Vi er på vej ind i en æra, hvor det, vi troede var umuligt, bliver mere og mere sandsynligt. Hvor det, der lader sig realisere, nærmest ligner det, vi forkastede som ren science fiction for et år siden. Hvor menneskets fysiske funktioner, kompetencer og hjernekapacitet smelter mere og mere sammen med det, som teknologien og maskiner kan udføre med brug af kunstig intelligens på en stejl og vedholdende indlæringskurve. Nogle gange bliver opgaven endda udført hurtigere og mere præcist ved maskinlæring end ved den menneskelige hjernekraft. Mand og maskine konvergerer eller smelter – populært sagt – sammen og kan gøre nogle af de samme ting. En computer kan bringes til at agere som et menneske, der kan analysere data, genkende mønstre i data og tale og forstå og simultanoversætte det talte ord.
Udfordringen står på øget hastighed, øget usikkerhed og øget kompleksitet i alt det, fremtiden vil bringe. Alt, hvad der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret. Fremtiden kommer til at handle om adgangen til data. Dine, mine og vores data. Men teknologierne har ingen etik, før vi giver dem nogle spilleregler. De har ingen moral, før vi fortæller dem, hvad der er god og dårlig opførsel. Når vi alle sammen har hver vores digitale assistent, der lærer os bedre og bedre at kende, hvem styrer så hvem til sidst? Teknologierne styrer allerede vores hjem, vores arbejdsplads, vores fritid. Hvornår styrer de os?
Hvornår er det sådan, at vi først udvikler teknologierne, og så bygger de os om, så det er os, der skal tilpasse os teknologien og ikke omvendt? Vi bevæger os fra et stadie af fascination over, hvad teknologierne kan hjælpe os med, til et stadie af overforbrug, og herfra er der to veje. Enten et nyt og mere spændende liv i balance, hvor offline også kan være en ny luksus, eller et liv i narkotisk afhængighed af teknologierne. Teknologi kan være en skøn tjener, men en farlig herre.
I dag har vi fået adgang til teknologier, som kan anvendes til at ændre både verden og os selv, og nu står vi foran den største udfordring nogensinde: At skitsere det nye menneskeliv og tage magten over den udvikling.
I hele debatten om det digitale samfund, om digital udvikling, industri 4.0 og kunstig intelligens med meget mere mangler helt fundamentalt diskussionen om, hvordan alle disse ting påvirker vores samfundsliv, arbejdsliv og privatliv. Indimellem dukker der temaer op om IT-sikkerhed, store hacker-sager, overdreven og usund tid foran skærmen, borgerløn og den slags punktnedslag. Men hvad er det for en vision, vi har for det digitale samfund. Hvordan uddanner vi til det?
Vi er pærestolte over Danmarks flotte placeringer på alle mulige internationale målinger, der viser, hvor digitalt parate og tillidsfulde vi er. Godt, så lad os konkret tage fat på at drøfte, hvordan teknologien kan blive styret i den rigtige retning til de rigtige formål, i stedet for at teknologien styrer os.