Ledelsens DNA

Fire oplægsholdere og cirka 300 ledere, samlet over to dage i København og Aarhus. Det er mange travle mennesker, der vælger aflyse aftaler i Outlook-kalenderen for at finde plads til at blive klogere på ledelsens DNA. Og hvorfor så det?

Én årsag kan være, at selv om der er skrevet stolpe op og stolpe ned om ledelse hen over især de sidste 100 år, så er det et fag, vi stadig har svært ved at begribe. For er ledelse overhovedet et fag – eller er det en særlig evne? Er lederen en superhelt/superskurk, der ene og alene leder organisationen til succes/fiasko? Eller er lederen en dygtig håndværker, der har styr på sine how to-guides og kender de syv trin, der garanterer succes?

Til konferencen blev det klart, at verden bliver mere og mere kompleks – faktisk hyper-kompleks. Det lægger utvivlsomt et stor pres på lederen og stiller større krav til ledelsen end nogensinde før. Derfor havde Ledernes Kompetencecenter og LEDELSE i DAG hidkaldt en DNA-forsker, en ledelsesekspert, en digitaliseringsforsker og en fremtidsforsker. Tilsammen skabte de lys over ledelsens DNA.

Eske Willerslev: Ledelsens DNA i et genetisk perspektiv
Er du født til at være leder, eller er det noget, du bliver? Spørgsmålet om arv og miljø har optaget os mennesker gennem mange, mange år, og det fylder også i ledelseslitteraturen. Eske Willerslev er DNA-forsker og ved en hel del om, hvor vi kommer fra, og hvordan vi er havnet der, hvor vi er i dag.

Hvis vi ser på lederen rolle gennem tiden, har vi flyttet os fra familiegrupper i jægerstenalderen – hvor hver familie har sin egen leder, og hvor centralledelsen er ikkeeksisterende – over mindre samfund i bondestenalderen – hvor lederen var den, der var god til at langtidsplanlægge, så høsten blev så god som muligt hen over året – til ledelse gennem andre op gennem bronze-, jern- og middelalderen i takt med, at imperierne voksede i både befolkningsstørrelse og geografisk distance.

Særligt mongolerne havde stor succes som det største imperium i verdenshistorien. Deres tilgang til ledelse var, at den med de rette evner fik tilsvarende opgaver – er du god til det, du laver, bør du lave det. Samtidig havde de en udstrakt grad af frihed til de befolkninger, de beherskede. Befolkningen måtte for eksempel have den religion, de ønskede – så længe de var loyale.

Det er kendetegnende for den historiske udvikling, at vi har bevæget os mod stadig større kompleksitet. Særligt i de sidste 10.000 år. Dermed har forventningerne til lederen også ændret sig. En moderne leder er således bredt kendetegnet ved at været relativt veluddannet, have en høj social og økonomisk status, besidde entreprenørskab og have både analytiske og kreative evner.

Godtager vi disse kriterier, må vi også anerkende, at IQ spiller en stor rolle for ens evne til og mulighed for at blive leder. IQ er helt klart arveligt, og selv om vi kan påvirkes af miljøet, ender 80 procent af os med den samme IQ som vores forældre. Konklusionen fra Eske Willerslev er derfor, at arv ikke er alt – men det er langt det meste. Vil vi skabe endnu dygtigere ledere, skal vi derfor sætte ind allerede i fosterstadiet.

Et andet indsatsområde, som vi kan påvirke, er vores mikrobiomer – altså vores mund- og tarmbakterier. Selv om det nok er lidt meget forlangt at kontrollere, hvad vi putter i munden, og påvirke fostre i jagten på dygtige ledere, er det værd at bemærke, at gode rammer fra vugge til krav er en vigtig faktor for at forbedre ledelsens DNA i fremtiden.

Det bedste råd til dagens ledere fra Eske Willerslev lød: Ansæt folk, der er klogere end dig selv!

Anders Trillingsgaard: Ledelsens DNA i et team-perspektiv
Vores organisationer er kaos. Så dramatisk starter Anders Trillingsgaard, der har skrevet ph.d. om udvikling af ledergrupper og er blandt de toneangivende ledelseseksperter i Danmark. Hans pointe er, at organisationerne er blevet meget komplekse, og det gør det virkelig svært at forstå dem til fulde. Dermed bliver det at være leder ”latterligt krævende”.

Kompleksiteten og ledelsesudfordringerne kommer ikke mindst med organisationernes størrelser og arbejdets kompleksitet. I den sammenhæng begynder flere organisationer – både danske og internationale – at udfordre bureaukrati og klassisk ledelse. Det sker med værktøjer som SCRUM og begreber som agilitet.

Kort fortalt flytter vi os fra lineær projektstyring mod en mere lærende og iterende arbejdsform. Vi flytter os fra dokumentation og kontrol mod gennemsigtighed og visualisering. Fra klassisk hierarkisk ledelse mod flere forskellige roller med forskelligt ansvar. Fra top- og fagfokus mod et kunde- og værdifokus.

Dette skift kræver også et opgør med vores overromantisering af lederen. I stedet har vi brug for et fokus på ledelse.

Vi har en tendens til at forestille os lederen som den ene person, der leder alle i én retning. Mod succes eller fiasko. I nogle tilfælde er personen endda ikke engang iblandt dem, der bliver ledet. Tænk bare på et ikon som Martin Luther King, et religiøst forbillede som Jesus eller et skrift som Det Kommunistiske Manifest.

Der er meget at hente i at fokusere på ledelse i stedet. Ledelse som noget, der produceres i fællesskab. God ledelse skaber fælles kurs (vi arbejder i samme retning), koordinering (de rigtige mennesker taler sammen om de rigtige ting på det rigtige tidspunkt) og commitment (vi er en del af det her sammen). Lederens rolle bliver i den sammenhæng at producere god ledelse og hjælpe til at finde ud af, hvilke ledelsesopgaver vi har brug for hinanden til at løfte.

Ved kun at fokusere på lederens DNA overser vi altså vigtige aspekter af ledelse og lægger for stor vægt på én person. Ved at udvide fokus til ledelsens DNA får vi i stedet hele paletten med: Person, funktion, position og produktion.

Det bedste råd til dagens ledere fra Anders Trillingsgaard lød: Identificér de opgaver, I kun kan løse sammen!

Mikkel Flyverbom: Ledelsens DNA i et digitalt perspektiv
Gennem tiden har nye teknologier givet os både nye muligheder og nye udfordringer. Bogtrykkerkunsten gav os eksempelvis muligheden for at distribuere information i hidtil uset omfang. Det gav os ny litteratur og ny kulturel indflydelse. Men det gav også muligheden for at distribuere ondsindet information.

Den industrielle revolution gav nye muligheder i forhold til teknologi og transport. Med det fulgte ny velstand, men også mere kedelige opgaver og mekaniske måder at tænke ledelse på. Mikkel Flyverbom er professor i kommunikation og digitale forandringer, og han minder os om, at vi skal være opmærksomme på konsekvenserne såvel som mulighederne, når vi begynder at eskalere nye teknologier.

I dag fylder skærme vores hverdag, fra vi står op, til vi går i seng. Dagen går med at arbejde, slappe af og socialisere foran en skærm. Vi kan ikke længere logge af fra de mange tjenester, som vi bruger. Magten i samfundet koncentreres i stigende grad omkring særligt amerikanske virksomheder, der har spottet, at data i dag er en ressource frem for noget, vi distribuerer.

Teknologien og dataficeringen er altså allestedsnærværende i vores samfund, det er blevet umuligt at forestille os vores organisation uden de digitale teknologier. Vi er derfor nødt til at tænke nuanceret og refleksivt om teknologi, og vi skal vide, hvad vi skaber ved at bruge teknologierne.

Det skaber nye vilkår for ledelse, og som leder har du muligheden for at definere, hvor vi eksempelvis ikke skal bruge disse teknologier.

Som leder kan du vælge fra og til og være med til at sætte grænserne i forhold til nye teknologier. Det kan være en særligt stor udfordring i dag, hvor omfanget er så massivt, som det er. Hvordan skal jeres organisation eksempelvis forholde jer til kunderne og borgernes forventninger om at få svar når som helst på døgnet? Hvordan skal I bruge de data, I har? Hvor meget skal I investere i nye systemer – og hvilke? Hvilke kompetencer mangler I?

Mange af bevægelserne vi ser i dag, tager teknologien som udgangspunkt. Lige fra kunstig intelligens og robotter til 3D-print og virtual reality. Dermed bliver det en udfordring at sikre, at organisations behov og ønsker er i centrum. I dag ender mange med blot at prøve at følge med, men konstant være bagud. Følelsen af, at ”vi burde være i gang med [indsæt ny teknologi]”, lægger et tungt pres på virksomhederne og ikke mindst lederen. Det flytter fokus væk fra det, vi egentlig er bedst til og bør fokusere på.

Særligt disruption, automatisering, kunstig intelligens og gennemsigtighed er fire gennemgribende forandringer, som du som leder skal tage stilling til for at fastholde ejerskabet over beslutningerne og fokus på organisationens behov.

For at styre uden om de negative konsekvenser ved dataficering og teknologi, bør I derfor forholde jer til, hvad I vil med de nye teknologierne, og hvad det er, de skal hjælpe jer med. Start indefra og nedefra. Opbyg jeres egne planer, kompetencer og ideer. Automatisér de kedeligste opgaver, og lad teknologien skabe plads til, at I kan løse de opgaver, I selv løser bedst. Og tænk digitalisering som krævende investeringer. I kan ikke kaste få penge og kort tid efter et nyt system og forvente, at det løser en helt masse ting for jer. Til gengæld kan I lave mindre eksperimenter og vurdere, om de skal skaleres op eller blive i sandkassen.

Frem for alt lyder opfordringen, at I skal sætte grænser for de digitale forandringer. Visionerne skal flyttes væk fra teknologien og mod fokus på mennesker, organisationer og samfund.

Det bedste råd til dagens ledere fra Mikkel Flyverbom lød: I er eksperter til meget af det, I gør, og jeres medarbejdere er så dygtige til meget af det, de gør. Skab rum til det og giv det dårligste til robotterne og teknologierne!

Anne Skare Nielsen: Ledelsens DNA i et fremtidsperspektiv
Hvad bringer fremtiden? Hvad bringer 2019? Vi ved det ikke – men det bliver spændende!

Sådan lyder opfordringen fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der opfordrer os til at acceptere, at vi ikke kan forstå alt. Verden er nemlig blevet hyper-kompleks, og det er umuligt at forudse, hvad fremtiden bringer. Til gengæld er verden også blevet hyper-forbundet, og der har aldrig være kortere tid fra, at vi kan forestille os noget, til at det rent faktisk kan lade sig gøre.

Derfor er det bedste råd til fremtiden, at arbejde med vores mindset. Som leder bliver din opgave at ekspandere dit verdensbillede, så du forstår mere af det, der sker, og øver dig i at navigere i det.

Ifølge Anne Skare Nielsen gøres det via ”magiske øjeblikke”. Forestil dig noget, som, du godt kunne tænke dig, skete. Hvor kunne du eksempelvis godt tænke dig at være i 2020? Læg også mærke til, hvad der irriterer dig. Her bliver du nemlig opmærksom på de ting, du ikke har fanget, og irritationen opstår som regel, fordi du opdager, at du bliver nødt til at lave noget om.

Hvis du skal skabe magiske øjeblikke og turde forestille dig ting, der kan virke skøre, naive eller urealistiske i dag, kræver det et opgør med dine tabuer. Tænk derfor over, hvad du godt ved, der står i vejen for din fremtid, men som du har rigtig svært ved at tale om. Og træn din evne til at tænke visionært.

Jo mere vi træner vores tænkning, jo bedre bliver vi til at tænke på denne måde. Træner du dig selv i at tænke i profit eller KPI’er, bliver du dygtig til at tænke alt i sammenhæng med profit og KPI’er og i at styre efter det. På samme måde kan du træne dig til at tænke mere visionært og styre efter visionerne.

Du skal simpelthen træne forestillingsevnen. Det kræver, at du tør tænke visionært, og at du tør tage et opgør med dine tabuer. Det kræver også et trygt rum, for det er her, vi lærer bedst.

Vi kan ikke forstå fremtiden, men vi kan fornemme den. Det kræver nysgerrighed over for nye ting. Ikke fordi de har et formål, men fordi de er spændende. Som leder bliver din opgave at skabe spændende visioner, som dine medarbejdere har lyst til at være en del af – selv om de ikke ved, hvad de går ind til, og selv om du ikke ved, hvor det bringer jer hen. Din opgave bliver at træffe beslutninger og efterfølgende gøre dem til de rigtige beslutninger. Det kræver mod.

Det bedste råd til dagens ledere fra Anne Skare Nielsen lød: Skab magi!

Den næste LEDELSE i DAG-konference er til foråret. Læs mere på Ledernes Kompetencecenters hjemmeside.