Når forskning viser, at forandringer ofte mislykkes trods de bedste intentioner, så hænger det også sammen med organisatoriske spændinger mellem interesser, hensyn, mål og så videre. Hvad er fuld ”compliance” eksempelvis for en organisation, der møder modstridende krav fra markedet, forskellige myndigheder, partnere og så videre?
Paradoksteori tilbyder et sprog for at håndtere sådanne modsigelser i styring og ledelse.
Der er en række tilgængelige ledelsestaktikker, du kan anvende i mødet med paradokser, og som er blevet nøje undersøgt i forskningen. Når paradokser i høj grad er med til at definere værdiskabelsen, så er et væsentligt spørgsmål, hvordan vi effektivt håndterer paradokser. Paradokser er meddefineret af de paradokstaktikker, vi møder dem med. Når aktører oplever paradokser, er de allerede i gang med at forme deres respons på dem. Man kan altså ikke i praksis adskille paradokser og taktikker, men må snarere forstå dem som kæder af paradokser og respons.
Kort sagt er paradokset bestemt af en række faktorer, for eksempel behovet for at levere på effektivitet og kvalitet med få ressourcer og et højt tidspres. Taktikkerne handler om, hvordan vi forbinder disse faktorer. Hvis vi søger at adskille dem i eksempelvis tid eller rum, taler man om undvigelsestaktikker. Hvis vi omvendt søger at fastholde samtlige aspekter, så taler man om aktiveringstaktikker. Og endelig, hvis vi søger at overskride paradokser, så er der tale om en transcendenstaktik.
Disse tre kategorier – undvigelse, aktivering og overskridelse – indeholder hver især en række underliggende taktikker, som jeg gennemgår i min bog om paradoksledelse.6 Pointen er, at det er af afgørende betydning for værdiskabelsen, hvordan organisationen møder paradokserne.