Nominerede til Årets ledelsesbog 2018

God ledelse kræver god ledelseslitteratur. Hvert år nominerer LEDELSE i DAG nogle af de bedste bøger fra året. Det sker i samarbejde med redaktionskomitéen, og vinderen kåres i januar 2019.

28. november 2018

Omstændigheder, medarbejdere og teknologier forandrer sig og skiftes ud, og som leder skal man altid være skarp på, hvor man tror, verden er på vej hen og have et godt bud på, hvordan man navigerer i det.

Her kan bøger være en hjælp: Bøger kan inspirere, guide, udfordre, skabe overblik og give helt konkrete værktøjer. Som leder kan du bruge bøgerne til at styrke din ledelse. Både på det personlige plan og på det professionelle plan. På det eksistentielle plan og på det lavpraktiske plan.

Der bliver dog skrevet utrolig megen ledelseslitteratur, og det kan være svært at finde tiden til at læse det hele og i det hele taget finde frem til de gode bøger. Den proces er hermed gjort lettere.

For os var processen dog ekstra svær i år, da der er mange gode bøger at vælge imellem. Vi er derfor endt med hele seks bøger, som til gengæld også spiller godt sammen med hinanden.

Vi starter med de helt store tanker og arbejder os frem til konkrete værktøjer til din ledelse. I videoen her får du den korte version. Du kan læse mere om bøgerne nedenfor.

Så lad os gå til det: De nominerede er …