Da Otto Scharmer var 16 år gammel, kaldte hans lærer ham en dag op til sig. Hendes øjne var rødrandede, og hun bad knægten fra landet om straks at tage hjem fra skole. Hjem var en 350 år gammel gård nord for Hamburg i det gamle dansk-tyske grænseland. Drengen, hans tre søskende og forældrene var forbundet med stedet – som deres familie havde været det gennem århundreder. Verden udgik fra dette sted.
Da drengen nærmede sig gården, så han, at himlen var farvet rød. Gården brændte, og som han nærmede sig den, blev luften omkring ham sort af røg.
- Jeg stod bare dér i fuldstændig vantro og kiggede på ilden. Hele min verden eksisterede ikke mere, og jeg oplevede for første gang i mit liv at blive nærmest løftet ud af verden. Tiden gik langsommere, jeg faldt ind i et slags ”ingensted”, hvor der stadig var en lille del af mig – drengen, der observerede – tilbage. Jeg oplevede at være i et rum af fremtidige muligheder.
– Dagen efter kom min farfar på 87 ud til brandtomten. Der stod han og kiggede på det, der også havde været hans hjem. Jeg så ham gå hen til min egen far og tage ham i hånden. Midt mellem ruinerne og småbrande, der ikke var slukkede endnu, hørte jeg min farfar sige til sin søn: ”Op med hovedet min dreng. Kig fremad".
En rejse gennem U'et
Den tysk-amerikanske forsker Otto Scharmer fra MIT – Massachusetts Institute of Technology – fortalte historien om branden, der på én gang brød ned og bragte nye indsigter, da han i februar måned forelæste på CBS.
Her talte han om sin Teori U og sin sociale teknologi for transformativ forandring og innovation. For ligesom drengen, der i branden mistede sit gamle hjem, men fandt et jeg, mener Otto Scharmer, at verden kalder på nye indsigter og veje til at løse de massive problemer, kloden står overfor.
Hans svar er en rejse ned gennem U’et (se boks nederst) – en rejse, hvor mennesket på vejen slipper de gamle måder at erfare, se og mærke på og hermed bliver i stand til at nå det kreative frirum, Otto Scharmer har døbt presensing.
Presensing – sammensat af ordene presence og sensing – er stedet, en tilstand, hvorfra mennesker med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje kan skabe de rette løsninger på fremtidens udfordringer.
- Det var let for mig at give slip på det gamle, da jeg stod midt i brandtomten. For der var intet tilbage. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer ind i den proces, hvor vi slipper de gamle antagelser og mønstre og finder det ukendte sted i os selv – den blinde plet, hvorfra vores bevidsthed og intentioner opstår og vores handlinger udgår. Uden at familiens gård går op i røg hver morgen?
Et humanistisk syn på mennesket
Svaret er i dig selv. Nogenlunde sådan må – med en grov forenkling, der reducerer en kompliceret social teori og et spritnyt tankesæt – Otto Scharmers eget spørgsmål besvares.
Hans Teori U giver intet quick fix eller nemme svar på de helt centrale spørgsmål ”hvem er jeg” og ”hvordan kan jeg bidrage til en løsning på de massive problemer, verden må kæmpe med”. Men han behandler et ofte overset emne i ledelsesteorien, nemlig den personlige proces. Og hans sociale teknologi og tankerne om refleksion, innovation og et bæredygtigt møde med fremtiden – på både det økologiske, økonomiske og mentale plan – kan guide os gennem opgøret med fortidens fejl og hen mod et nyt lederskab, mener professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
- Scharmer repræsenterer et spirituelt lederskab og et humanistisk syn på mennesket, der også afspejles i hans engagement i samfundet. I stedet for et mekanisk syn på mennesket som et rationelt, logisk væsen, der bare kan tages i besiddelse, og på virksomheder som nogle, der bare kan styres, har Scharmer et nuanceret syn på altings forbundethed. Mennesker og virksomheder har ansvar over for den verden, vi lever i, siger Steen Hildebrandt.
I sin bog ”Teori U - Lederskab der åbner fremtiden” fortæller Otto Scharmer, hvordan hans forældre hver søndag tog familien med på vandring over gårdens marker.
Her stoppede hans far indimellem op, samlede en klump jord op fra en plovfure og forklarede sine børn, at jordens kvalitet afhang af en lang række faktorer og levende organismer, der tilsammen gav jorden mulighed for at ånde og udvikle sig til et levende system.
- Otto Scharmers forældre var jordbrugere, de forstod, at hvis afgrøder skal gro, skal der gode vækstbetingelser til. Der skal være sol og respekt. Den holdning møder man ikke ofte i ledelsesteori i dag. Men verden er i vores vold, og skal den forandre sig, så skal menneskene forandre sig. Vi er nødt til at kigge ind i os selv. Det er dér, de store udfordringer ligger, siger Steen Hildebrandt.
U-teorien i Skandinavien
Dybde og altings forbundethed er, efter hans mening, helt centrale begreber hos Otto Scharmer, og netop derfor giver det også god mening, at Teori U har vundet genklang i lande som de skandinaviske samt Holland, der i sit livssyn og tankesæt har stærke ligheder med Skandinaviens. Ligeledes giver det god mening, at Otto Scharmer i sin forelæsning i København selv fremhævede Norden som et laboratorium for nye ledelsesformer og et mere autentisk lederskab.
- Jeg mener, at vi i Skandinavien har klare fortrin i forhold til U-tænkningen. For eksempel i kraft af vores lave magtdistance, vores inkluderende tankegang og vores erfaringer med at skabe relationer. Relationer er afgørende for at skabe innovation, og i Skandinavien er vi vant til at skabe relationer med andre mennesker, siger Lotte Darsø, ph.d. og lektor i innovation på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Hun har kendt Otto Scharmers tanker i mange år - blandt andet fra Art & Business-konferencer og sit eget arbejde med at beskrive skabende processer, som harmonerer fint med U-teorien. Lotte Darsø ser Scharmer som en både banebrydende og provokerende forsker, der meget overbevisende og elegant har beskrevet både den skabende proces og en grundlæggende menneskelig struktur.
- Scharmer har ramt en arketype. Og derfor vækker hans sociale teknologi så stærke følelser og giver så meget genklang. Jeg tror, at den arketype, Scharmer rammer, er universel, men i Skandinavien har vi måske bedre forudsætninger end mange andre for at arbejde ud fra hans metodik. Fordi vi – selv om tiden også er knap – er vant til at reflektere over tingene. Vi er opdraget til at tænke selv, blandt andet i kraft af den nu så udskældte rundkredspædagogik, der faktisk er et meget stærkt fundament for både evnen til at reflektere og til at skabe social bevidsthed, siger Lotte Darsø.
Også professor Steen Hildebrandt mener, Scharmer har en pointe, når han peger på mulighederne i Skandinavien.
– Hele den skandinaviske tradition – demokratiet, højskolerne, i Danmark, Grundtvig, Kierkegaard og H.C. Andersen, vores syn på kønsroller, på intelligens, på miljøet og en form for forbundethed med naturen – spiller en kolossal stor rolle, når det handler om at skabe rum for netop refleksion. Selv om vi også opfører os som idioter indimellem i Skandinavien, så har vi i kraft af vores ledelsesstil, fagbevægelsen, andelsbevægelsen og den demokratiske tankegang, der er så udtalt i Skandinavien, skabt samfund med en kærlig forståelse af omverdenen. Og den forståelse smitter af helt ned på de produkter, vi ønsker at frembringe, siger Steen Hildebrandt.
Rummet for refleksion snævres ind
Det humanistiske menneskesyn gennemsyrer, mener Steen Hildebrandt, den grundlæggende skandinaviske tankegang og går indimellem op i en højere enhed med de konkrete produkter, skandinaviske virksomheder udvikler. Her har for eksempel omsorgen for naturen ført til miljøvenlige teknologier og menneskevenlige produkter, og samme tankegang afspejles også i den skandinaviske måde at håndtere menneskelige processer på. For eksempel er det ikke noget tilfælde, at chefen, der er i dialog med både sine medarbejdere og omverdenen, ofte færdes på en skandinavisk direktionsgang. Og endda indimellem tager turen ned på fabriksgulvet.
Men skandinaviske ledere er også, ligesom deres kolleger i resten af verden, pressede på tid og af kravene om hurtige økonomiske afkast. Det rum for refleksion, som Scharmer anser som helt nødvendigt, hvis verden skal gennemgå en gennemgribende renovering, snævres konstant ind. Og vejen ned i Scharmers U betragtes også af kritikerne som belagt med en form for spiritualitet, de ikke magter at forholde sig til.
- Det provokerer nogle, at Scharmer beskæftiger sig med de dybere lag af lederskabet og bevæger sig over i de eksistentielle områder. Men Scharmers forskning er velunderbygget, han har sin empiri på plads, blandt andet mere end 150 interviews om ledelse og skabende processer, og han er metodisk i sin tilgang til emnet. Selv fremhævede han jo i København, at han ikke har opfundet noget nyt, men tværtimod beskrevet noget, alle mennesker kan genkende – at der er noget dybt inden i os, som giver mening, siger Lotte Darsø.
I både hendes og Steen Hildebrandts optik kan Scharmers teorier sagtens flyttes fra det overordnede teoretiske plan og en 500 sider lang bog og gøres operative. Tankesættet kan, som Lotte Darsø beskriver det, fungere som en art indre framework for mennesker, for eksempel i forhold til at ændre måden at kommunikere med andre mennesker på.
Scharmers teknologi er altså social. Men Teori U byder ikke på hverken skemaer at krydse af i, lette Lean-processer eller gammel vin på nye managementflasker. I stedet byder den på en opfordring til at klæde sig nøgent som menneske.
- Vi har ikke at gøre med en naiv nøgenhed, men med en nøgenhed, der handler om at blive i stand til at lytte til sit eget indre og lære sin personlige sandhed at kende. Vel vidende, at min indre kerne indeholder en personlig sandhed, der altid er relativ og står til forhandling. Jeg går ikke ud i verden med min sandhed som en pistol, jeg bærer foran mig, men som en del af det skabende nærvær, jeg kan møde i den aktive lytning og samværet med andre mennesker. Vi er nødt til at forlade skråsikkerheden, siger Steen Hildebrandt.
Den nålestribede når han er værst
Skråsikkerheden er den, der får ledere til gang på gang på gang at repetere de samme mønstre, som spænder ben for innovation og nytænkning. Og får mennesker til at tænke ”jeg ved, hvad du vil sige”, allerede før mennesket overfor har åbnet munden.
- Ikke nok med at jeg ved ”hvad du vil sige”, jeg ved også, ”hvad jeg selv vil svare”. Ledere er nødt til at lære at lytte til deres intuition og deres omgivelser og ikke tro, at de selv har alle svarene. Ledere, der tror, de kan det hele, men ikke er i stand til at finde sig selv, er den nålestribede, når den nålestribede er værst. Når du har mistet forståelsen af din egen sårbarhed – måske fordi du er blevet hyldet og forgudet, som vi ynder at gøre med toplederne – er du blevet en tom kompetenceskal, siger Steen Hildebrandt.
Derfor er det så væsentligt, at Otto Scharmer peger på det personlige lederskab, der netop ikke bygger på fortidens erfaringer, men på en dyb indsigt i sig selv og modet til at være det sted, hvor den rationelle tanke afløses af refleksion, kreativitet og nærmest en intuitiv fornemmelse af nye veje på landkortet.
Fortiden indeholder ikke svaret på nutidens problemer, mener Otto Scharmer, og derfor er det, pointerer både Steen Hildebrandt og Lotte Darsø, vigtigt at forholde sig til det, Scharmer kalder downloading.
- Scharmer peger på, at vi er nødt til at blive klar over, hvor kæmpemæssige fængsler af fordomsfuldhed og kontrol, vi stadig befinder os i. Vores ubevidsthed får os til at møde verden på præcis samme måde som altid. Ledelse bliver ved med at være noget med styring og kontrol, det er den totale repetition. Og den er fuldstændig uhensigtsmæssig i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Det kræver fordybelse, selvdisciplin og ro, hvis vi skal stoppe vores downloading og blive bevidste om vores ubevidsthed, siger Steen Hildebrandt, mens Lotte Darsø peger på, hvordan Scharmer gang på gang understreger, at livet skal give mening på et dybere plan end det materielle.
– Vi skal have det meningsfulde med, når vi arbejder med ledelse, men ofte når vi kun de to øverste planer i Scharmers model - downloading og seeing. Hvis man skal være en god leder, er man, mener jeg, nødt til at beskrive, hvad der giver mening for en selv. Man er nødt til at nå ned under de øverste trin, hvis man skal opbygge et autentisk lederskab, siger Lotte Darsø.
Scharmer taler til hjertet
At nå det sted, hvor mennesket finder den blinde plet i sig selv og tør slippe fortiden og de forudfattede holdninger, kræver ikke overmenneskelige evner. Men mennesker har forskellige grader af bevidsthed, opmærksomhed og vågenhed. Og jo mere overbevist om egen fabelagtige fortræffelighed, jo sværere er det at give plads til nye indsigter, mener Steen Hildebrandt.
- Den store risiko for mange ledere er, at de tror, de kan gå på vandet. Den verden, Scharmer beskriver, er fyldt med topledere, der ikke er vant til at give slip og mærke efter, men han beskriver også mødet med ledere, der intuitivt og på et dybere niveau mærker retning og mening og ved, at det ikke kun handler om et kortsigtet syn på bundlinjen, men også om mig og dig og ansvaret for verden, siger Steen Hildebrandt, der ser Scharmers sociale teknologi som umiddelbar brugbar for de fleste mennesker.
- Scharmer taler til vores hjerter. Han minder os om vores behov for at finde ro til at finde os selv. Om vores egen skrøbelighed som mennesker, og om at det hele udgår fra dig selv. Der findes ikke nogen manual til Scharmer. Svaret findes i dig selv. Du er selv manualen. Men Scharmer gør os opmærksomme på vores pligt til at stille spørgsmål, hvis vi skal nå det sted, hvor vi uden at hænge fast i fortiden skaber fremtiden ud fra de muligheder, der åbner sig for os.
Eller som Otto Scharmer selv formulerede det, da han var i København:
- Vi lever i en tid, hvor noget er ved at slutte. Vi søger nye svar. Ikke blot på grund af den økonomiske krise, men fordi vi stiller dybere spørgsmål. Vi fornemmer, at der er en anden vej. Vi skal have modet til at gå den.
Hvad står Scharmers U for?
Otto Scharmer bruger U-formen til at beskrive og illustrere den bevægelse, der er nødvendig for at skabe forandring. Bevægelsen er beskrevet som en rejse ned i bunden af U'et og op igen. I bogen Teori U anvender Scharmer U'et til at beskrive flere ”rejser” – men de grundlæggende fem bevægelser består af:
- Kooperativ initiering: Lyt til andre og det, livet kalder dig til at gøre
- Kooperativ sansning: Søg hen til de steder, der har de største muligheder, og lyt med dit hjerte og dit sind vidtåbent
- Kooperativ ”presencing”: Træd et skridt tilbage og reflekter, lad den indre forståelse og viden springe frem
- Kooperativ skabelse: Skab en prototype af det nye mikrokosmos og udforsk fremtiden gennem handling
- Kooperativ udvikling: Frembring innovative økosystemer ved at se og handle ud fra den helhed, der er ved at opstå
|
Mere om Otto Scharmer
Otto Scharmer, forfatteren og manden bag Teori U, er seniorlektor ved Massachusetts Institute of Technology og stifter af ELIAS (Emerging Leaders for Innovation Across Sectors), som samarbejder med 20 ledende organisationer inden for erhvervsliv, det offentlige og civilsamfundet. Målet er at skabe prototyper på innovation af systemer, der vil bidrage til en mere bæredygtig verden.
Sin U-teori har Otto Scharmer udviklet over mange år – blandt andet via de erfaringer, han har gjort som konsulent for globale virksomheder og internationale institutioner, for eksempel med udarbejdelse af ledelsesprogrammer.
Bogen "Teori U" udkom i 2007, på dansk i 2008, og blev modtaget med både totalt knæfald og applaus – og med skeptiske kommentarer. Skeptikerne bryder sig ikke om dens direkte henvendelse til det enkelte menneske og Scharmers teori om ”den blinde plet” – det sted i det enkelte menneske hvorfra vores tanker og handlinger udgår. Støtterne peger på, at verden råber på nye tanker – og på et mere autentisk lederskab, hvor det enkelte menneske er i stand til at åbne sit sind og reflektere for at forandre verden.
Otto Scharmer er forfatter til mange bøger, blandt andet ”Presence: An Exploration og Profund Change in People”, Organizations and Society. Bogen er skrevet sammen med blandt andre Peter Senge.
Otto Scharmer er desuden stifter og leder af Presencing Institute, der er et levende laboratorium for skabelse af sociale teknologier.
|
