MBAer skal gøre verden bedre

Da Insead i foråret fik ny rektor, var det ikke bare en ny mand i hjørnekontoret. Det var et brud med de sidste 20 års selvforståelse. Slut med bobleøkonomien og tilbage til nogle af de idealer, som den verdensberømte business-skole oprindeligt blev bygget op omkring i 1957.

Skolens grand old mand og ærespræsident, Claude Janssen, indrømmede åbent i et interview i den franske avis Le Monde, at der havde været for meget fokus på penge og performance og for lidt på de store idealer. Skolen var blevet for amerikaniseret under den seneste rektor, erkendte Janssen, og han kaldte det en naturlig udvikling, at man nu ansatte en idealist i stedet.

Idealisten var Dipak Jain. Født i en fattig familie i den østlige afkrog af Indien, men siden naturaliseret amerikaner og en dybt respekteret leder, blandt andet som rektor for den ansete amerikanske Kellogg School of Management. Men frem for alt en mand med vægtige sociale forretningsidealer, og dertil en ægte globetrotter, der bevæger sig lige så naturligt i vestlige magtcirkler som blandt fattige entreprenører i Bangladesh.

For Inseads bestyrelse var Dipak Jain dermed inkarnationen af den globalisering, der over årene er blevet skolens varemærke. Som den eneste MBA-skole i verden har Insead afdelinger i både Europa, Asien og på den arabiske halvø, og skolen kalder sig ubeskedent for The Business School for the World.

Find ind til meningen
Men præcis hvad er det så, tiden kalder på? Hvorfor skal der vendes op og ned på Inseads lederuddannelse, som trods alt har fostret nogle af verdens mest succesfulde ledere, og som år efter år rankes som en af de bedste MBA-anstalter?

Vi sidder i rektorkontoret på Insead, og Dipak Jain har efter 11 måneder i embedet allerede sat sine tydelige spor. Aviser og ledelsestidsskrifter verden over bugner med artikler om den nye sociale linje på Insead.

- Jeg er overbevist om, at business-skolerne skal have en ny rolle. De skal tage et meget større ansvar for samfundets udvikling. De kan ikke bare nøjes med at koncentrere sig om business, siger Jain.

- Verden har forandret sig med stor hast de sidste 15 år, og det er blevet åbenlyst for alle, at vi ikke kan fortsætte som hidtil. Der er ekstrem forskel på rig og fattig, og den forskel er blevet synlig på grund af internettet. De fattige kan sidde og se, hvordan de rige vælter sig i materialisme, og derfor gror presset. Selv i den rige del af verden er folk ved at have fået nok, og derfor oplever vi bevægelser som for eksempel Occupy Wall Street. Det er indlysende, at vi ikke kan fortsætte i samme skure.

Men hvad betyder det helt konkret for en business-skole som Insead?

- Det betyder, at vi skal fokusere på purpose i stedet for performance. Hidtil er alle business-skoler blevet evalueret efter performance: Hvor mange penge tjener MBA’erne? Hvor højt er de placeret i hierakiet? Hvor succesfulde er de?

- Men fremover vil Inseads mission være at producere ledere, som gør en vedvarende forskel. Unge mennesker, som arbejder for en bedre verden og tænker ud over deres egen personlige succes, siger Jain.

I et interview i en indisk finansavis siger du, at fremtidens MBA’er skal lære at styre deres ambitioner. At de skal "betragte succes-elevatoren som ude af drift". Hvad mener du med det?

- Mange MBA-studerende er uhyre ambitiøse, og de vil gerne være topdirektører, lige så snart de er færdige med skolen. Men jeg vil have dem til at tage trappen i stedet for elevatoren, ét skridt ad gangen. Fordi de bliver bedre ledere, hvis de lærer hele vejen op. Og bedre mennesker, hvis de forstår at kanalisere deres forventninger. Det er usundt at være alt for personligt ambitiøs.

Siger du, at succes er dårligt?

- Nej, på ingen måde. Succes er en vigtig forudsætning for at flytte noget her i verden. Når Bill Gates kommer igennem med sit vaccinationsprogram i Afrika, er det, fordi han er en succesfuld mand. Folk gider at lytte til ham, og derfor kommer han igennem med sine initiativer. Så succes er afgørende, men den skal bruges mindre egocentreret, end mange MBA’er har for vane.

Den enkeltes magt
Men helt konkret, hvordan vil Insead gøre? MBA-kandidater er ikke ligefrem kendt for at være kollektivistisk indstillet. Skal skolen ud og have fat i en ny slags studerende med nogen andre personlighedstræk?

- Nej, vi har gode studerende. Men de skal præges i en anden retning. De skal forstå, at deres uddannelse betyder store forpligtelser og ikke bare en stor løn, siger Jain, der gør sig umage for personligt at møde hver eneste ny studerende den første dag, de er på skolen.

Rektoren erkender dog, at en del studerende stadig er skeptiske, når han begynder at tale om sociale værdier og holistisk ledelse.

- De siger "Men Dr. Jain, verden er så stor, hvordan skulle jeg ene mand kunne gøre en forskel?" Og jeg svarer, at for verden er du måske bare et enkelt menneske, men for et enkelt menneske kan du betyde alverden. Det er et simpelt udsagn, men det er sandt, siger Dipak Jain lavmælt.

- De sociale netværk har givet det enkelte menneske en enorm magt, og det betyder, at vi alle sammen kan få indflydelse. Bare se, hvad der skete i Tunesien sidste forår. Det var en enkelt mand, som startede hele revolutionen.

Den menneskelige kapital
I et nyhedsbrev til andre business-skoleledere, Deans Digest, har Dipak Jain for nylig skrevet, at vi bevæger os ind i et århundrede, hvor det er den menneskelige kapital, der er i centrum. En kapital, som blandt andet business-skolerne har ansvaret for at uddanne.

- Hvis vi ser på den historiske udvikling, så var den globale business i flere hundrede år hængt op på koloniseringen. Lande drog ud og kaprede andre lande, og så lavede de forretninger ud af det. I det 20. århundrede afløstes koloniseringen af kapitalismen, og i stedet for lande og stater var det nu virksomhederne, der sad på magten. Det handlede om markedskræfter og konkurrence, og det var amerikanske, japanske og europæiske virksomheder gode til, forklarer rektoren.

- Men nu virker den samfundsmodel heller ikke længere. Det er ikke nok at lancere et nyt fantastisk produkt. Fremover bliver den helt store forskel, hvor gode folk du har. Fordi det er medarbejderne, menneskene, der driver forandringen, ikke produkter og balance sheets. Man kan sige, at det i stedet for lande og virksomheder nu er det enkelte individ, som har initiativet.

Hamlet på business-skole
Skal I så til at undervise i noget andet på Insead?

- Ja, undervisningen skal være meget bredere. Vi skal fortsat undervise i finans, marketing og personaleledelse, men vi skal også undervise i Shakespeare for eksempel. Det er tre hundrede år siden, manden med knivskarp præcision beskrev de forskellige aspekter af menneskelig opførsel, og i mine øjne er der lige så meget at lære af Othello eller Hamlet som af en professor i finans, siger Dipak Jain.

- Det handler om at forstå de mennesker, du engang kommer til at lede, og derfor skal business-skoler ikke kun undervise i rationelle materier. Vi skal også undervise i menneskelig adfærd og trække på erfaringer fra familielivet og vores private sfære. Hvordan reagerer vi for eksempel i forhold til vores børn, når vi opdrager dem? Det er væsentligt at have den slags med i undervisningen, fordi det er så vigtigt for en leder at forstå sine følelser, siger Dipak Jain, der selv deler ud af dybt personlige oplevelser, når han forelæser.

Mærk verden
Insead har i årevis satset på kulturel diversitet, og andre business-skoler har set misundeligt til, mens moderskolen i Fonatinebleau opbyggede nye campusser i Singapore og Abu Dhabi. Den tidligere rektor for Booth School of Business i Chicago, Edward Snyder, har således sagt i et interview med Financial Times, at Insead reelt er den eneste virkeligt globale business-skole i verden.

Med Dipak Jain er der speedet yderligere op for globaliseringen. Sammen med bestyrelsen har han lagt femårsplaner for ekspansion i Asien, og han taler åbent om at penetrere det amerikanske marked, ligesom han personligt er dybt involveret i opbygningen af en business-skole for kvinder i Bangladesh.

Samtidig satser den nye rektor på at intensivere den kulturelle diversitet, som er blevet Inseads adelsmærke. Hver eneste klasse skal ligne et møde i FN, siger Jain, som ikke tolererer mere end 10 procent fra samme nationalitet på hver årgang. Af samme grund er der aktuelt 80 forskellige folkeslag på Insead, og undervisningen er lagt an, så amerikanere, zuluer, franskmænd, egyptere, koreanere og nordmænd bliver tvunget til at arbejde sammen og forstå hinandens kulturer.

Gennem den et-årige MBA-uddannelse arbejder de studerende i snævre grupper, og skolen sætter helt bevidst traditionelle arvefjender som for eksempel syrere, israelere og libanesere til at løse fælles opgaver. Fordi de studerende dermed bliver presset til at overvinde deres egne fordomme og antipatier, hvis de vil bestå eksamen.

Den vigtige spiritualitet
Dipak Jain er vokset op i den indiske delstat Assam, der ligger squeezet ind mellem Bangladesh og Bhutan og kun forbundet med Indien via en smal korridor. Han er født ind i jainismen, en lille, men betydende religion, som blandt andet er baseret på, at man altid skal være god ved andre.

For Jain er spiritualitet derfor en naturlig del af hverdagen, og han blander gerne og ugenert begreberne spiritualitet og ledelse. Ja, faktisk er det i løbet af de sidste 11 måneder på Insead blevet fuldt legitimt at tale om fred og harmoni, tilgivelse og næstekærlighed midt i en forelæsning om marketing.

- Det at interessere sig for det spirituelle betyder, at du har en vilje til at kikke ind i dig selv. Det er ikke nødvendigvis knyttet til en religion, men det er vigtigt for en leder med selvindsigt. En god leder behandler alle med respekt, og han kan tilgive og sige undskyld, mener Jain.

- Alt for mange ledere lader sig styre af den følelse af magt, som deres position giver dem. De sætter sig over andre og opfører sig, som om de ikke står til regnskab for nogen. Men det er forkert. Det gør dem til svage ledere over tid.

- Derfor er det så vigtigt for en business-skole at undervise i den menneskelige karakter. Fordi det er vores ansvar at være med til at udvikle gode ledere, og i dag har verden brug for ledere som både kan skaffe profit til aktionærerne og samtidig skabe værdi for samfundet, siger Jain.

Jeg har set, at du lægger særlig vægt på tilgivelse?

- Jamen, tilgivelse er utrolig vigtig for en leder. Hvis han er god til at tilgive, så kan han komme fremad. Så går han ikke og murrer over et eller andet i fortiden, som har negativ indflydelse på hans beslutninger, siger Jain.

CSR som buzzword
Ligesom andre business-skoler med respekt for sig selv, har Insead forlængst startet undervisning i etik og social innovation. Men fremover skal den værdibaserede ledelse gennemsyre hvert eneste fag, siger Jain, og ikke bare være et tilvalgsfag i god opførsel.

Af samme grund har den nye rektor meget imod begrebet Corporate Social Responsibility, som Insead ellers eksilerer i.

- Man kan ikke bare diktere fra oven, at en hel virksomhed skal være socialt ansvarlig. For en virksomhed er jo i realiteten ikke andet end en samling mennesker, og hvis de mennesker ikke er indstillet på CSR, så kan du skrive nok så mange flotte hensigtserklæringer, siger Inseads rektor.

- Men man kan arbejde på at gøre hver enkelt medarbejder socialt ansvarlig, og når tilstrækkeligt mange opfører sig ansvarligt, så rykker virksomheden. Det hele starter med det enkelte menneske, og derfor insisterer jeg på at kalde det ISR, Individual Social Responsibility. Men CSR, det er bare et buzzword.

Hvad så med samfundsansvar? Skal virksomhederne overtage noget af statens ansvar i fremtiden?

- Ja, det tror jeg. Hidtil har det været meget klinisk opdelt: Staten havde det sociale ansvar, og virksomhederne havde ansvar for at gøre forretninger og tjene penge. Men i fremtiden holder den opdeling ikke. Virksomhederne bliver nødt til at investere i den menneskelige kapital - og dermed også i samfundet. Jeg tror, det offentlige og private kommer til at arbejde meget mere sammen om at løse problemerne.