Finanskrisen har på kort tid og med stort kraft ramt verden. Den har haft vidtrækkende konsekvenser og er blevet sammenlignet med depressionen efter krakket på Wall Street i 1929 og oliekrisen i 1970’erne.
Et interessant spørgsmål er, hvilken betydning finanskrisen har haft for det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne? I en krisetid præget af nedskæringer, massefyringer og mindsket omsætning vil man kunne forvente, at det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne lider skade. Et godt psykisk arbejdsmiljø er præget af faktorer som forudsigelighed om, hvad der skal ske i nær fremtid, tryghed, tillid og retfærdighed samt trivsel frem for stress. Men er der overhovedet mulighed for at bevare dette under en krise som den nuværende?
Vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø bliver ikke mindre under en krise. Tværtimod. Det psykiske arbejdsmiljø har betydning for både produktiviteten, sygefraværet og bundlinjen på virksomhederne. Et godt psykisk arbejdsmiljø fremmer desuden kreativitet og udvikling – faktorer som har betydning for virksomheders konkurrencedygtighed.
Lederne spiller en særdeles vigtig rolle i forbindelse med opretholdelsen af et godt arbejdsmiljø. For at bevare et godt arbejdsmiljø i krisesituationer, er det vigtigt, at lederne sørger for at kommunikere med medarbejdere og være synlige. Men hvorvidt formår lederne dette i en krisesituation, som også må forventes at ramme dem selv?
Disse spørgsmål har Ledernes Hovedorganisation med undersøgelsen ”Krise og arbejdsmiljø” ønsket at finde ud af. Undersøgelsen stiller skarpt på, om krisen er med til at forværre det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne, som man ville kunne forvente? Og hvordan lederne selv opleverer og håndterer krisen?
I denne artikel løftes sløret for nogle af resultaterne fra undersøgelsen. I undersøgelsen indgår kun ledere fra private virksomheder, da det primært er dem, der rammes af finanskrisen. I alt indgår 627 ledere på alle niveauer i undersøgelsen.
Krisens betydning for virksomheder
Lederne er i undersøgelsen blevet bedt om at svare på, om finanskrisen allerede har haft en betydning for deres arbejdsplads, og om betydningen i givet fald har været negativ eller positiv. En relativ stor andel af lederne, 66 procent, oplyser, at finanskrisen allerede har haft en negativ eller meget negativ betydning for deres arbejdsplads. Knap 30 procent oplyser, at krisen endnu ikke har haft væsentlig betydning, mens kun en lille andel på fem procent oplyser, at krisen indtil nu har haft positiv eller meget positiv betydning for arbejdspladsen.
Tabel 1. Har finanskrisen allerede haft en betydning og i givet fald hvilken?
Undersøgelsen viser desuden, at mange virksomheder som følge af finanskrisen har været tvunget ud i en kraftig opbremsning. 65 procent af lederne oplyser, at de på deres virksomhed som direkte konsekvens har skåret ned på medarbejderstaben, og 57 procent har indført ansættelsesstop. En stor andel, 62 procent, af virksomhederne har været nødt til at udskyde eller fravælge planlagte investeringer, og 42 procent har nedsat produktionen. Ganske få virksomheder, 10 procent, har foretaget flere investeringer som følge af finanskrisen, og 12 procent har øget produktionen.
Det psykiske arbejdsmiljø under krisen
I modsætning til, hvad man med god ret kunne forvente, viser undersøgelsen, at det psykiske arbejdsmiljø er godt på størstedelen af virksomhederne. Samlet set mener 58 procent af lederne, at arbejdsmiljøet er godt eller meget godt på deres arbejdsplads. 26 procent af lederne mener, at det psykiske arbejdsmiljø hverken er godt eller dårligt, mens 16 procent mener, at det er dårligt eller meget dårligt.
Tabel 2. Hvordan vil du bedømme det psykiske arbejdsmiljø i dag?
Ledernes Hovedorganisation har tidligere lavet undersøgelser, hvor der blev spurgt til ledernes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø på deres virksomhed [1]. Sammenligner man de tidligere undersøgelser med denne undersøgelse, kan der ses en tendens til, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. I 2003 og 2006 mente henholdsvis 64 og 67 procent, at det psykiske arbejdsmiljø var godt eller meget godt. Der er således et fald på knap 10 procentpoint i andelen af ledere, der mener, at arbejdsmiljøet er godt eller meget godt. Formodentlig er finanskrisen en væsentlig årsag til, at det psykiske arbejdsmiljø vurderes dårligere nu end i 2003 og 2006.
Arbejdsmiljøet i forhold til tidligere
Denne antagelse peger nedenstående tabel ligeledes i retning af:
Tabel 3. Hvordan vil du bedømme det psykiske arbejdsmiljø nu sammenlignet med før finanskrisen?
Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø er nu sammenlignet med før finanskrisen. 34 procent oplyser, at finanskrisen har medført, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er blevet dårligere eller meget dårligere. Set i lyset af, at 66 procent giver udtryk for, at finanskrisen har haft en negativ betydning for arbejdspladsen, er det dog overraskende, at der ikke er flere, som mener, at arbejdsmiljøet er blevet dårligere. Det kan tyde i retning af, at man på en del arbejdspladser har været gode til at håndtere finanskrisen, således at den ikke har medført et forringet psykisk arbejdsmiljø. Størstedelen af lederne, 60 procent, oplyser, at det psykiske arbejdsmiljø er uændret, og kun ganske få, 4 procent, mener, at finanskrisen ligefrem har haft en positiv betydning for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Krisens negative konsekvenser
I undersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvilken betydning finanskrisen har haft for en række faktorer, der kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø.
Tabel 4. Hvor enig er du i følgende udsagn: ”På min arbejdsplads har finanskrisen medført ...”
Som det fremgår af ovenstående tabel, har finanskrisen ikke overraskende haft en række negative konsekvenser. Undersøgelsen viser, at større bekymring for fyringsrunder og mere utryghed er de to mest markante konsekvenser af finanskrisen. 67 procent af lederne er således enige eller overvejende enige i, at finanskrisen har medført større bekymring for fyringsrunder, mens 60 procent er enige eller overvejende enige i, at den har medført større utryghed.
Finanskrisen har desuden ifølge 43 procent af lederne medført mere sladder og rygtedannelser, og 42 procent af lederne peger på mere stress som en konsekvens. Cirka en lige så stor andel, 42 procent, mener, at finanskrisen har medført en større arbejdsbyrde, mens 34 procent oplever en mangel på arbejdsopgaver. 31 procent af lederne mener, at finanskrisen har medført, at medarbejderne i mindre grad tør udfordre ledelsens syn på tingene. Der er desuden 23 procent af lederne, der rapporterer, at finanskrisen har medført flere konflikter på deres arbejdsplads.
Krisens positive konsekvenser
Som man kan se i nedenstående tabel, har krisen dog ikke kun negative konsekvenser. En relativ stor del af lederne, 44 procent, giver udtryk for, at krisen har medført mere innovation og nytænkning. Undersøgelsen viser også, at krisen kan medføre, at man på virksomheder rykker tættere sammen. 38 procent af lederne i undersøgelsen er enten enige eller overvejende enige i, at finanskrisen har medført et større sammenhold, mens 29 procent mener, at det har medført mere videndeling.
Tabel 5. Hvor enig er du i følgende udsagn: ”På min arbejdsplads har finanskrisen medført ...”
Det giver anledning til en vis optimisme, at krisen ikke kun har medført mere negative konsekvenser, men også for næsten halvdelen af virksomhedernes vedkommende har medført mere innovation og nytænkning. Disse faktorer er afgørende for, at virksomhederne vil kunne klare sig godt såvel under som efter krisen.
Den øverste ledelses håndtering af krisen
Når en virksomhed rammes af en krise, har den øverste ledelse et stort ansvar for at få virksomheden godt igennem forløbet. I undersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvordan de mener, at den øverste ledelse på deres virksomhed har håndteret finanskrisen. Størstedelen, 51 procent, af lederne mener, at den øverste ledelse alt i alt har håndteret krisen godt eller meget godt, mens 17 procent mener, at den øverste ledelse har klaret det dårligt eller meget dårligt. Den sidste tredjedel af lederne svarer ”hverken godt eller dårligt”.
Ud over at vurdere, hvordan den øverste ledelse overordnet har håndteret finanskrisen, blev lederne i undersøgelsen bedt om at vurdere den øverste ledelses indsats på blandt andet tre konkrete indsatsområder. Det drejer sig om,
- hvorvidt den øverste ledelse har været i stand til at være på forkant med situationen,
- om den øverste ledelse har øget kommunikationen med medarbejdere som følge af finanskrisen,
- om den øverste ledelse har øget synligheden over for medarbejderne som følge af finanskrisen
Tabel 6. Har den øverste ledelse på din arbejdsplads gjort noget af følgende for at mindske krisens konsekvenser?
Undersøgelsen viser, at 61 procent mener, at den øverste ledelse i høj grad eller nogen grad har gjort, hvad den kunne for at være på forkant med situationen. Set i lyset af, at finanskrisen er kommet meget pludseligt og har haft vidtrækkende konsekvenser, er det positivt, at en så stor andel af lederne giver udtryk for, at den øverste ledelse på virksomheden har været på forkant med situationen.
På trods af, at en relativ stor andel af lederne mener, at den øverste ledelse har gjort, hvad den kunne for at være på forkant med situationen, tyder det på, at en stor del af dem godt kunne tænke sig, at den øverste ledelse havde været mere synlig og kommunikeret mere med medarbejderne i forbindelse med finanskrisen. 39 procent af lederne mener, at den øverste ledelse i høj eller nogen grad har øget kommunikationen med medarbejderne som følge af finanskrisen. Lidt færre, 33 procent, mener, at den øverste ledelse har øget synligheden i forhold til medarbejderne.
Ledernes håndtering af finanskrisen
Et af formålene med undersøgelsen har været at undersøge, hvordan lederne selv oplever og håndterer finanskrisen. Undersøgelsen viser, at størstedelen af lederne, 77 procent, føler sig godt rustet til at tackle de ledelsesmæssige udfordringer, som finanskrisen medfører. Dette gælder også for lederne på de virksomheder, der er negativt ramt af finanskrisen, hvilket er relativt mange, eftersom krisen for denne gruppe af ledere sandsynligvis vil medføre en række mindre behagelige udfordringer – som eksempelvis at skulle fyre medarbejdere.
Selvom lederne i høj grad føler sig godt rustet til at klare krisens konsekvenser, viser undersøgelsen, at lederne på en række områder godt kunne tænke sig endnu mere information og kompetence. 39 procent af lederne er enige eller overvejende enige i, at de mangler mere information om krisens konsekvenser for arbejdspladsen for at kunne tackle finanskrisens ledelsesmæssige udfordringer bedst muligt. 36 procent ville gerne have mere viden om, hvordan man bedst motiverer medarbejderne i krisetider, og 26 procent er enige eller overvejende enige i, at de mangler klarere rammer for, hvilke oplysninger om krisens konsekvenser de må videregive til medarbejderne. 17 procent af lederne kunne godt tænke sig mere viden om, hvordan man afskediger medarbejdere på en god måde.
Tabel 7. Hvordan forholder du dig som leder til finanskrisen?
Undersøgelsen viser, at mange ledere er meget opmærksomme på at yde en ekstra indsats i forbindelse med finanskrisen. 93 procent sørger for at informere medarbejderne bedst muligt om krisens konsekvenser, 85 procent gør en ekstra indsats for at opmuntre og motivere medarbejderne, og 78 procent sørger for at være mere synlige. Dog svarer 27 procent af lederne, at de i højere grad end før krisen sørger for at kontrollere medarbejderne.
Øget kontrol vil i mange tilfælde være nødvendigt i forbindelse med kriser, men man kan argumentere for vigtigheden af, at man som leder sørger for ikke at blive alt for kontrollerende. Særligt, hvis der som følge af krisen stilles større krav til medarbejderne end normalt. Arbejdsmiljøforskningen viser, at hvis medarbejdere udsættes for en høj grad af kontrol, samtidig med at der stilles store krav til dem, kan det have en negativ indvirkning på deres psykiske og fysiske heldbred. Det må derfor siges at være særdeles positivt, at lederne i meget høj grad har fokus på information, motivation og synlighed. Det er alle faktorer, der er vigtige for at bevare et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Ledernes oplevelse af krisen
Som tidligere skrevet har finanskrisen medført ændringer i det psykiske arbejdsmiljø på en del af virksomhederne. Krisen har blandt andet medført en høj grad af utryghed, hvilket ikke er overraskende, set i lyset af, at mange virksomheder har været nødt til at fyre medarbejdere og skære ned i produktionen.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at det ikke kun er blandt medarbejderne på virksomheden, at jobusikkerheden er steget som følge af finanskrisen. I alt svarer 39 procent af lederne, at de er blevet mere bekymrede for at miste deres job. Finanskrisen har desuden haft en betydning for stressniveauet blandt lederne. 34 procent er enige eller overvejende enige i, at de er blevet mere stressede, og 30 procent tænker i højere grad på deres job, når de har fri. Desuden har 28 procent benyttet sig mere af rådgivning og sparring.
Tabel 8. Hvor enig er du i følgende udsagn: ”For mig har finanskrisen medført ...”
Som tabellen også viser, overvejer 43 procent af lederne at videreuddanne sig for at stå stærkere på arbejdsmarkedet, og 32 procent er begyndt at kigge efter andre job eller andre karrieremuligheder. Der er desuden 21 procent af lederne, som gør mere, end de plejer, for at fastholde deres job. Det tyder således på, at finanskrisen har medført, at lederne i højere grad end normalt tænker på karriere og jobmuligheder.
Undersøgelsen viser også, at en stor del af lederne forsøger at vende situationen til noget positivt og vælger at se finanskrisen og de udfordringer, den medfører, som en læringsproces. Der er således 54 procent af lederne, der svarer, at de får styrket deres ledelsesmæssige kompetencer, og 51 procent mener, at de har fået en ledelsesmæssig udfordring.
Det må siges at være positivt, at en så stor del af lederne kan se lyst på situationen. Hvis lederne ser på situationen som en læringsproces og som en spændende udfordring frem for et stort problem, der helst skal undgås, er der større chance for, at der kommer visionære og kreative løsningsforslag på bordet, som kan bringe virksomheden fremad og godt ud af krisen. Desuden vil lederne i højere grad virke inspirerende for medarbejderne, og på den måde vil det gode psykiske arbejdsmiljø have større chance for at overleve en krise.
Summa summarum
Undersøgelsen viser, at mange ledere under finanskrisen har oplevet et arbejdsmiljø, som er blevet væsentligt mere presset, end det var, før krisen satte ind.
Dette har givet sig udtryk i mere utryghed og bekymring på virksomhederne, både blandt medarbejdere og lederne selv. Nogle ledere oplever desuden, at krisen medfører flere konflikter, mere stress og at medarbejderne i mindre grad tør udfordre ledelsens syn på tingene. I forhold til egen håndtering af krisen giver nogle ledere udtryk for, at de som følge af krisen er begyndt at kontrollere medarbejderne mere.
I sig selv er det ikke så overraskende, at krisen afspejler sig i arbejdsmiljøet og medfører ændringer i ledernes adfærd. Øget kontrol og opfølgning vil ofte være nødvendigt i forbindelse med kriser. Men det kan være en farlig cocktail og stiller store krav til den enkelte leder. Virksomhederne er fuldt afhængige af selvstændige medarbejdere, der tør være kreative og udfordre det eksisterende. Men det kan være vanskeligt at opnå, hvis medarbejderne er bekymrede for at miste deres job og samtidig i højere grad end før kontrolleres af lederen.
Men resultaterne giver dog også grund til optimisme. Mange ledere oplyser, at de har gjort en ekstra indsats for at opmuntre og motivere medarbejderne. En stor del af de adspurgte vurderer, at den øverste ledelse på deres virksomhed har håndteret krisen godt og været på forkant med situationen. Knap halvdelen giver udtryk for, at krisen ligefrem har medført mere innovation og nytænkning.
Netop disse faktorer er afgørende for konkurrencedygtigheden og for, om der skabes vækst og nye muligheder, som kan bidrage til, at virksomhederne kommer godt ud af krisen.
| Om undersøgelsen
Undersøgelsen er afsluttet ultimo april 2009 og baserer sig på svar fra 627 privatansatte medlemmer af Ledernes spørgepanel.
I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100 procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1 – 2 point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes, at procentangivelsen er afrundet.
|
1. ”Psykisk arbejdsmiljø – om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø”, Ledernes Hovedorganisation, august 2003.
”Sygefravær og arbejdsmiljø – en undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med sygefraværet”, Ledernes Hovedorganisation, november 2006.
