Hurra, der er krise

”"Hurra, der er krise” vil nok være en provokerende titel for mange læsere. Men situationen er jo den, at der bag et hvilket som helst problem gemmer sig en mulighed”.

Sådan skriver administrerende direktør for Irma Alfred Josefsen i forordet til en ny bog af Aleksander Kjerulf. Der er efterhånden udkommet en del bøger, der på forskellig vis behandler emnet ledelse i krisetider. Denne her fokuserer især på, hvor vigtigt det er at bevare arbejdsglæden i en krisetid – og med en række eksempler fra praksis og gode råd, fortæller forfatteren, hvordan det kan gøres.

Det, vi automatisk tænker på, når vi lige nu hører ordet ”krise”, er den finansielle/økonomiske krise, men der er mange andre former for kriser. Der er kriser på grund af store organisatoriske forandringer, arbejdspres, bureaukrati og stivhed, konkurrence og mange andre forhold. De skal naturligvis nøje defineres og håndteres efter krisens natur og organisationens forudsætninger, men uanset arten er det selvsagt væsentligt, at arbejdsglæden og motivationen bevares. Det vil i høj grad medvirke til, at virksomheden/institutionen kommer styrket ud af sin krise.

Bogens formål
Alexander Kjerulfs mål med bogen er at tilbyde læserne:

• Et teoretisk overblik over emnet arbejdsglæde i krisetider med beskrivelser fra praksis af, hvad der virker og ikke virker.
• Redskaber til at få alle til at føle den nødvendige arbejdsglæde – også midt i en krise.
• Inspiration til at opnå den nødvendige energi til at gennemføre indsatsen for arbejdsglæde.

Forfatteren siger, at bogen rummer tre enkle påstande – som han så underbygger med en række eksempler fra praksis:

1. Du kan skabe arbejdsglæde i en krisetid. Ofte fortæller mennesker, hvordan de har opnået størst arbejdsglæde, netop når deres afdeling eller arbejdsplads var i en alvorlig krise, som blev håndteret positivt.
2. Større arbejdsglæde er den bedste vej ud af krisen. Der er ikke råd til, at medarbejderne bruger tid på brok, modstand og ballade. Alle skal bidrage med idéer og konstruktivt arbejde for en bedre fremtid for organisationen.
3. Det, vi normalt gør under en krise, ødelægger arbejdsglæden – og det virker i øvrigt heller ikke. Den traditionelle måde at håndtere krisen på gør som regel kun tingene værre. Det er – også – i krisetider, at man skal vise, at man tror på udsagnene om respekt, tillid, samarbejde og åbenhed.

Bogens indhold
Ud over forordet og svarene på en quiz i kapitel 7 har "Hurra, der er krise" ni kapitler:

Kapitel 1. En krise er en frygtelig ting at spilde
Kapitel 2. Arbejdsglæde er den bedste kur mod krisen
Kapitel 3. Sådan skaber du arbejdsglæde i en krisetid
Kapitel 4. Sådan skaber du arbejdsglæde for dig selv i en krisetid
Kapitel 5. Hvad kriser typisk gør ved os
Kapitel 6. Test dig selv: Er du kriseramt?
Kapitel 7. Hvad virker ikke?
Kapitel 8. Læg en plan
Kapitel 9. Opsang  

Den syge undskyldning
Der er mange eksempler i bogen, som kunne fortjene at blive omtalt nærmere. Der er imidlertid et udsagn, som er værd at fremhæve – det er helt i overensstemmelse med denne anmelders holdning. Forfatteren fortæller, at en af hans venner deltog i det seneste VL-døgn, den årlige konference afholdt af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, hvor over 500 danske topledere samles for at dele viden og netværk. Denne deltager refererede, at mange af konferencedeltagerne havde sagt, at de var glade for den aktuelle krise, fordi den var en god undskyldning for endelig at kunne afskedige de dårlige medarbejdere. Alexander Kjerulf sammenligner med udtalelser fra Wim Roelandt, administrerende direktør for Xilinx, computerchipproducent i Silicon Valley, som, da han fortalte, at han ville klare sig gennem krisen uden at afskedige, blev spurgt fra et bestyrelsesmedlem, om krisen da ikke var en god undskyldning for at fyre de 10 procent, der alligevel ikke dur til noget? Wim Roelandt svarede: "Vi har ikke 10 procent uduelige medarbejdere. Hvis vi har nogen, som ikke er gode til deres arbejde, bliver de hjulpet, flyttet eller afskediget".

Og Alexander Kjerulf siger klart og tydeligt:

”Hvis man har fem eller 10 procent medarbejdere, som ikke leverer varen, så er det da klart, at firmaet er i krise. Hvis man har medarbejdere, der ikke passer ind, og man har prøvet at hjælpe, men de fortsat ikke leverer varen, skal de videre enten internt til et andet job i virksomheden eller helt ud af den. Min påstand er, at det er essentielt for arbejdsglæden”.

I hele kapitel 7 kommer forfatteren med en række eksempler på, hvordan virksomheder af al magt forsøger at beholde medarbejderne i krisetider, fordi de bedste af disse virksomheder ikke har et antal ansatte, som de ikke er tilfredse med. Og det vises, i hvor høj grad denne indsats har værdi for arbejdsglæden. Medarbejderne kan godt gennemskue forskellen mellem alvor og skuespil.

En mulighed for at tænke anderledes
Som skrevet er titlen på bogen givetvis provokerende. Den skal imidlertid forstås som, at der i en krisesituation både er behov og mulighed for at tænke både målrettet og utraditionelt. Det er vigtigt ikke at falde i de traditionelle fælder med ”hvordan man plejer at håndtere en krise”, men prøver at se ud over næsten automatiske foranstaltninger. Det viser sig i virkeligheden, at bestræbelserne på at bevare tilliden, arbejdsglæden og motivationen – måske med helt utraditionelle midler – er den bedste måde til at sikre virksomhedens/institutionens sunde overlevelse.

Og så skal det i øvrigt understreges, at de mange eksempler og gode forslag til arbejdsglæde har lige så stor værdi i ”normale tider” og altid vil kunne læses med udbytte.

Alexander Kjerulf:
"Hurra, der er krise",
i samarbejde med Dorte Skovgaard Wihre,
Forord af Alfred Josefsen, adm. dir. i Irma;
Gads Forlag, København 2009
208 s., hft., 14 x 21,5 cm., kildehenvisninger.
kr. 199,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-12-04474-1.