Få op til 10.000 kroner til en event om mental sundhed på din arbejdsplads

Er du og din arbejdsplads interesseret i at sætte mental sundhed på dagsordenen i jeres virksomhed? Nu har I chancen for at søge om op til 10.000 kroner til en event i forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsdag.

03. juni 2019

Velliv Foreningen uddeler i alt 5 millioner kroner til events på arbejdspladser, der sætter fokus på mental sundhed – herunder fremme af trivsel og arbejdsglæde, forebyggelse af stress og udvikling af et positivt arbejdsmiljø.

500 virksomheder kan få støtte
I alt 500 virksomheder kan få støtte til en event, og både offentlige og private arbejdspladser inden for alle brancher er velkomne til at søge. Så hvis I på din arbejdsplads ønsker at afholde en event, temadag eller anden aktivitet, hvor I sætter fokus på mental sundhed på arbejdspladsen, kan I søge om at få del i puljen.

Velliv Foreningen uddeler pengene i anledning af Danmarks Mentale Sundhedsdag, der finder sted den 10. oktober 2019 – dagen, der også er WHO’s World Mental Health Day.

 

Velliv Foreningen giver virksomheder en unik mulighed for at sætte mental sundhed på dagsordenen, og samtidig får de et stort råderum til selv at vinkle arrangementets tema og dermed tilpasse det til deres kultur og behov

Chefkonsulent i Lederne, Signe Tønnesen

Sådan søger I
Ansøg inden den 1. september 2019 via linket nedenfor. Alle ansøgninger bliver vurderet af eksperter, partnere og Velliv Foreningen.

Velliv Foreningen uddeler både støtte til arrangementer, som virksomheder selv tilrettelægger, og til arrangementer, der faciliteres af en tredjepart. Eventen skal afholdes den 10. oktober 2019 eller i dagene deromkring og være godkendt af den virksomhed, der afholder det.

FIND INSPIRATION TIL FORSKELLIGE TYPER AF EVENTS OG LÆS, HVORDAN I ANSØGER

Velliv Foreningen blev stiftet ved en opdeling af TryghedsGruppen og arbejder for at fremme god mental sundhed i Danmark.

Book foredrag eller workshop hos Lederne
Hvis din arbejdsplads ønsker at afholde et arrangement i anledningen af Danmarks Mentale Sundhedsdag, og du er medlem af Lederne, så har du muligheden for at bestille et foredrag eller workshop om:

  • Styrkebaseret ledelse
  • Hvordan ledere kan forebygge egen stress
  • Hvordan ledere kan håndtere medarbejderes stress

Kontakt chefkonsulent Signe Tønnesen (smt@lederne.dk, tlf. 2428 2476) og hør mere.

 

Ledernes fokus: Fra stress til trivsel

Lederne gør i disse år en særlig indsats for at øge fokus og skabe debat om stressforebyggelse og -håndtering i et ledelsesperspektiv.

Her kan du finde artikler og undersøgelser om stress og ledelse samt to guides, der hjælper dig til at spotte stress hos dig selv og få en stressramt medarbejder vellykket tilbage på arbejdspladsen.