Eksistentiel ledelse – vejen til et stærkere personligt lederskab

Personligt lederskab spiller en større rolle end nogensinde før. Du er ikke først og fremmest leder i kraft af titel og hierarkisk status, og ledergerningen kan ikke udøves gennem faste procedurer, processer og regler. Dertil går forandringerne for hurtigt, og kompleksiteten er for høj. Hvordan du udøver ledergerningen er i stigende grad op til dig selv og bliver derved et personligt anliggende.

Af Mette Vesterager
#Eksistentiel ledelse #Personligt lederskab #Kompleks ledelse

26. april 2018

Livet som leder er fuld af eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg som leder? Hvordan håndterer jeg forandringer? Hvordan skaber jeg mening? Hvordan mindsker jeg ensomheden? Hvordan træffer jeg svære beslutninger? Hvordan slipper jeg kontrollen og accepterer ansvaret – også for det, jeg ikke har indflydelse på? Hvordan håndterer jeg, at det slutter på et tidspunkt?

Der er brug for en ledelsesmodel, der kan hjælpe med at give svar på disse spørgsmål.

Hvad er eksistentiel ledelse?
Eksistentiel ledelse sætter menneskets eksistens i centrum for ledelse i praksis. Som leder er du først og fremmest menneske, og ledelsesdilemmaer og -udfordringer er menneskelige dilemmaer og udfordringer.

Med sine gennemgribende beskrivelser af menneskelivet kan eksistentiel filosofi derfor lære os noget væsentligt om det at være leder. Det er eksempelvis beskrivelser hentet hos Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre og K.E. Løgstrup. Fælles for dem er, at de er optaget af at beskrive de menneskelige eksistentielle grundvilkår såsom frihed, forbundethed, ensomhed, tid og død.

Som leder må du forholde dig til udfoldelsen af den konkrete eksistens, idet vi mennesker ikke er forudbestemt af noget indre, men skabes løbende gennem vores valg. Det vigtigste er derfor din egen refleksion over de menneskelige grundvilkår, og hvordan du gerne vil handle ud fra det menneske, du er og gerne vil være.

Mette Vesterager, ledelsesrådgiver

Omdrejningspunktet for eksistentiel ledelse er at bruge refleksionerne over grundvilkårene til at undersøge og give svar på ledelsesudfordringerne. Nedenfor præsenteres en model, som muliggør en enkel og brugbar tilgang til at udøve eksistentiel ledelse, samtidig med at den kan rumme kompleksiteten i lederopgaven.

Stjernemodellen – Ti grundlæggende livsvilkår
Stjernemodellen viser ti grundlæggende vilkår, der indrammer den menneskelige eksistens og herunder også livet som leder. Du kan derfor med fordel tage udgangspunkt i modellen, når du reflekterer over dit lederskab, og den kan også bruges som omdrejningspunkt for deciderede ledelsesudviklingsforløb:

Model til eksistentiel ledelse

Stjernemodellen
Fra bogen Eksistentiel Ledelse 

  • Verden: Hvem du er som leder, er uløseligt forbundet med den verden, du er en del af, idet du formes af de socialt definerede muligheder, som ligger i tiden og kulturen. Selvindsigt opnås således ikke ved at vende sig mod noget aflukket indre, men først og fremmest ved at undersøge de muligheder og normer, der er knyttet til det at være leder. Hvilke underliggende krav og forventninger stilles til ledere? Og er der opfattelser, der er mere hensigtsmæssige end andre? Det er værd at tænke over. Samtidig erfarer og afdækker du ikke blot verden, men er selv med til at skabe den gennem fortolkning og handlinger. Nok så mange analyser kan i sidste ende ikke fortælle dig, hvad du bør gøre. Du må selv turde være med til at forme nye opfattelser, eksempelvis når du lægger strategien. 
  • Meningsløshed: Mening i arbejdet efterspørges mere end nogensinde før, samtidig med at mange oplever meningsløshed. Som leder er det i høj grad op til dig selv at skabe mening – og medarbejderne forventer, at du kan skabe det for dem. Eksistentielt set kommer mening ikke fra at nå målbare mål og KPI’er, men fra at engagere sig i opgaven – i indholdet i arbejdet, fra et større formål og fra det ansvar for andre mennesker, der er på spil i mødet med dem.
  • Forandring: Særligt i de senere år er hastigheden, hvormed sociale og teknologiske forandringer sker, drastisk taget til. Begrebet det flydende liv beskriver det moderne liv med dets konstante forandringer, der gør, at vi aldrig når at konsolidere os i faste strukturer. Lederjobbet og organisationer er også blevet mere flydende, og som leder kan du i mindre grad læne dig op ad faste strukturer og processer, men må ofte selv forme rammer og forsøge at skabe retning og kontinuitet for dig selv og dine medarbejdere. Samtidig er der også en forventning til ledere om at udvise handlekraft og skabe forandringer, som det er værd at være opmærksom på. For organisationen kan ikke altid følge med.
  • Forbundethed: Der er aldrig givet et isoleret ”jeg”, et menneske uden de andre. Vi er tværtimod altid forbundet med andre. Evnen til at håndtere relationer er vigtigere end nogensinde før for at lykkes som leder, og det forventes også, at du er til rådighed for såvel medarbejderne, borgerne og kunderne som pressen og andre interessenter. Forbundetheden muliggør tillid og empati, der er centrale omdrejningspunkter for håndteringen af relationer. Samtidig har forbundetheden etiske konsekvenser. Idet vi ikke kan undgå at gribe ind i hinandens liv, står vi med et ansvar for hinanden. Ledere må dermed også forholde sig til en række etiske spørgsmål.
  • Ensomhed: Ledere oplever – som alle mennesker – også ensomhed. Det skyldes blandt andet, at du sjældent kan dele al din viden med andre eller bare kan være én af kollegaerne. Ensomhed handler således ikke nødvendigvis om at være fysisk alene, men kan tværtimod føles stærkest i sociale sammenhænge. Ensomheden kan mindskes ved at tage et spring ind i fortroligheden med en anden, men som leder er det særligt værd at være opmærksom på, hvem du kan være fortrolig med. 

 

Refleksion over grundvilkårene bidrager til bedre ledelse i praksis
Eksistentiel ledelse handler helt grundlæggende om, at du som leder må forholde dig til det at være menneske gennem en refleksion over dine eksistentielle vilkår frem for at blive revet med af travlheden.

Blandt andet Kierkegaard og Heidegger fremhæver, at vi mennesker netop bruger travlheden til at undgå at forholde os til de svære problemstillinger. Der er noget forførende og beroligende i at kaste sig over næste møde eller e-mail. Men det er værd at stoppe op. Også selv om det betyder, at du går glip af noget, og at det kan føles ubehageligt.

En eksistentiel tilgang til personligt lederskab handler om at un¬dersøge og forstå, hvordan grundvilkårene påvirker dit konkrete lederskab, og hvem du er som menneske og leder. Eksistentiel ledelse er optaget af ledelse i praksis. Det handler derfor om, at bruge en refleksion over grundvilkårene til at løse konkrete ledelsesmæssige problemstillinger.

Stjernemodellen (fortsat):

  • Fakticitet: Vi er kastet ind i livet og må forholde sig til, at der i enhver situation er omstændigheder, vi ikke selv har bestemt, men som vi må tage ansvaret for. Det gælder også som leder. Her står du ofte med ansvaret for noget, du ikke selv er ophav til, såsom at implementere strategier, du ikke selv har besluttet, og lede medarbejdere, du ikke selv har ansat. De faktiske omstændigheder kan føre til frustration. Derfor er det væsentligt at forstå, at det er et grundvilkår for os mennesker, at vi er givet nogle forhold, vi ikke altid kan ændre på, men alligevel må stå på mål for. Vi kan aldrig fuldt ud blive herre over vores situation.
  • Frihed: Selv om der er faktiske forhold, vi må forholde os til, har vi ofte en større grad af frihed, end vi vil være ved. For med friheden til at vælge følger også et endnu større ansvar. Det føles ofte som en byrde, og derfor forsøger vi at unddrage os valget ved at lade som om, vi slet ikke har det. Vi henviser til normer, politikker og retningslinjer frem for at overveje, om vi i virkeligheden behøver at følge dem. Som leder må du også forholde dig til friheden og det ansvar, der følger med.
  • Krop: Krop og bevidsthed er ikke adskilte. Tværtimod hænger vores begrebslige forståelse og tænkning i høj grad sammen med kropslige bevægelser og følelser. Der er en kropslig begribelse af verden – en tavs viden – der skaber fundamentet for udviklingen af mere teoretiske begreber og rationel tænkning. Krop, følelser og intuition spiller også en central rolle i ledelse, ikke mindst når der skal træffes beslutninger. Som leder må du derfor inddrage dine praktiske, kropslige erfaringer, såvel som forholde dig til sin krops fysiske tilstand, herunder emner som søvn, da de påvirker den måde, hvorpå situationer og handlemuligheder opleves.
  • Tid: Tiden former grundlæggende vores liv og skal forstås subjektivt. Hvor langsomt eller hurtigt den går afhænger til dels af os selv og vores situation. Samtidig påvirkes den af sociale strukturer. At vi ofte føler, at vi mangler tid, skyldes en social acceleration, der bidrager til den voldsomme vækst i antallet af stresstilfælde. Den sociale acceleration medfører en desynkronisering mellem vores voksende antal muligheder på den ene side og vores evne til at udnytte dem på den anden – mellem det sociale liv og arbejdslivet over for den menneskelige krop og psyke. Afstanden mellem de muligheder, vi har, og hvad vi kan beslutte at gøre på den ene side, og hvad vi kan nå at gøre, hvad vores kroppe kan holde til, og hvad vi har tid til på den anden, er blevet større end nogensinde før. Derfor bliver fravalg lige så vigtige som tilvalg, men det kræver håndtering af frygten for at gå glip af noget.
  • Død: Døden er det ultimative grundvilkår, og den skal ikke blot ses som noget, der forekommer, når livet ophører. Den er hele tiden til stede i vores liv i kraft af fravalg. Vi må konstant vælge og derfor også fravælge, og vi kan aldrig gå tilbage og gøres vores valg om. Vores eksistens indebærer derfor også hele tiden tab. Tab af muligheder, medarbejdere, kunder, projekter og ikke mindst jobbet. Som leder skal du kunne tale om de svære emner, såsom afskedigelser, og må forholde dig til, hvad der er på spil hos dig selv. Det er en essentiel, men desværre ofte noget overset del af ledergerningen.
 

 

De eksistentielle grundvilkår giver ikke direkte svaret på, hvad du skal gøre, men udgør en refleksionsramme. For vi kan ikke sætte ledelse på formel.

Som leder kan du ikke på forhånd afgøre, hvordan du skal handle, eksempelvis i hvilken grad du skal involvere medarbejderne. I nogle situationer skal du involvere dem, fordi de har værdifulde bidrag, bliver motiveret af at blive inddraget, og fordi du ikke ønsker at træffe beslutninger hen over hovedet på dem. Andre gange orker medarbejderne ikke at få alle mellemregninger med og har brug for, at nogen tør træffe en beslutning.

Vi kan altså ikke udarbejde manualer for ledelse og dele mennesker og verden op i typer og kategorier. Som leder må du forholde dig til udfoldelsen af den konkrete eksistens, idet vi mennesker ikke er forudbestemt af noget indre, men skabes løbende gennem vores valg. Det vigtigste er derfor din egen refleksion over de menneskelige grundvilkår, og hvordan du gerne vil handle ud fra det menneske, du er og gerne vil være.

Nogle af de spørgsmål, der er værd at reflektere over som leder med udgangspunkt i grundvilkårene, er:

  • Hvad oplever du som mest meningsfuldt i dit job? Hvordan kan du få mere af det?
  • Hvornår føler du dig mest ensom? Og hvad får dig til at føle dig mindre ensom?
  • Hvornår er det svært at stå med ansvaret for nogle omstændigheder, du ikke selv har besluttet? Hvad gør det lettere at stå med ansvaret?

Refleksionen over grundvilkårene kan foregå individuelt, i én-til-én-samtaler og i ledergrupper.

Ved at forholde dig til grundvilkårene bliver du som leder bedre til at stå i de svære situationer. Og det gør dig ikke blot til en bedre leder, men er også en kilde til større glæde, når du oplever at stå med et stærkere fodfæste i arbejdslivet.

Om forfatteren
Mette Vesterager er ledelsesrådgiver, executive coach, foredragsholder og forfatter til bogen Eksistentiel Ledelse – En guide til personligt lederskab.