Bodil Nordestgaard Ismiris

Administrerende direktør i Lederne
Telefon: 3283 3276
E-mail: pa@lho.dk

Som administrerende direktør for Danmarks største faglige organisation for ledere med mere end 135.400 medlemmer kender Bodil en leders hverdag og udfordringer. Hun står i spidsen for en organisation, som tilbyder en a-kasse, skræddersyede forsikringer og professionel rådgivning om alt fra karriere til arbejdsforhold og juridiske problemstillinger. For Bodil går tryghed og udvikling hånd i hånd. Det kræver et trygt økonomisk og juridisk fundament at gå forrest, og det kræver ledere i udvikling at gøre en verden til forskel.

Bodil har som administrerende direktør sat et særligt fokus på bæredygtig ledelse, som i dag er den strategiske overligger for hele organisationens strategi. Hun vil klæde danske ledere på til at kunne tage endnu større ansvar for verden omkring sig, samtidigt med, at de står stærkt i forhold til hverdagens ledelsesudfordringer. Det sker blandt andet gennem en lang række tilbud til organisationens medlemmer i form af konkrete digitale værktøjer, inspiration, rådgivning og uddannelse.

Ledelse er et fag under evig udvikling, der konstant skal forbedres, forfines og fornyes, så vi er sikre på, at de der går forrest går den rette vej. Vejen til at udbrede bæredygtig ledelse starter for Bodil med et åbent sind, og det er helt centralt for hende at samarbejde med relevante partnere og at lytte til eksperter, medlemmer og medarbejdere. Fundamentet til modige og nødvendige beslutning bliver ifølge Bodil bygget her.

Under missionen ”sammen gør vi en verden til forskel” sætter Bodil lederrollen på en større samfundsdagsorden. Klima, sundhed, ligestilling og uddannelse er bare nogle af de emner, som kræver langsigtede og ansvarlige løsninger. Det kalder ifølge Bodil på gode ledere. Ledere, der kan se muligheder i udfordringerne og finde løsninger, som skaber rammerne for bæredygtige fremskridt. Og det kalder på ledere, som kan kigge indad på de værdier, som de giver videre. Ydmyghed, generøsitet, mod og redelighed er ledelsesdyder, som Bodil fremhæver som essentielle for den bæredygtig ledelse. De taler alle ind i superværdien ordentlighed.

Bodil har en baggrund i konsulentbranchen hos Arthur Andersen og Deloitte, og hun har været en del af mange forskelligartede private og offentlige udviklingsprojekter. Hun har været hos Lederne siden 2004 – siddet i direktionen fra 2010 og været topchef siden 2020. Hun er desuden næstformand i PFAs bestyrelse og en del af repræsentantskabet hos ATP.

CV

2020 - Administrerende direktør

2017 - Viceadministrerende direktør

2011 - 2017 Direktør i Lederne

2010 - 2011 Afdelingschef i Medlemsrådgivningen hos Lederne

2008 - 2010 Chef for HR og Organisation i Lederne

2006 - 2008 Chef for HR i Lederne

2005 - 2006 Teamchef, HR udvikling i Lederne

2004 - 2005 HR-konsulent i Lederne

2002 - 2004 Senior Consultant i Deloitte, Business Consulting

2000 - 2002 Consultant i Arthur Andersen, Business Consulting

Uddannelse

1999 Cand.scient.pol, Århus Universitet

1997 Graduate Certificate Program, International Relations, Golden Gate University, San Francisco

1996 BA statskundskab, Århus Universitet

Fold ud

Opdateret: 20.07.2023