeg undgå det?

Hvis du indberetter din arbejdsgiver til Erhvervsstyrelsen, er de forpligtet til ikke at videregive oplysning om din identitet eller oplysninger, som kan bruges til at udlede, at du har whistleblowet. Dermed sikres din anonymitet.

Jeg er bange for at miste mit job, hvis jeg sladrer om overtrædelse af hjælpepakkerne. Er jeg beskyttet?

Din arbejdsgiver må ikke udsætte dig for repressalier, f.eks. i form af opsigelse, manglende lønregulering, mindre bonus eller andet, fordi du whistleblower. Hvis du mener, at du er blevet udsat for repressalier, skal du kunne bevise, at det er tilfældet og at det er en følge af din whistleblowing. Hvis det kan bevises, vil du have krav på en godtgørelse, som fastsættes efter principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra din anciennitet og de konkrete omstændigheder i din situation og den vil typisk være på mellem 6 og 12 måneders løn.

Andre spørgsmål relateret til coronavirussen

Kan min arbejdsgiver bestemme, at jeg ikke må deltage i aktiviteter, hvor mange mennesker er samlet?

Din arbejdsgiver kan ikke bestemme over din fritid, men kan selvfølgelig opfordre til at udvise forsigtighed, både af hensyn til dig selv, dine kollegaer og de øvrige omgivelser.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan møde til tiden, fordi myndighederne opfordrer til at undgå offentlig transport i myldretiden?

Som udgangspunkt er transportudfordringer din egen risiko, men du bør drøfte situationen med din arbejdsgiver for at finde en fælles løsning, f.eks, at du arbejder hjemmefra fra morgenstunden og møder senere.

Kan min arbejdsgiver ændre min vagtplan uden varsel?

Arbejdsgivere kan aftale ændring af eksisterende vagtplaner med medarbejderne. Hvis man ikke kan blive enige om ændringer, vil arbejdsgiveren ensidigt kunne ændre vagtplaner i overensstemmelse med reglerne i den overenskomst, der er gældende på området.

Jeg er gravid. Skal jeg gå på arbejde?

Gravide anses for særligt udsatte i forhold til Corona. Som særligt udsat bør din arbejdsgiver tage hensyn til dig og sende dig hjem med løn. Hvis det er muligt kan du blive bedt om at arbejde hjemmefra (hvis du ikke er på graviditetsorlov).

Coronavirus og din tillægforsikring/lønsikring

Ændres min udbetalingsperiode som følge af coronavirussen?

Udbetalingsperioden for tillægsforsikringen/lønsikringen forlænges ikke under nedlukningen som følge af coronavirussen. Tillægsforsikringen/Lønsikringen er en privat forsikring som regeringen ikke yder støtte til via hjælpepakker, som det er tilfældet med dagpengene.

Kan jeg få udbetaling fra tillægsforsikringen/lønsikringen ved hjemsendelse (14 dage)?

Nej, tillægsforsikringen/lønsikringen dækker ikke ved hjemsendelse, idet man skal være frigjort fra arbejdsgiver og være ledig i mere end 30 dage for at få udbetaling.

Jeg er ledig og får udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, og nu er mine børns daginstitution/skole lukket. Hvordan skal jeg forholde mig?

Du skal fortsat være tilmeldt Jobcenteret som arbejdsledig. Tillægsforsikringen/Lønsikringen vil blive udbetalt som hidtil.

Jeg er lige blevet ledig - Hvad gør jeg?

Du skal senest anmelde din ledighed til Tillægsforsikringen/Lønsikringen, når du melder dig ledig på Jobcentret og i A-kassen LH. På Mit Lederne under "Ledig"-fanen, kan du læse nærmere om, hvordan du melder dig ledig i Jobcentret, Ledernes A-kasse, A-kassen LH og hos Tillægsforsikringen/Lønsikringen.  

Min arbejdsgiver overvejer at anvende reglerne om arbejdsfordeling. Kan jeg så få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen?

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen under en fordelingsperiode. Du anses ikke for at være endeligt ophørt under en arbejdsfordeling.

Jeg får udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, men er smittet med corona virus. Kan jeg fortsat få udbetalt fra forsikringen?

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen, da du er sygemeldt og skal have udbetalt sygedagpenge. Udbetalingen kan fortsætte, når du er raskmeldt og er tilmeldt Jobcenteret som ledig.

Jeg er ikke smittet med corona virus, men jeg er sat i karantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kan jeg få udbetalt ydelser fra tillægsforsikringen/lønsikringen?

Nej, der kan ikke udbetales ydelser fra tillægsforsikringen/lønsikringen i en karantæneperiode på grund af corona virus. Forsikringen dækker ikke ved epidemier, der er taget under offentlig behandling.

Jeg er ledig og har været i et risikoområde, som er omfattet af myndighedernes anbefalinger om ikke at rejse til. Kan jeg få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønsikringen?

Hvis du har været ude og rejse, og du bliver anbefalet, at du bliver hjemme i 2 uger efter du har forladt området, så vil du kunne få udbetalinger fra tillægsforsikringen/lønforsikringen så længe du fortsat opfylder betingelserne for udbetaling af dagpenge.

Kan jeg fortsat få udbetaling fra tillægsforsikringen/lønsikringen, selvom jeg ikke skal søge 2 jobs om ugen?

Ja, du vil fortsat få udbetaling, så længe beskæftigelsesindsatsen er suspenderet. 

Information om arbejdsfordeling - en mulighed i en periode med nedsat aktivitet

Hvad er arbejdsfordeling?

I en periode med nedsat aktivitet kan arbejdsfordeling være en måde at undgå fyringer på. Arbejdsfordeling i relation til dagpenge betyder kort sagt, at man på en virksomhed, eller i en afdeling i en virksomhed, i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde som er - og at man som medarbejder går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid.

Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges.


Er der betingelser til måden som en aftale om arbejdsfordeling er tilvejebragt på?

Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret.

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan man nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Hvordan etablerer man en arbejdsfordeling?

En arbejdsfordeling bygger på en aftale mellem lønmodtagerne på den ene side og arbejdsgiveren på den anden side om, at arbejdstiden i en midlertidig periode nedsættes for at undgå fyringer.

Nogle overenskomster hjemler ret til at indgå aftale om arbejdsfordeling. I andre tilfælde må aftalen om arbejdsfordeling ske ved kollektiv aftale.
Er man på en arbejdsplads blevet enig om en arbejdsfordeling og ønsker dagpenge, skal arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Jobcenteret registrerer medarbejderne og underretter deres a-kasser om, hvilke medarbejdere der er på fordeling.


Er der forskel på en arbejdsfordeling, der er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst, og en, der er etableret ved kollektiv aftale?

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst
I en række overenskomster er der adgang til at etablere arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for det pågældende fagforbund. Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder i virksomheden som helhed, en virksomheds- afdeling eller en bestemt produktionsenhed, for at arbejdsfordelingen kan etableres.

Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale
På områder, hvor der ikke er overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem arbejdsgiveren og samtlige - dog mindst 2 - ansatte i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.

Hvis bare én af de ansatte i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte ansatte kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Alle typer medarbejdere kan indgå aftale om arbejdsfordeling, også funktionærer. Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordeling og covid-19 – er der sket særlige tilpasninger i ordningen om arbejdsfordeling?

Regeringen har besluttet at gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktuelle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser som følge af COVID-19.

Derfor ændres reglerne, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret.

Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Hvad er betingelserne for en arbejdsfordeling?

Arbejdstiden skal – som det hele tiden har været gældende – være nedsat med:

  • Mindst 2 hele dage pr. uge, eller (cyklus af 1 uges varighed)
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed).

Man kan – som noget nyt – skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. En cyklus er enten 1 uge, 2 uger, 3 uger eller 4 uger afhængig af, hvilken af de nævnte muligheder, som er valgt.

Man kan dermed ændre på det undervejs i arbejdsfordelingen, så man f.eks. skifter mellem den udgave, hvor man har 2 dage pr. uge og den model, hvor der er 1 uges arbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.

Hvis man f.eks. har valgt, at man vil have udgaven med 2 nedsatte dage pr. uge, så kan man efter de nye regler skifte til en af de andre modeller efter den første uge.

Muligheden for at skifte cyklus giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.

Hvad er varigheden af en ordning med arbejdsfordeling?

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan man nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

En arbejdsfordeling kan vare så længe man ønsker det. Men ifølge gældende regler kan man kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Det fremgår af de almindelige regler om retten til supplerende dagpenge, at et medlem kun kan få udbetalt supplerende dagpenge i 30 uger inden for de sidste 104 uger. Da alle uger i en arbejdsfordeling tæller med til tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge (også selvom den er tilrettelagt med fx 37 timer i en uge og 0 timer i næste uge), vil Beskæftigelsesrådets godkendelse af en arbejdsfordeling ud over 30 uger betyde, at medarbejderne normalt er ”faldet” for tidsbegrænsningen og ikke længere kan få udbetalt supplerende dagpenge.

Kan der ske afskedigelser under en arbejdsfordeling?

Om der kan ske afskedigelser under en arbejdsfordeling afhænger af, om afskedigelserne var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte.

Hvis afskedigelsen var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.

Under arbejdsfordelingen, må arbejdsgiveren derimod ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, hvis arbejdsfordelingen omfatter hele virksomheden, eller i den virksomhedsafdeling eller den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter. Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Hvis jeg er omfattet af arbejdsfordeling, skal jeg så være tilmeldt jobcenteret som ledig i perioder, hvor jeg modtager dagpenge under arbejdsfordeling?

Du skal være tilmeldt jobcenteret og søge jobs, når du er på arbejdsfordeling. I de første 6 uger af arbejdsfordelingen kan du dog blive omfattet af ”den mindre intensive indsats”.

Når du er omfattet af den regel, skal du ikke være aktivt jobsøgende. Du skal selv henvende dig til jobcenteret for at blive omfattet af undtagelsen.

Hvordan får jeg dagpenge og hvordan skal jeg udfylde mit dagpengekort, når jeg arbejder under en arbejdsfordeling?

Vi modtager besked fra jobcenteret om, at du er begyndt at arbejde efter en aftale om arbejdsfordeling. Vi vil derefter sende et vejledningsbrev om at modtage dagpenge og en ledighedserklæring, som du skal udfylde. Vi vil herefter godkende din ret til dagpenge.

De dage hvor du arbejder, skal du skrive dine løntimer på dagpengekortet. Du vil få fradrag i dine dagpenge i forhold til det antal løntimer pr. måned, som du får løn for, og som din arbejdsgiver indberetter til indkomstregisteret.

Man får dagpenge for 160,33 timer pr. måned. Får du løn for 100 timer, vil du supplere op med dagpenge svarende til 60,33 timer – svarende til brutto 7.180 kroner.

Højeste dagpenge pr. måned udgør i 2020 19.083 kroner (hvis du er fuldt ledig og fuldtidsforsikret).

Både ledighedserklæring og dagpengekort kan du udfylde i selvbetjeningen.

Kan jeg få tillægsforsikring, hvis jeg er på arbejdsfordeling?

Nej, det er ikke muligt at få udbetalinger fra tillægsforsikringen under arbejdsfordeling, da du ikke anses for ufrivilligt ledig efter opsigelse og ikke står til rådighed for arbejdsmarked.

Hvad med G-dage – skal min arbejdsgiver betale det?

Din arbejdsgiver skal betale G-dage til dig de 2 første dage af arbejdsfordelingen (arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag). Oplever du problemer med at få udbetalt G-dagene fra din arbejdsgiver, skal du rette henvendelse til os.

Hvis arbejdsfordelingen først træder i kraft efter den 27. marts 2020, skal din arbejdsgiver ikke betale de to første G-dage. Det gælder uanset om arbejdsfordelingen sker via en overenskomst eller en kollektiv aftale.

Kan jeg sige op, når jeg arbejder i en arbejdsfordeling – og hvad med mit varsel?

Det er betingelse for en aftale om arbejdsfordeling, at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så den enkelte medarbejder uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.



Vær opmærksom på, at den ovenstående rådgivning er generel, og enhver situation skal vurderes konkret.


HVORDAN SKAL DU SOM LEDER FORHOLDE DIG TIL CORONAVIRUS?

I Lederne anbefaler vi, at vores medlemmer følger myndighedernes anbefalinger og løbende sikrer deres medarbejdere grundig information om situationens udvikling

Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation

Informér dine medarbejdere
Som leder har du en central rolle i forhold til at videregive relevant information til dine medarbejdere, og det er Ledernes erfaring, at grundig information er et kerneelement i at forhindre eventuel utryghed på arbejdspladsen. 

Lederne anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret på myndighedernes opdaterede anbefalinger, samt at du sammen med virksomhedens øvrige ledelse informerer om, hvilke forholdsregler medarbejderne bør tage for at forebygge smitte, hvem medarbejderne skal kontakte i virksomheden ved mistanke om smitte, samt hvis I indfører nye interne tiltag til at håndtere situationen i jeres virksomhed.

Vi anbefaler desuden, at du som leder er opdateret på din virksomheds konkrete handlingsplan, i tilfælde af en medarbejder bliver smittet.

Myndighedernes anbefalinger

Nedenfor finder du links til myndighedernes opdaterede anbefalinger.

Rigspolitiet
Der er oprettet en fælles hjemmeside coronasmitte.dk, hvor du får de nyeste opdateringer om covid-19.

Læs mere

Fælles hotline til generelle spørgsmål om coronavirus
Uddannede frivillige håndterer henvendelser generelle spørgsmål om rejsebegrænsninger, hygiejne og lignende. 

Læs mere

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende deres anbefalinger baseret på den nuværende viden. Her kan du bl.a. finde information om smitte, symptomer og risici for forskellige befolkningsgrupper.

Læs mere 


Statens Serum Institut

Ligesom Sundhedsstyrelsen opdaterer Statens Serum Institut løbende om bl.a. status på udbruddet i Danmark, smitterisiko og forholdsregler.

Læs mere


Udenrigsministeriet

På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du deres opdaterede rejsevejledninger. Dette er særligt relevant, hvis du selv eller dine medarbejdere skal på forretningsrejse, hvis du har udstationerede medarbejdere, og hvis du skal modtage konsulenter fra udlandet.

Læs mere