Stress koster hvert år det danske samfund 16 milliarder kroner. En regning, som primært betales af danske virksomheder i tabt produktion. Alligevel arbejder kun de færreste organisationer med at forebygge stress, da den kan være svær at spotte, før den viser sig i en sygemelding. Her fortæller tre eksperter fra Ledernes tænketank, hvorfor stress-forebyggelse betaler sig, og hvordan man gør som leder.
01. januar 2016
Lederne nedsatte i efteråret 2015 en tænketank bestående af et stærkt hold af førende stressledelsesforskere, - rådgivere og -praktikere til at udveksle viden og synspunkter om ledelse, robusthed og forebyggelse af stress.
Tænketankens deltagere:
Camilla Gram Andersson, Leder af Coporate Health, Safety & Environment hos Lundbeck
Rikke Bay Haaber, Chef, Strategisk Sundhed & Forebyggelse hos PFA Pension
Christine Ipsen, Lektor ved DTU
Thomas Milsted, Forfatter, foredragsholder, underviser, rådgiver og skribent
Anders Myszak, Organisationspsykolog, cand.psych.aut
Nina Tange, Studieleder af og underviser på Masteruddannelse i positiv psykologi, Aarhus Universitet
Malene Friis Andersen, Postdoc. ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Klaus Stagis, Ledelses- og organisationskonsulent og indehaver af Klaus Stagis Organisation og Ledelse
Lasse Rønnoe, Arbejdspsykologisk konsulent, cand.tech.soc.
Pernille Rasmussen, Erhvervspsykolog og indehaver af GrowPeople
Mette Rønnau, Direktør i videns- og netværshuset Cabi
Marianne Skjold Larsen, Direktør i Psykiatrifonden
Yun Katrine Ladegaard, Projektleder, cand.psych. – ansat på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet med speciale i arbejds- og organisationspsykologi
Naja Rod, Lektor, Dr.med., Københavns universitet, Folkesundshedsvidenskab
Lone Kastholm, Sektionschef for HR hos ATP
Jerry Vinther, Projektleder ved Erhvervsakademiet Lillebælt
Torkild Justesen, Direktør i Lederne
Nadia El-Salanti, Organizational Psychologist at Novo Nordisk
Signe Tønnesen Bergmann, Chefkonsulent hos Lederne
Frank Meier, Chefkonsulent
Helle Bruun Madsen, Ledelsesrådgiver hos Lederne
Marianne Rasmussen, Chefkonsulent hos Lederne
Læs mere om Ledernes tænktetank
Malene Friis Andersen er ph.d. og autoriseret psykolog. Hun arbejder som postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor hun forsker i stress, ledelse og social kapital. I de seneste ti år har hun ligeledes fungeret som organisationspsykologisk konsulent for private og offentlige organisationer. Malene har flere bog- og artikeludgivelser bag sig om stress, psykiske helbredsproblemer, ledelse og arbejdsmarkedet.
Pernille Rasmussen er erhvervspsykolog og indehaver af GrowPeople. Hun har mange års erfaring som psykolog og holdt adskillige foredrag, kurser og workshops om stressforebyggelse og trivsel, mindfulness og work-life balance; heriblandt undervist læger og psykologer. Forfatter til flere bøger om stress og tidligere medlem af Dansk Industris ekspertpanel om balancen mellem arbejde og fritidsliv. Hun har tidligere forsket i stress på Bispebjerg Hospital og arbejdet på stressklinikken ved Hillerød Hospital.
Nina Tange er studieleder af og underviser på Masteruddannelse i positiv psykologi, Aarhus Universitet. Hun har over 10 års erfaring fra samarbejder med offentlige og private organisationer inden for emnerne mental robusthed, mening i arbejdslivet, styrker, resiliens, motivation og facilitering. Hun har tidligere haft karriere hos A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg og Telia.
Modtag artikler, videoer og nyheder fra Ledelse i Dag direkte i din indbakke 10 gange om året.
Bliv abonnent på Ledelse i Dag og opnå fuld adgang til hele artikeldatabasen.
35.000 danskere er hver dag sygemeldt med stress, som årligt koster det danske samfund 16 milliarder kroner [1]. En regning, der primært rammer danske organisationer og virksomheder i form af et massivt produktionstab.
Men den stressregning udgør formentlig kun toppen af isbjerget. Undersøgelser viser nemlig, at stress påvirker vores produktivitet i form af koncentrationsbesvær, faldende motivation, lav energi, dårlig hukommelse og nedsat effektivitet, allerede længe før vi sygemelder os. Og at det er stresssymptomer, som hver tiende dansker i dag oplever dagligt.
Alligevel arbejder kun de færreste danske virksomheder med at forebygge stress, og under hver anden organisation har i dag en formuleret stresspolitik. Mange ledere har nemlig svært ved at spotte stressen, før den viser sig i en sygemelding, og savner værktøjer til at forebygge i tide.
Stress koster arbejdspladser milliarder
- Ud over de etiske grunde til, at man bør skabe gode arbejdsbetingelser for sine medarbejdere, er der andre hårdtslående grunde til, at organisationer bør arbejde på at forebygge stress, siger Malene Friis Andersen, som er ph.d., forsker og en af de førende eksperter i en ny tænketank om stress nedsat af Lederne (se boks).
- En helt oplagt årsag er, at det koster virksomheder store summer, når først medarbejdere bliver så stressede, at de skal sygemeldes. Man skal betale løn, mens de er syge, have inddækket det videnshul, der opstår i deres fravær, finde vikarer eller måske have deres kolleger til at arbejde mere. Og hvis lederen ikke bruger tid på at omprioritere ressourcerne, opstår der også fare for, at en dominoeffekt rammer hele teamet, så kollegerne også udvikler stress af den øgede arbejdsbyrde. Så alt i alt er der mange gode etiske og økonomiske grunde til at prioritere forebyggelsen af stress, fortæller Malene Friis Andersen, der bedriver sin forskning som ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Sygenærvær koster mere end fravær
Men mere afgørende er det ifølge arbejdsmiljøforskeren, at stress faktisk koster organisationer endnu flere penge, før medarbejderne bliver sygemeldte af det. Nemlig i såkaldt presenteisme, altså sygenærvær, fordi medarbejdere, som går på arbejde med stress og mentale helbredsproblemer, ofte har en lang række symptomer som for eksempel nedsat koncentration, hukommelse, evne til samarbejde og til at prioritere, som reducerer deres arbejdsevne mærkbart. Og da det ifølge undersøgelser tegner sig for hver tiende medarbejder i dag, koster det i sig selv ifølge Friis-Andersen organisationer mere end selve det stressrelaterede sygefravær.
- Mange danske medarbejdere beskæftiger sig med vidensarbejde. Og når folk udvikler mentale helbredsproblemer som stress, rammer det lige præcis de egenskaber, de skal bruge til at løse vidensopgaver. Forskningen peger derfor på, at presenteisme og det, at folk går på arbejde med nedsat mentalt helbred, er den største udgift for danske virksomheder netop grundet den type arbejde og arbejdsprocesser, som vi har i Danmark, siger Malene Friis Andersen og uddyber, at forskningen peger på, at presenteisme kan reducere produktiviteten med helt op til 20-25 procent.
27 definitioner på stress gør forebyggelse svær
- Det er vigtigt at nævne, at mange danske virksomheder i dag gør meget for at undgå stress. Men forskningen viser, at kun under halvdelen har en politik for forebyggelse af stress. En af årsagerne kan være, at nogle ledere ser medarbejderens personlighed eller privatliv som årsagen til stress og derfor mener, at problemet bør løses et andet sted. Men en andet er nok også, at mange har svært ved at spotte stress, før den virkelig udvikler sig, og derfor ikke ved, hvornår og hvordan de skal gribe det an, siger Friis Andersen, som peger på, at forskningen viser, at i 94 procent af tilfældene, oplever de ansatte selv, at arbejdet er kilden til stress, mens kun seks procent peger på privatlivet.
Malene Friis Andersen fortæller derudover, at en af de faktorer, der gør stress svær at håndtere og forebygge, er, at stress som begreb er vanskeligt at definere.
- Stress er ikke en selvstændig diagnose, men er uklart defineret. For eksempel findes der bare inden for forskningen op mod 27 forskellige definitioner. Mange ledere og organisationer kommer nok til at anlægge en forenklet opfattelse af, hvordan man løser problemet, for eksempel ved at tro, at det på arbejdspladsen bare handler om at balancere krav og indflydelse. Af samme grund bliver forebyggelsen forsimplet, og derfor uden den tilsigtede virkning, siger arbejdsmiljøforskeren.
Forebyggelse fokuserer på 4 niveauer
Pernille Rasmussen er selvstændig erhvervspsykolog og har de seneste ti år specialiseret sig i individuel og organisatorisk stresshåndtering og rådgivning. Hun bliver ofte først kontaktet af arbejdspladser, når stressen har givet sig til kende i sygemeldinger, og oplever også en tendens til, at kun få virksomheder arbejder systematisk med forebyggelse, selvom der kan være mange penge at spare.
Hun anbefaler ledere og organisationer at fokusere forebyggelsesindsatsen på fire forskellige niveauer: Individ, Gruppe, Ledelse og Organisatorisk niveau, ud fra det, hun samlet set kalder en IGLO-tilgang [2].
- IGLO-tilgangen skal overordnet set bruges til at vise arbejdspladser, at arbejdet med stress og forebyggelse skal sættes ind på fire forskellige niveauer. Organisationer har i dag en klar tendens til at individualisere problemet. Man skal også fokusere på individet, men ikke kun. Og med tilgangen her bliver man mindet om, at gruppen, ledelseslaget og det organisatoriske niveau og topledelsen skal med i forebyggelsesarbejdet, siger Pernille Rasmussen.
Ledere de mest centrale i forebyggelsen
Hun ser ledere som afgørende, når der skal forebygges. De er ikke nødvendigvis dem, der er tættest på medarbejderne til at spotte de første symptomer. Men til gengæld er lederne dem, der har mandatet til at ændre på de arbejdsrelaterede faktorer, der skaber og påvirker stressen, og derfor centrale for forebyggelsesindsatsen.
- Det er utrolig vigtigt at klæde ledere godt på, når man skal forebygge. Mange ledere synes selv, at de ved meget, og det gør de nok også. Men mange er ofte også berøringsangste og famlende, for hvad nu hvis en medarbejder begynder at tale om problemer i sit privatliv. Derfor mangler ledere både viden og konkrete redskaber, siger hun.
Første skridt handler for ledere om at tilegne sig helt konkret baggrundsviden om, hvad stress egentlig er, og hvordan den opstår.
- Mange ledere er derudover også selv i risikozonen for at gå ned med stress. Det at opnå basal viden om stress, er derfor også brugbart for dem selv. For de skal jo lære selv at tage iltmasken på, før de kan hjælpe andre, og det er en afgørende del af forebyggelse, siger Pernille Rasmussen.
UNDERSØGELSE: Ledere vil forebygge stress
Spot de tidlige signaler
Næste skridt er derefter at lære at kende til stresssymptomerne og de tidlige signaler og reaktioner blandt medarbejdere. Det kan for eksempel være signaler som irritation, træthed og glemsomhed. Også så tidligt, at man kan sætte ind, før det bliver et problem. Og så selvfølgelig også, at man som leder bliver udstyret med de konkrete redskaber og værktøjer, der gør, at man kan tage hånd om stresssymptomerne, når man ser dem.
- Det handler blandt andet om at vide, hvordan man tager en samtale med en stressramt medarbejder eller en, som man mistænker for at være i farezonen. Hvad skal man sige, hvad skal man ikke sige, og hvordan håndterer man samtaler, der også handler om folks privatliv. Man skal for eksempel ikke tro, at det bare er en samtale, man tager over kopimaskinen, og man skal også være forberedt på, at sådan en samtale kan blive meget følelsesladet, siger hun og peger på, at det ud over en-til-en-redskaber er vigtigt at vide, hvilke værktøjer der fokuserer stressforebyggelsen i teams og grupper.
Sig selv fra opad i systemet
Og endelig peger Pernille Rasmussen på, at et væsentligt element i forebyggelsen og håndteringen af stress, drejer sig om at lære ledere selv at lede opad.
- Forebyggelse handler også om, at man som leder forsøger at ændre på stresskilderne i organisationen, og derfor om, at man lærer at sige fra i forhold til niveauerne over. Ledere er tit ydmyge, når der stilles krav ovenfra. De knokler bare selv videre og presser nedad i organisationen. Men det er afgørende, at man selv bliver bedre til at sige fra opad og bede om flere ressourcer. Ellers finder ledelseslaget ovenover jo aldrig ud af, at der er et stressproblem i organisationen, siger Pernille Rasmussen og peger på, at det derfor samtidig er afgørende, at topledelsen i organisationen anerkender og bakker op om vigtigheden af at forebygge stress, før den rammer.
- Topledelsen bør ikke tænke på det at klæde ledere på som et tilbud. Det bør være et krav og noget, som alle ledere skal igennem. Stress er jo ikke noget, man i dag kan gå rundt og håbe på bare rammer de andre organisationer. Vi kan se på statistikkerne, at stress rammer alle arbejdspladser nu. Derfor bør forebyggelse være en obligatorisk og systematisk del af lederudviklingen, siger hun.
LÆS OGSÅ: Kan man lede uden om stress?
Positiv psykologi kan forebygge stress
Nina Tange er leder af Master of Positive Psychology på Aarhus Universitet. Hun har i en årrække beskæftiget sig med stressforebyggelse via de redskaber og metoder, der findes på området for positiv psykologi.
- Positiv psykologi har de senere år fundet vej ind i organisationer, som i stigende grad bliver optagede af, hvad der skaber det gode liv på arbejdspladser. Altså, hvad der skaber trivsel og optimale arbejdsbetingelser, blandt andet gennem et fokus på det, vi kalder resiliens eller robusthed som en måde at forebygge stress på, siger Nina Tange.
Robusthed handler om at sige fra
Hun fortæller videre, at positiv psykologi og stresshåndtering især er blevet kædet sammen efter en række omfattende forskningsprojekter i den amerikanske hær, hvor man har prøvet at finde frem til, hvordan man kan forebygge den posttraumatiske stress, som mange soldater vender hjem fra krig med. Blandt andet ved at gøre soldaterne mere modstandsdygtige og resiliente, allerede inden de tager af sted.
- Når man bruger positiv psykologi til at forebygge stress, handler det især om at hjælpe folk til en større selvindsigt ved at lære dem at fokusere på deres styrker og på, hvad der gør dem stærkere frem for svagere. Og den tilgang kan man også bruge, når det gælder medarbejdere og organisationer. Det handler i virkeligheden om at fokusere på det modsatte af stress og de stresskilder, der dræner, siger Nina Tange og peger på, at der dog huserer lidt af en vildfarelse om begrebet robusthed, da mange tror, at det handler om at styrke organisationer og medarbejdere, så de kan klare mest muligt pres. Hvilket ifølge Tange er helt forkert. Meningen er ikke, at man skal kunne øse mere og mere arbejde på medarbejderne, men tværtimod at gøre dem bedre til at sige fra, når arbejdspresset bliver for stort.
- Når man opbygger robusthed for at forebygge stress, handler det derfor i første omgang om at gøre både individer og organisationer klogere på sig selv. Individuel og organisatorisk selvindsigt, er første skridt på vejen, hvis man vil bruge den positive psykologi som forebyggelse, siger hun.
Fokusér på hvad der fungerer godt
Nina Tange anbefaler, at man som organisation starter med overordnet set at fokusere mere energi på, hvad det er, der fungerer godt, frem for at fokusere på, hvad det er, der nedbryder og fungerer dårligt. På det individuelle plan kan det handle om at hjælpe medarbejdere og ledere til større positiv selvindsigt. Og for ledere derudover om at hjælpe teams og grupper til at sætte fokus på, hvornår de fungerer godt.
- For ledere drejer den øvelse sig for eksempel om at lære teams at spotte og dernæst italesætte, hvornår de fungerer bedst sammen. Det vil sige, hvornår supplerer man hinanden bedst i en gruppe, hvornår man er mest motiverede sammen, og hvornår man bedst til at skabe fælles energi, siger hun.
- Vi har en høj grad af selvledelse og selvstændighed i danske organisationer. Hvis den selvstændighed ikke skal blive for stor en stresskilde, kræver det netop, at medarbejdere, teams og ikke mindst deres ledere kender sig selv så godt, at de bliver i stand til at sige fra, før det bliver til et problem. Og derfor kan arbejdet med robusthed og resiliens netop være en oplagt metode for danske og nordiske arbejdspladser, slutter hun.
