Man kunne fristes til at tænke, at de to erhvervspsykologer har fundet en enkel model, der lyder: ”Tvivl -> aflysning af tvivl -> handling”. Men tvivlen forsvinder ikke automatisk, blot fordi du tager en beslutning og handler.
- Nogle gange øges tvivlen, når vi vælger, så vi kan ikke sige, at handlekraften altid aflyser tvivlen. Tvivlen skal gerne blive ved med at være der, for at du læser konsekvenserne og bruger dem til at informere dine næste valg og beslutninger, understreger Lotte S. Lüscher og tilføjer: Det at bruge sin tvivl er ikke et redskab. Det er at sige: ”Det er okay at have det sådan her – jeg ved godt, at svaret ikke findes, men det er nødvendigt at tage en beslutning, så det gør jeg alligevel”.
- Frem for at betragte tvivlen som et redskab, man kan finde frem ved bestemte lejligheder, skal vi hellere forstå den som en lederdyd. Dyd betyder duelighed, og tvivlen gør lederen duelig ved at informere hans eller hendes dømmekraft. Tvivlen er derfor en dyd, som lederen skal vokse sammen med som menneske, supplerer Joachim Meier.
Send ikke paradokset videre
At lære at navigere i paradoksernes ”både og” handler ikke at om æde alle paradokser råt. Nogle gange går en udvikling for stærkt til, at det er menneskeligt rimeligt.
- Det er vigtigt, at lederne ikke bare kaster paradokser og umuligheder oppefra og ud i organisationen, for så paralyserer du medarbejderne. Det handler om også at give feedback til toppen og forsøge at præge slagets gang. Paradokstænkning handler ikke om bare at sige, at vi skal leve op til alle krav – nej, vi skal finde en vej at gå. Det er at gå ind og vægte: Hvad har organisationen brug for, siger Joachim Meier.
Hertil hører også at konsultere din egen samvittighed. Som leder står du indimellem i situationer, hvor du skal formidle noget, du ikke selv er enig i, for eksempel besparelser og fyringer. Det er ubehageligt, fordi du ved, at det går ud over dine medarbejdere, og at de vil vende sig imod dig. Her er tvivlen og samvittigheden vigtige dyder, der kan hjælpe dig. Ikke til at finde en endegyldig løsning, men til at formulere paradokset og tvivlen.
- Den første erkendelse er at nå frem til, at det der er du ikke enig i, og hvor du selv står. Derfra må du finde en troværdig måde at formidle det på. For hvis du bare bliver budbringer, så bliver du jo ingen, siger Joachim Meier.