Giv din digitale assistent et kram

Når menneske og maskine kommer til at smelte mere sammen i fremtiden, så er det ikke uvæsentligt, hvem der styrer hvem, og hvordan vi sætter rammer for teknologiernes invasion af alle hjørner af vores samfundsliv, arbejdsliv og privatliv.

Af Lisbeth Knudsen, direktør og ansvarshavende chefredaktør, Mandag Morgen

24. november 2017

Digital transformation. Disruption, Industri 4.0 og Smart Factory. Eksponentielle teknologier, kunstig intelligens, Internet of Things, augmented reality, 3D- og 4D-print, quantum computing, cloud computing, machine learning, bots og chatbots, kognitiv databehandling og personlige, digitale assistenter …

Dette er en test. Hvor mange af ovenstående ord og begreber kan du forklare betydningen af? Hvis det er tre og derunder, så er du i knibe.

Vi ved det godt. Verden forandrer sig hastigt omkring os, og en af de væsentligste faktorer, der driver forandringen, er den teknologiske udvikling. Som altid. Det er ikke noget nyt. Men hastigheden, hvormed det sker, er ny. Kompleksiteten og den omsiggribende dimension af det, der sker, er også ny. Det samme er de dybe strukturelle forandringer af samfundet, vi ser i disse år. Strømmen af nye ord og begreber, der skal læres og ikke mindst forstås af os som mennesker, er overvældende. Selv for dem, der lever af at kommunikere om det hele.

Kommer vi med på vognen, eller bliver vi hægtet af i svinget på vej til fremtiden? Hvordan skal vi som ledere være på toppen af viden om det, der kommer, motivere vores medarbejdere til at adoptere teknologierne og finde deres nye roller? Og er der overhovedet en arbejdsplads til mennesker med det, vi laver i dag, eller overtages opgaverne af robotter, der både kan tænke og tale som et menneske og skrive en artikel som denne? Hvad er det for nye job, den teknologiske udvikling skaber, og hvem får dem? For de skal nok komme. Hvad er det for et samfundsliv, arbejdsliv og privatliv, vi får ud af den teknologiske udvikling?

Strømmen af nye ord og begreber, der skal læres og ikke mindst forstås af os som mennesker, er overvældende. Selv for dem, der lever af at kommunikere om det hele

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen

Ledelse med millenials

Vær med, når Ledelse i Dag til maj slår dørene op for forårets konference. Her kan du møde en lang række unge ledere og ledelseseksperter og få ny viden og inspiration til dit lederskab direkte fra den digitale generation.

Vi er på vej ind i en æra, hvor det, vi troede var umuligt, bliver mere og mere sandsynligt. Hvor det, der lader sig realisere, nærmest ligner det, vi forkastede som ren science fiction for et år siden. Hvor menneskets fysiske funktioner, kompetencer og hjernekapacitet smelter mere og mere sammen med det, som teknologien og maskiner kan udføre med brug af kunstig intelligens på en stejl og vedholdende indlæringskurve. Nogle gange bliver opgaven endda udført hurtigere og mere præcist ved maskinlæring end ved den menneskelige hjernekraft. Mand og maskine konvergerer eller smelter – populært sagt – sammen og kan gøre nogle af de samme ting. En computer kan bringes til at agere som et menneske, der kan analysere data, genkende mønstre i data og tale og forstå og simultanoversætte det talte ord.

Udfordringen står på øget hastighed, øget usikkerhed og øget kompleksitet i alt det, fremtiden vil bringe. Alt, hvad der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Fremtiden kommer til at handle om adgangen til data. Dine, mine og vores data. Men teknologierne har ingen etik, før vi giver dem nogle spilleregler. De har ingen moral, før vi fortæller dem, hvad der er god og dårlig opførsel. Når vi alle sammen har hver vores digitale assistent, der lærer os bedre og bedre at kende, hvem styrer så hvem til sidst? Teknologierne styrer allerede vores hjem, vores arbejdsplads, vores fritid. Hvornår styrer de os?

Hvornår er det sådan, at vi først udvikler teknologierne, og så bygger de os om, så det er os, der skal tilpasse os teknologien og ikke omvendt? Vi bevæger os fra et stadie af fascination over, hvad teknologierne kan hjælpe os med, til et stadie af overforbrug, og herfra er der to veje. Enten et nyt og mere spændende liv i balance, hvor offline også kan være en ny luksus, eller et liv i narkotisk afhængighed af teknologierne. Teknologi kan være en skøn tjener, men en farlig herre.

I dag har vi fået adgang til teknologier, som kan anvendes til at ændre både verden og os selv, og nu står vi foran den største udfordring nogensinde: At skitsere det nye menneskeliv og tage magten over den udvikling.

I hele debatten om det digitale samfund, om digital udvikling, industri 4.0 og kunstig intelligens med meget mere mangler helt fundamentalt diskussionen om, hvordan alle disse ting påvirker vores samfundsliv, arbejdsliv og privatliv. Indimellem dukker der temaer op om IT-sikkerhed, store hacker-sager, overdreven og usund tid foran skærmen, borgerløn og den slags punktnedslag. Men hvad er det for en vision, vi har for det digitale samfund. Hvordan uddanner vi til det?

Vi er pærestolte over Danmarks flotte placeringer på alle mulige internationale målinger, der viser, hvor digitalt parate og tillidsfulde vi er. Godt, så lad os konkret tage fat på at drøfte, hvordan teknologien kan blive styret i den rigtige retning til de rigtige formål, i stedet for at teknologien styrer os.

Når vi alle sammen har hver vores digitale assistent, der lærer os bedre og bedre at kende, hvem styrer så hvem til sidst?

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen

Menneske 4.0
Jeg er superoptimist med hensyn til, hvad teknologien kan bringe os på den gode måde. Men det afgørende er, at vi som mennesker bliver fremtidens arkitekter og ikke dens ofre.

Teknologi er et utroligt stærkt sæt af værktøjer, der omgiver vores liv. Vi er – nærmest bogstavelig talt – kædet sammen med vores mobiltelefoner, iPads, computere og andet udstyr døgnet rundt, der igen er permanent forbundet via internettet. Vi er afhængige af en række forskellige softwareapplikationer til at styre vores arbejdsliv og privatliv. Integrationen af digitale værktøjer i vores liv ændrer os som mennesker. Det afgørende spørgsmål er, om vi er tilfredse med de ændringer, teknologien forårsager?

Virkningen af at integrere menneskeheden med teknologien vil vi først forstå om mange år – om det vil drive os fremad til et bedre liv eller det modsatte. Vi har indflydelse på resultatet, som kun vil blive opnået, hvis vi forstår konsekvenserne af at øge vores samliv med teknologien. Vi må sætte os nogle mål for, hvad vi som samfund vil bruge teknologien til, og hvad vi som mennesker vil med den.

Det starter med digital læring og digital dannelse. Noget som allerede nu burde være en fast bestanddel af undervisningen fra folkeskolen til højeste universitetsuddannelse. Vi må have de basale færdigheder for at færdes på de digitale landeveje på samme måde som på de fysiske veje.

Det fortsætter med, at vi forstår, hvad teknologien kan gøre for os, så vi kan navigere hensigtsmæssigt i den øgede datastrøm og stadig fornemme en slags kontrol over situationen. Næste skridt er en bevidstgørelse af folk omkring de etiske udfordringer, de nye teknologier giver. Det fjerde skridt handler om, hvad vi gør med de mange jobs, der bliver ledige, når robotterne tager over. Måske er det, som flere efterhånden har beregnet, et nulsumsspil, fordi der også skabes nye jobs. Hvis det ikke bliver tilfældet, så har vi et samfund i dyb krise. For robotterne køber ikke tøj og mad og tager ikke på ferierejser og skal ikke have repareret et hus eller en bil. Så omsætningen forsvinder ud af samfundsøkonomien, alt imens de nye ledige skal forsørges på en eller anden måde.

Vi må sætte os nogle mål for, hvad vi som samfund vil bruge teknologien til, og hvad vi som mennesker vil med den

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen

Leder
Som leder er du højst sandsynligt en digital indvandrer – en person, hvis evne til at bruge en smartphone eller tablet og interagere via sociale medier kommer mindre naturligt, end den gør for digitalt indfødte. Men som med enhver indvandrer i en udenlandsk kultur er der nye sprog, nye holdninger og et nyt mindset, der kan læres og lette overgangen til det nye miljø. Det handler om en vilje til at omfavne den digitale verden.

Ledere skal for det første indse, at de skal være lige så digitalt flydende, som var det et fremmedsprog, der skal læres. De skal integrere digital tænkning overalt i deres daglige ledelse. De skal opmuntre og motivere alle medarbejdere til at udvikle digitale kompetencer. Jo mere digital en medarbejdsgruppe er, desto større er dens potentiale for at bidrage til værdiskabelsen. Udnyttelse af det potentiale, det giver, kræver strømlinede processer og en vilje til at eksperimentere. Det gælder om at omfavne tabet af kontrol og lære at leve med det i stedet for at gå i panik.

Digitale ledere skal forstå de skift (adfærdsmæssige, økonomiske og sociale), som nye teknologidrivere skaber; som mobile og sociale netværk, cloud-teknologi og adgangen til store datamængder giver. Digitale ledere skal kunne oversætte disse fundamentale skift til deres medarbejdere og håndtere deres indvirkning på en branche, en organisation og den enkelte medarbejders præstationer. Den digitale tænkning skal gennemsyre hele organisationen og påvirke alle faser i værdikæden. På samme måde som en leder er i stand til at fortolke en balance i regnskabet, skal hun være i stand til at vide, hvordan teknologien vil påvirke virksomhedens forretningsstrategi.

Udfordringen er ikke teknologien i sig selv, men snarere, hvordan virksomhedsledere tilpasser organisatoriske processer og kulturer til at udnytte de fordele, teknologien giver. Der er ingen tvivl om, at vi skal nedbryde kommunikationssiloer og migrere mod en mere relationsbaseret samarbejdskultur. Måske er det største skridt til at krydse den digitale kløft spørgsmålet om data. At forstå, hvordan man omdanner data til beslutninger og strategier, der forbedrer forretningsresultaterne, bør være øverst på enhver lederdagsorden. Og læg dertil, hvordan man bruger data til at øge de individuelle præstationer.

Virksomhederne og den offentlige sektor har brug for personer, der kan lede teams og skabe partnerskaber. Denne nye type leder skal forstå, hvordan man holder folk topmotiverede og engagerede og driver en kultur af innovation, læring og løbende forbedring. De skal også kunne lede en arbejdsstyrke, der nu omfatter entreprenører, freelancere og projektmedarbejdere og ikke alene den faste stab.

En naturlig følge af dette er, at ledere har brug for tværfaglige færdigheder.

Tre typer digtiale transformationer og ledere

Når man taler digitalt lederskab, så taler man om tre forskellige typer transformationer:

  • Kognitiv transformation: Ledere skal tænke anderledes
  • Behavioral transformation: Ledere skal handle forskelligt
  • Følelsesmæssig transformation: Ledere skal reagere forskelligt

Der er tre forskellige typer digitale ledere, og de fleste organisationer vil have brug for en kombination af alle tre:

  • Digitale investorer: Ledende medarbejdere, der omfavner digitaliseringen, afdækker muligheder, investerer i talent og idéer, skaber partnerskaber og opbygger et økosystem for innovation for at trives.

  • Digitale pionerer: Forretnings- og funktionsledere, som kan genskabe fremtiden, tegne en vision, danne nye og forskellige forretningsmodeller og lede en vindende digital strategi.

  • Digitale transformatorer: Ledere, der på kulturparametre kan styre mennesker gennem radikale ændringer og omdanne virksomheden.

For digitale investorer er en hovedopgave uddannelse. Dette omfatter uddannelse af bestyrelsen og andre ledende folk, som måske ikke fuldt ud forstår skiftets karakter. En anden udfordring er at få investeringsbeslutningerne rigtige, for eksempel ved at vælge mellem interne investeringer i systemer eller køb fra eksterne leverandører til lavere omkostninger, men også med mindre designkontrol. Digitale investorer skal også bestemme, hvordan man kan afbalancere den nuværende forretningsmodel med den digitale transformation og derefter integrere den i de nyere digitale modeller.

Digitale pionerer er på mange måder hjertet af innovation. De sætter visionen for hele organisationen, "fremtidssikrer" virksomheden, definerer køreplanen for de næste to til tre år og styrer både forandringshastigheden og organisationens nye digitale evner. De sikrer en konsekvent vision og plan for digital i hele organisationen.

Digitale transformatorer er fokuseret på radikale forandringer. Virksomheder står over for en særlig udfordring med at finde ledere, der kan fortsætte "business as usual" samtidig med, at den digitale dagsorden flyttes fremad.

At være digital leder er et hårdt arbejde. Det er dit job at skubbe organisationen til på én gang at være stærkt fokuseret, eksperimentere og forny sig og at skalere via brug af forskellige platforme.

En digital leder skal ikke ligne en maskine, men skal mere end nogensinde være en leder med ægthed, nysgerrighed, visioner, mod, personlig passion og robusthed. Så giv bare din digitale assistent et kram. Du kan noget, som han ikke kan.