Svar på indlægget "Opgør med Brinkmanns fordummende ensidighed"

Hans Henrik Knoops angreb på min bog i Ledelse i Dag (nr. 9, okt. 2014) er en af de mest bizarre tekster, jeg nogen sinde har læst. Teksten skummer over af vrede, og Knoop slynger om sig med anklager om, at jeg er ”fordummende, ”uetisk” og ”til stor skade”. Men når man så faktisk læser, hvad han skriver, er det nærmest umuligt at finde et eneste sted, hvor han har en substantiel kritik. Og jeg vil endda sige, at jeg har svært ved at se, hvor han overhovedet er uenig i min bogs pointer. Det gør hans angreb til en tom omgang vredladen retorik, som det er svært at se meningen med.

Knoop har endda valgt den samme formidlingsform som mig – nemlig 7-trinsguiden – og han formulerer sit angreb som syv kritikpunkter. Her citerer jeg fra dem enkeltvis og svarer (Knoop kalder mig SB):

”1. kritik af SB: Tanker og følelser kan ikke adskilles.” Præcis! Det er jeg helt enig i, og jeg skriver heller ikke noget sted, at man kan det. Det, jeg argumenterer for, er, at vi bør bruge vores fornuft og ikke blot vores mavefornemmelse, når vi træffer beslutninger, som mange selvhjælpsguides ellers anbefaler. Det er for eksempel helt i tråd med Kahnemans arbejde, som Knoop selv citerer.

”SB’s 2. råd er, at man skal fokusere på det negative i sit liv. Til dette er der primært at sige ”ja, når der er grund til det”. Igen – lige præcis – dét er min pointe! Der er ofte grund til at fokusere på det negative, og så skal vi selvfølgelig gøre det.

”3. kritik af SB: Nej-hatten (og ja-hatten) er for folk, der ikke kan tænke selv.” Jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv! Det er essensen i mit argument for, at vi både skal have nej-hatte, ja-hatte, måske-hatte osv., og det kan Knoop ikke være i tvivl om, hvis han har læst min bog.

”4. kritik af SB: At undertrykke sine følelser er som at miste situationsfornemmelsen." Til dette siger Knoop: ”Selvfølgelig skal man ikke bralre op om hvad som helst, man føler, og selvfølgelig skal man kunne bide en vis smerte i sig en gang imellem.” Yes, det er nærmest citeret ordret fra min bog.

”5. kritik af SB: At fyre sin coach er at vende ryggen til ekspertise.” Det er jeg også helt enig i – og vi har efter min mening netop brug for at vende ryggen til en ekspertise, når den fører til tvang om personlig udvikling (det er vi så til gengæld nok ikke enige om).

”6. kritik af SB: At lukke øjnene for selvhjælp og biografier er at være ligeglad med andre.” - ”Jeg holder selv af romaner, men bemærker, at de seneste tal peger på, at romanlæsning for mange er i kraftigt aftagende, og at stadigt færre unge læser bøger for fornøjelsens skyld.” Det er dejligt, at Knoop er så glad for at læse romaner, og netop risikoen for, at romanlæsning er på retur (hvilket i øvrigt er tvivlsomt), vil være et problem i en accelererende kultur, hvor vi mister tiden til fordybelse! Det er det, jeg siger.

”7. kritik af SB: At dvæle ved fortiden er at fokusere på noget, der ikke står til at ændre (bortset fra at man kan udvikle sit syn på fortiden).” Ja – lige præcis! Jeg mener jo så, i enighed med blandt andre Kierkegaard, at der er noget befriende ved erkendelsen af, at der er noget i livet, der ikke står til at ændre.

Så hvad er Knoops problem? Hvis vi på stort set alle punkter er enige, hvorfra kommer så hans bizarre fråde og løsrevne anklager? Jeg kan ikke se, at de kommer fra noget substantielt, og heller ikke noget personligt. Han skriver for eksempel ”jeg sætter pris på SB som person og faktisk (har jeg, red.) selv brugt ham som – tør man sige det – ”metodisk coach””. Jeg kan ikke se andet, end at de kommer fra, at Knoop er utilfreds med formen på min bog. Jeg har vovet at formulere en kulturkritik i (anti-)selvhjælpsguidens form. Men for at være sikker på, at alle kunne forstå det, står der mange steder i bogen, i pressematerialet og i de interviews, jeg har givet, at det er et bevidst formmæssigt greb, og at det er med et glimt i øjet. Det kræver kun en minimal grad af flertydighedstolerance at forstå dette, og Knoop er den første ”anmelder”, der ikke har fanget det.

Det burde være nemt at læse indenad for en psykolog som Knoop. Men det er tilsyneladende umuligt. Han skriver for eksempel: ”Titlen antyder, at udvikling er noget, man kan leve foruden” Det gør den da ikke! Min bog hedder ”Stå fast” – ikke ”Stå fast på alting, hele tiden, og flyt dig aldrig en millimeter”. Selvfølgelig er udvikling og forandring uundgåelige vilkår – det skriver jeg også mange steder – men netop fordi de er vilkår, har vi brug for at bygge øer af træghed og langsommelighed, så vi kan stå fast og tænke os om. Det er bogens grundlæggende budskab.

LÆS OGSÅ: Interview med Svend Brinkmann: Ledere skal stå ved magten