Medarbejderne skal med
Det lyder banalt, men det skal ikke forstås sådan, at Malene Friis Andersen sidder på sit forskerkontor og tror, det er nemt.
- Det her er ikke en nem proces at sætte i gang for en virksomhed. Det her er svært og tidskrævende og omstændeligt og besværligt og bøvlet. Der er gråzoner, dilemmaer og tvivl, erkender hun ærligt.
Men det er vigtigt. For alternativet ved ikke at arbejde strategisk med relationer er værre.
- Hvis lederen ikke inviterer medarbejderne mere ind i beslutningsrummet, når han eller hun har brug for deres ekspertise, viden og bidrag, så reducerer vi dem til arbejdere, som ikke har et særligt stort engagement. Arbejdere, som ikke kærer sig om det, der falder ned mellem to stole, og som virkelig ikke gider sidde til endnu en pseudo-inddragende øvelse med post-it-notes, siger hun.
Ifølge Malene Friis Andersen er det nødvendigt at arbejde aktivt med relationerne i et moderne videnssamfund:
- Hvis vi vil arbejde på at forbedre relationerne mellem ledere og medarbejdere, er vi nødt til at forstå medarbejdere som nogle, der er med, og ikke reducere dem til arbejdere. Det sidste kan et videnssamfund ikke overleve på. Vi skal tage det ”med” meget alvorligt, insisterer Malene Friis Andersen.
Det handler om at genopdage medarbejderen, hvis virksomhederne fortsat skal kunne forandre og omstille sig samt være innovative og kreative. Derfor er det nødvendigt at forstå medarbejderne som aktive deltagere, der har noget at byde ind med – også i relation til ledelse, mener forskeren. En udfordring i forhold til dette er den individuelle målstyring, standardisering og konstante fokus på KPI’er, der præger ledelse mange steder.
- Måske er det også derfor, vi har haft brug for at skrive den her rapport. Fordi vi har brug for at genopdage betydningen af ”med’et”, og den måde vi arbejder på her i Danmark og Skandinavien med et mindre hierarkisk spænd i organisationerne. Der er en grund til at huske på den værdi, det har, fastslår hun.