Ledelse med partitur og improvisation

Den traditionelle opdeling i hjernen, hvor venstre hjernehalvdel beskrives som logisk, struktureret og detaljeorienteret, og højre hjernehalvdel er helhedsorienteret, kreativ og intuitiv, er selvfølgelig en grov forenkling. Ikke desto mindre viser billedet os, hvor vigtigt det er, at vi får aktiveret hele hjernen, fordi vi ellers med læge og hjerneforsker Kjeld Fredens ord ender med at udvikle ”halvhjerner”, hvis vi primært fokuserer på de egenskaber, der knytter sig til den ene del.

Det fornuftige, effektiviserende og strukturelle har en højere prioritet på mange arbejdspladser end det kreative, intuitive og udviklingsorienterede. Vi tror ikke, at vi kan være resultatorienterede og samtidig også være empatiske og intuitive, eller at vi kan være rationelle og effektive, samtidig med at vi er opfindsomme og improviserende.

Men det kan vi. Vi har brug for både det strukturerede og det kreative, og vi har ikke mindst brug for, at de to dele spiller effektivt sammen, hvis vi vil blive ved med at have levende og relevante organisationer.

For at forstå, hvordan du og dine medarbejdere bliver bedre til at udnytte hjernens fulde kapacitet og ikke mindst bringe de forskellige egenskaber i spil, skal vi se nærmere på samspillet mellem de to hjernehalvdele og mellem hjernens to systemer.

Hjernens langsomme og hurtige system
Hjernen har et langsomt og et hurtigt system, der tilsammen bearbejder og vurderer de informationer, hjernen hele tiden bliver udsat for. Disse to systemer er komplementære og kan hver især noget forskelligt. Og de kan ikke undvære hinanden. Først når de spiller sammen, kan du udnytte fordelene ved begge systemer og træffe de bedste beslutninger.

Forestil dig, at du kører på vejen, og pludselig kommer en bil imod dig. Du reagerer og får undveget et sammenstød. Da du holder stille, går det op for dig, hvad der kunne være sket, og du forstår ikke, hvordan du overhovedet formåede at undgå den anden bil. Det føles som om, at du reagerede instinktivt.

Reelt agerede du på baggrund af de erfaringer, du har gjort dig tidligere. Jo mere træning, du har i at foretage undvigemanøvrer, desto bedre vil du kunne agere i den konkrete situation. Men kun hvis du giver slip på al din viden og agerer intuitivt. Hvis du sidder i bilen og ræsonnerer over, om du skal dreje til højre eller venstre, ender det højst sandsynligt galt.

For at opnå det samspil skal du træne en masse undvigemanøvrer. Det skal du gøre både teoretisk og praktisk. På den måde opbygger du viden og erfaring i dit langsomme system. Når du er i trafikken, og der opstår en farlig situation, skal du imidlertid give slip på al din viden. Her anvender du det hurtige system. Men det hurtige system er kun effektivt, hvis du har opbygget en masse viden i hjernen. Hvis ikke, vil din instinktive reaktion være langt mere ukontrolleret. Når du efterfølgende evaluerer eller analyserer situationen, anvender du igen det langsomme system, og du opbygger et endnu stærkere fundament, til næste gang du står i en lignende situation.

Du udnytter hjernens fulde kapacitet, når du skaber samspil mellem de to systemer. For meget planlægning og fokus på kontrol og rutiner vil føre til, at ledere, medarbejdere og dermed organisationer går i stå og sander til, imens ren intuitiv handling vil være ureflekteret, kortsigtet og styret af dine følelsers vold.

Ingen af delene er ønskværdige for organisationen eller slutbrugerne, om det er kunderne i butikken eller borgerne i kommunen.

Partitur og improvisation
Spørgsmålet er, hvordan du som leder skaber nogle rammer for dig selv og dine medarbejdere, hvor I anvender hjernens ydeevne? Det gør du ved at tænke som en musiker og lade det strukturerede partitur følges med en improviserende og undersøgende tilgang i den konkrete daglige opgaveløsning.

I musikken findes den samme kobling mellem det strukturelle og analytiske på den ene side og det intuitive og innovative på den anden. Vejen til at blive en dygtig musiker går gennem utallige timers træning og oparbejdelse af kompetencer, så du mestrer dit instrument til perfektion. Men når du står foran dit publikum, skal du give slip og lade det hurtige system komme til sin ret. Du skal læne dig ind i musikken og spille, som om tonerne bare kommer til dig.

Hver musikalske genre har sin grad af struktur og kreativitet i sig. Der er som udgangspunkt mere kreativitet i at spille en jazzimprovisation end i at spille en symfoni, der er skrevet ned i et færdigt partitur. Men selv i den mest improviserende musik er der en underlagt struktur, som er nødvendig at kunne mestre, for at du kan agere frit og have oplevelsen af, at tonerne kommer til dig af sig selv.

Klassisk musik nedskrevet i et partitur kræver kreativitet i udførelsen på en anden måde end jazzimprovisationen. I den klassiske musik skal du gøre tonerne levende. Det betyder, at du skal bruge din personlighed, din fantasi og dine følelser. Du kan godt spille de rigtige toner uden at levendegøre dem, men de bliver ikke til musik, der er værd at lytte til.

Tre-meter-direktører
Det samme tankesæt skal du overføre til din og dine medarbejderes praksis. I har behov for et fundament at udføre jeres arbejde på. I skal have styr på jeres faglighed, regler og forretningsgange, og I skal forstå de mekanismer og kulturer, der er forskellige i hver enkelt organisation. Alt det skal fungere som en klangbund for det arbejde, I skal udføre.

I det konkrete arbejde skal du og dine kolleger forstå og levendegøre strategien frit og løsningsorienteret. I skal samarbejde og tilpasse jer hinanden. Inden for hver jeres faglighed skal I omsætte strategien til handling, så kunder og borgere går fra butikken eller borgerservice med en oplevelse af, at den udfordring, de kom med, er blevet løst af medarbejdere, som er fagligt kvalificerede, og som ønsker at gøre en forskel i deres arbejde.

Hvis I bliver for fokuseret på rammerne og de målbare resultater, vil borgerne eller kunderne opleve jeres håndtering af situationen som mekaniske eller bureaukratiske. De vil føle sig som et nummer i rækken, frem for at opleve at deres problemstilling er vigtig for jer, og at den bliver håndteret professionelt og med god service.

I Tivoli arbejder de med en tre-meter-regel. Alle medarbejdere er direktører inden for en radius af tre meter. Det betyder, at medarbejderne skal hjælpe, hvis en besøgende i haven har brug for det, og samtidig har de også lov til at træffe hurtige beslutninger uden at skulle have tilladelse fra en overordnet. Hvis et barn for eksempel er blevet dårlig i en forlystelse, har medarbejderen ansvaret for at skaffe hjælp. Og hvis barnets søskende er blevet kede af det, har medarbejderen lov til at give dem en ekstra oplevelse – uden at skulle cleare det med en leder.

Struktur og rammer er klangbund for arbejdet. Personalet kender til Tivolis værdigrundlag, de kender hver en krog i haven og ved, hvilke opgaver de skal løse. Men der er stadig plads til improvisation, personlighed og fokus på kundens behov, for det er en lige så vigtig del af arbejdet.

Styrk samspillet og skab bedre resultater
Regler og rammer skal understøtte, ikke stå i vejen for det daglige arbejde, så I kan improvisere løsninger frem, også når det indimellem er på kanten af det, der umiddelbart kan lade sig gøre.

Det nødvendige effektive samspil i hjernen opstår, når der etableres forbindelser (det, der hedder synapser) imellem hjernecellerne i de to systemer. Forudsætningen for at etablere kontakt er aktivitet på tværs af systemerne. Her kan musisk træning og det at lytte til musik spille en central rolle.

Når du beskæftiger dig med musik, aktiverer du forskellige dele af hjernen samtidig. Imens du lytter til musikken, aktiveres dit hørecenter. Men på vejen igennem øret passerer lyden også forbi dit følecenter. Det er derfor, du kan opleve, at hårene rejser sig på armene, hvis du hører et stykke musik, der rører dig. Når der er aktivitet flere steder i hjernen på samme tid, bliver der etableret forbindelser mellem de områder, som er aktive samtidig. Det betyder, at du bliver bedre til at kombinere evner fra forskellige områder af hjernen. Det gælder eksempelvis evnen til at kombinere det langsomme og det hurtige system.

Det betyder desuden, at hjernen husker de følelser og stemninger, du oplever i den givne situation, og det kan du anvende i andre situationer. Altså: Du lagrer en erfaring i dit langsomme system, som du kan bruge, når du står i en lignende situation og skal anvende dit hurtige system. Det er derfor, du kan opleve, at musik, du elsker at lytte til, gør dig i bedre humør på en regnvejrsgrå mandag i oktober.

Hvis du ikke blot lytter til, men selv spiller musik, er der endnu flere centre, der aktiveres på én gang. For du skal også læse noderne på papiret, og du skal bruge dine hænder til at frembringe tonerne på eksempelvis din guitar. Dermed er effekten endnu større.

Evnen til at lytte
De erfaringer, du gør dig, kan for en hel dels vedkommende omsættes til mere generelle færdigheder, som du kan trække over i andre sammenhænge. Den slags generelle færdigheder kalder man transdisciplinære færdigheder.

En transdisciplinær færdighed kan eksempelvis være evnen til at lytte til stemninger i musikken. Når du bliver god til at skelne forskellige stemninger fra hinanden i et stykke musik, kan du som leder eller medarbejder overføre den evne til at lytte dig frem til dine medarbejderes trivsel og tilfredshed eller til dine kunders tilbagemeldinger på et kunde- eller salgsmøde. Jo bedre trænet du er i at høre stemninger, desto bedre kan du skelne de fine nuancer i måden, andre mennesker udtrykker sig på.

Vi ved alle godt, at der kan være forskel på, hvad en medarbejder eller kunde siger, og hvad de faktisk mener. Og det bliver du bedre til at høre, når du træner din generelle evne til at lytte til nuancerne.

For at opøve den færdighed kan du sætte tid af til at lytte aktivt til et stykke musik, du godt kan lide. Inden du starter musikken, beslutter du dig for, hvad du specifikt vil lytte til i nummeret. Et bestemt instrument? Rytmen? Stemningen? Overraskende skift undervejs i musikken? Du opbygger på den måde erfaringer i hjernens langsomme system, som du kan anvende, når du skal improvisere løsninger frem eller skal hjælpe en kunde eller en medarbejder.

Faktisk tyder nogle undersøgelser på, at musiske mennesker er bedre ledere og sælgere end ikke-musiske mennesker, fordi de er så trænede i at anvende evnen til at lytte i alt, hvad de beskæftiger sig med.

Den musiske leder og medarbejder
Det samme kan du gøre, hvis du står over for et nyt projekt eller udviklingen af nye produkter og arbejdsgange. Via musikken kan du træne evnen til at improvisere, idéudvikle og være intuitiv uden et defineret mål, og det vil du kunne overføre til andre situationer.

Mange af os vil normalt gå analytisk og reflekterende til værks. Fordi vi er så trænede i det strukturerede og analytiske, er det også den værktøjskasse, vi tager frem, når vi skal i gang med at idéudvikle og være innovative. Når du bliver trænet i at kombinere det hurtige og det langsomme system, og når du bliver bedre til at lytte, vil du også blive bedre til at improvisere løsninger frem og ”lytte” til de idéer og muligheder, der opstår.

Det er langt bedre at have et stort bagkatalog af viden og så slå det hurtige system til, improvisere jer frem og gå efter de løsninger, som umiddelbart falder jer ind – også selv om I ikke umiddelbart kan forklare fornuften i dem.

Du trækker altid på den viden, du i forvejen har. Men fundamentet skal være på plads, for at du og medarbejderne kan improvisere. Ligesom musikeren skal øve skalaer, akkordrundgange og soloer, skal du og dine medarbejdere øve jer i jeres faglighed. Men det skal I gøre hjemme på kontoret, ligesom musikerne gør det i øvelokalet. Uanset om man er musiker, eller om man er ansat i en mere traditionel organisation, så skal man over for publikum give plads til hjernens hurtige system, så idéer og løsninger kan strømme, som om de ”kommer af sig selv”. Det er slet ikke af sig selv – men det vil føles sådan.

Det, vi træner, bliver vi gode til. Om musikken bliver brugt som en illustrerende ramme, eller om du tørrer støvet af guitaren og går i øvelokalet, afhænger af, hvad der fungerer for dig. Det afgørende er, at du træner i at tænke som en musiker og lader det langsomme og hurtige hjernesystem arbejde sammen. Det er der, hvor én plus én giver tre, og hvor du og dine medarbejdere kan arbejde idéudviklende og improviserende i en struktureret ramme.