Hjernetræning som stress-værktøj

Stress. Det er tidens store svøbe. Man dør af stress. Mindst 60 procent af alle de sygdomme, som lægen ser i sin praksis, er psykisk betingede. Det eskalerer. Og der er tilsyneladende ikke noget at gøre ved det, siger Erik Hoffmann skarpt fra hjørnet af sofaen i den lille lejlighed, som han deler med hustruen, neuroterapeuten Inger Spindler, i det indre København. Og så tilføjer han med slet skjult ironi:

- Jo. Vi kan sende hele befolkningen i hjernetræning. Men det har de ikke tid til. De skal arbejde for at tjene penge.

I 1973 skrev Erik Hoffmann en magisterkonferens om biofeedback på Københavns Universitet. Fra det øjeblik blev hjernetræning – eller neurofeedback – den største del af hans arbejdsliv. Hvor biofeedback’en går ud på, at du måler et biologisk eller fysiologisk fænomen og fører det tilbage til personen, så han kan høre det, så dækker ordet neurofeedback over det fænomen at give en person feedback på hans eller hendes hjernebølger.

- Jeg har altid været meget interesseret i bevidsthed. Hvad det er, og hvordan hjernen forholder sig til bevidstheden. Og derfor var det helt oplagt for mig at beskæftige mig med hjernebølger, siger den nu pensionerede psykolog og hjerneforsker.

Igennem årene har Hoffmann udført meget forskning. Dels på Københavns Universitet, dels gennem ophold ved udenlandske forskningscentre. På baggrund af disse mangeartede erfaringer og resultater oprettede han i 2001 Mental Fitness og Forskningscenter i Københavns forskerby, Symbion Science Park.

- De fleste klienter kom til vores center, fordi de følte sig trætte, stressede og anspændte. De syntes måske også, det var svært at sove om natten. De synes heller ikke, de kunne nå det hele, siger Erik Hoffmann, der ifølge egne undersøgelser og rapporteringer kunne hjælpe tre ud af fire med at tackle deres stress.

Redskabet, som han brugte, og som han lærte sine klienter at bruge, er lige netop neurofeedback. Modsat løbeturen eller turen til finesscentret kræver hjernetræning ikke specielt udstyr som joggingtøj eller løbesko. Det tager heller ikke særligt meget tid. Hvis du i et halvt års tid, et par timer om ugen, sætter dig ned og træner din hjerne, får du et redskab, som du kan ty til hele resten af dit liv. Som en del af din ugentlige mentale fitness, eller hvis du står i en situation, som kræver noget specielt af dig: Hvis du skal præstere eller finde frem til en særlig genial løsning på et specielt problem. Her er det godt at kunne styre sin hjerne. 

Forsøg med katte
Det er gennem elektricitet, at hjernens 20 milliarder celler sætter sig i svingninger og bliver til bølger. Når millioner af hjerneceller arbejder samtidigt, opstår der elektriske svingninger. Jo flere celler, der arbejder synkront, jo større bliver de elektriske svingninger. Og jo hurtigere neuronerne arbejder, desto højere bliver frekvensen målt i hertz (svingninger per sekund). Det var de svingninger, som den tyske psykiater, Hans Berger opdagede, da han i 1924 tilsluttede et par elektroder (små runde skiver af metal) til en patients hovedbund.

Den store udbredelse af teknikken kom, da amerikaneren Joe Kamiya i 1960'erne offentliggjorde artikler om effekten af at optræne et menneskes alfa hjerne bølger. Kamiya’s eksperiment lå i to dele.

I den første del blev en person bedt om – med lukkede øjne - at sige, om han mente, han var i alfa (mellem 8 og 12 Hz). I begyndelsen havde de fleste af forsøgspersonerne ret cirka halvdelen af gangene, men nogle få blev efterhånden meget dygtige til at sige, hvornår de ramte alfa-stadiet.

I anden del af eksperimentet bad han forsøgspersonerne om at gå ind i alfa, når en klokke ringede én gang og gå ud af alfatilstanden, når klokken ringede to gange. Da alfa bølgerne er forbundet med afslapning, fik de personer, som kunne gå ind i alfa stadiet på kommando, et stærkt redskab til at styre sig hen imod en tilstand, hvor de på samme tid er årvågne og afslappede.

Gennem senere forsøg med katte fandt man ud af, at de katte som var blevet belønnet, når de satte deres hjerners SMR-bølger, (12-15HZ) i gang, også var mere modstandsdygtige over for medicinsk påførte epileptiske anfald. Deres hjerner var simpelthen blevet stærkere.

Oh, alfa!
Hjernetræningsmetoden har samme effekt som effektiv meditation. Her træner man også sin hjerne op til at ramme alfabølgerne. Men modsat meditationen, hvor man kun har sin egen subjektive fornemmelse af, hvornår man lykkes, og hvornår man ikke lykkes, kan neurofeedback’ens belønnende toner lære dig, hvornår du mediterer, og hvornår du ikke mediterer. Det fortæller Erik Hoffmann.

- Hvis du pludselig holder op med at meditere, fordi du begynder at tænke på aftensmaden, så falder alfa – og den belønnende tone forsvinder. Med neurofeedback’en bliver du hele tiden mindet om, hvilken tilstand du skal være i.

En hjerne fyldt med gode og stærke alfabølger viser, at vi har at gøre med en afslappet og stærk hjerne. Det faktum bruger terapeuterne, når de tager stressramte – eller stresstruede – i træning.

- Hvis du har en god solid alfa over hele hjernebarken, så har du styr på det. I det øjeblik du kommer under pres og stress, så kommer der et tryk fra de dybereliggende områder i hjernen. De presser på hjernebarken, og så falder frekvensen. Hvis mennesket er meget stresset over længere tid, så ryger de helt ned i theta-området, så er de udbrændte. Det er det, der sker med folk på stribe. Efter først at have produceret rigtig mange af de hurtige beta-bølger begynder folk at lave de langsomme theta-bølger. Det gør, at de bliver ukoncentrerede, de sover dårligt. Vi kan også se det hos mennesker, der lider af tinnitus – som jeg mener, er et stresssymptom. De mennesker har mindre alfa og mere af de lavfrekvente theta og delta-bølger i tindingelappen, siger Erik Hoffmann.

Hjælp til selvhjælp
Om et menneske befinder sig i en tilstand af stress og i hvilken grad, kan måles gennem EEG. Modsat de deciderede hjernescanninger, der giver lægerne informationer om, hvad der sker dybt inde i hjernen på en klient, kan EEG måle hjernens overfladiske aktiviteter. Og hvor fordelen ved hjernescanninger er den store rumlige opløsning – man kan se dybt – er fordelen ved EEG, at man kan følge et af hjernens områder over tid. For eksempel kan man se, hvad der sker med hjernen, når man åbner og lukker øjnene.

Det benytter man sig af, når man som en start på Neurofeedback-træningen får lavet et kort over ens hjernes funktioner. Klienten udstyres med en slags badehætte, hvor der er påsat 19 elektroder. Elektroderne forbindes med en computer. Med henholdsvis lukkede og åbne øjne måles hjerneaktiviteten, og dermed også hjernens evne til at give slip på ikke væsentlige tanker.

Målingerne sammenlignes med målinger fra en database. Her kan man se, om hjernen opfører sig normalt i forhold til ens køn og alder. Man får også et objektivt billede af, hvordan hjernen fungerer. Derefter kan man sammenholde dataene med ens egne ønsker om, hvad man gerne vil opnå gennem træningen. I de fleste tilfælde er det større modstandsdygtighed over for stress; men det kan også være øget performance, et ønske om at mindske sit alkoholforbrug eller måske bare sove bedre.

På baggrund af dataene og ens egne ønsker udarbejdes der en træningsprotokol. Her fastlægges, hvilke af hjernens bølger man skal træne og ved hvilken frekvens. Altså hvilke hjernebølger man ønsker at øge, og hvilke man ønsker at hæmme. For eksempel havde denne artikels skribent udtrykt et ønske om at øge sin følelse af nærvær. Hun blev rådet til at træne sin evne til at fremkalde alfa-bølger (nærvær, kreativitet og sammenhæng) og samtidig hæmme theta (trance) og beta-bølgerne (mental aktivitet).

Selve træningen sker ved, at man atter får hæftet elektroder på sit hoved – denne gang ikke 19, men kun 5 eller 3. Med lukkede øjne forsøger man nu at få sin hjerne til at ramme de ønskede bølger. Når det sker, spiller computeren en tone, der er rar at høre på. Når det ikke sker, er der blot stilhed.

- Det, vi lærer vores klienter, er nærmest en naturmetode. De lærer at styre deres opmærksomhed. De lærer at fokusere intenst. Og det hjælper, fordi det er dér, deres problemer ligger. Selvfølgelig er det meget nemmere at sluge en pille end at lære at træne sin hjerne, siger Erik Hoffmann, før han slår fast:

- Hjernetræning er ikke nogen mirakelpille. Det er hjælp til selvhjælp.

De første træningssessioner foregår på et center, men derefter kan man sidde foran sin computer og træne online. For at mærke forbedringer skal man gennem cirka 15 træningssessioner, for at kunne måle objektive forbedringer på hjernens funktioner skal man gennem 30. Ud af de 100 mennesker, som har været gennem et forløb hos for eksempel Brain Value, fortæller fire ud af fem, at de mærker en klar forbedring af deres hjernes måde at fungere på.

Øget performance
Men hjernetræning kan ikke kun gå ind og hjælpe os til at styre uden om stress. Det kan også hjælpe til med at øge performance og kreativitet.

- Jeg tror på, at man bare ved at træne alfa får forbedret sin kreativitet, siger Erik Hoffmann og henviser blandt andet til sin amerikanske kollega James Hart:

- Han er helt vild med alfa. Han har en meget omfattende hjemmeside og laver alfatræningskurser, der varer i syv dage. Han er helt overbevist om, at man kan blive mere kreativ af at træne alfa.” (se mere på The Biocybernaut Institute's hjemmeside).

Gennem sine fem år på Mental Fitness udviklede Erik Hoffmann og Inger Spindler en metode, de kaldte ind og ud af alfa. De lod en klient sidde i en magelig stol. På en papirblok nedfældede klienten nogle spørgsmål, som han gerne vil have en kreativ løsning på. Det gjorde han i to minutter. Derefter gik personen ind i alfa-stadiet, hvor han tømmer hjernen og forsøger ikke at tænke på noget som helst. 

- Han resetter hjernen, hver gang han går ind i alfa. Han får adgang til noget ubevidst materiale. Man kan sige, at alfa er med til at viske tavlen ren og lade den starte på en frisk, fortæller Erik Hoffman.

- På den måde fik vores klienter mange idéer, som de senere omsatte i praksis.

I arbejdet med at øge kreativiteten læner Hoffmann sig til dels op af professor John Gruzelier, Research Fellow på Goldsmiths College i London. Siden midten af 1990’erne har han brugt hjernetræning som middel til at øge kreativiteten. I den jagt bruger John Gruzelier ikke kun alfa-bølger. Han kombinerer dem helt bevidst med de lavfrekvente theta og de højfrekvente beta. De første øger kontakten til det ubevidste, og de sidste forbedrer både hukommelsen og den tekniske kunnen.

Ifølge Erik Hoffmann er træning med de langsomme theta-bølger meget effektiv. Men langtfra uproblematisk:

- Gennem theta får du kontakt med din underbevidsthed. Og hvis du har nogle problemer, som ligger og koger dernede - uforløste følelsesmæssige konflikter, traumatiske ting - så kan det komme op til overfladen. Da jeg stadig var på Københavns Universitet, trænede jeg angstpatienter, der var i behandling på Bispebjerg Psykiatriske afdeling. Der var nogen af dem, der ikke kunne tåle alfa-theta træning. De røg ned i noget ubevidst, og så blev de overmandet af angst.

Stærke pandelapper
Så alfa er godt. Jo mere alfa, jo bedre. Men det er ikke ligegyldigt, hvor i hjernen du kan fremvise høj alfa-aktivitet. For eksempel kan buddhistiske munke prale af en tårnhøj gammaaktivitet (fokusering og mental skarphed) i pandelapperne; den del af vores hjerne der er senest og højest udviklet:

- Pandelapperne er ligesom det øverste kontrolorgan i hjernen. Det er den del af hjernen, der skal have tjek på resten af hjernen. Hvis du skal være bevidst om, hvad der sker i hjernen, så skal pandelapperne have snor i det. Hvis du bliver lidt sløv, og blodet løber væk fra pandelapperne, så bliver du mere ubevidst og mindre nærværende.  Så spilder du ligesom tiden, siger Erik Hoffmann og henviser til den tyske forfatter Eckhart Tolle og hans opfattelse af, hvordan vores evne til at være til stede i nuet ikke kun er med til at styre vores egen opmærksomhed. Men også den opmærksomhed, som vi evner at vække hos andre.

- De fleste mennesker gør alting automatisk. Deres handlinger er nærmest betingede reflekser. Hvis du har en aktiv pandelap, så har du også høj (spiritualitet og) bevidsthed. De direktører, vi har haft til træning, vil meget gerne træne frontal gamma (gamma-bølger bag pandelapperne). Fordi det giver dem en mulighed for at komme mere op over tingene. De får mere energi og bliver mere rolige og afslappede i kroppen. Fordi de får mere styr på deres følelser, bliver de også bedre til at performe. De lærer også at styre opmærksomheden meget bedre. Den, som har kontrollen over opmærksomheden, har magten, siger Erik Hoffmann, og konkluderer:

- Pandelapperne skal have det store overblik over, hvad der foregår. Hvis du har nogle stærke pandelapper, så er du nærværende og kan overskue ting. Hvis du har nogle svage pandelapper, så bliver du løbet over ende af, hvad der sker andre steder i hjernen.

Effektivt mod ADHD
Det er netop tilfældet for børn (og voksne) med opmærksomhedsforstyrrelsen AD(H)D. Når man måler deres hjernebølger viser det sig, at de har for mange af de lavfrekvente thetabølger (forbundet med impulser og følelser) og for få beta1-bølger (forbundet med en mentalt aktiv og koncentreret tilstand) over det frontale område.

Gennem hæmning af de elektriske signaler fra dybereliggende hjerneområder (blandt andet amygdala) har pandelappen - under normale forhold – kontrol over de følelsesmæssige impulser. Når kontrollen virker, kan barnet holde koncentrationen om for eksempel en matematikopgave. Når den ikke virker, lader barnet sig konstant distrahere af alle de andre ting, der foregår i klasseværelset. Ved at lære barnet, hvordan det får sin hjernes bølger til at ramme nogle mere hensigtsmæssige frekvenser, lærer man også barnet at styre uden om den manglende koncentration, den manglende impulskontrol, den lave agressionstærskel, den manglende selvkontrol og de svækkede sociale færdigheder. Når det gælder kroniske alkoholikere, kan man konstatere, at de har for lidt alfa og for meget beta. På grund af alkoholens stimulerende virkning galoperer deres hjerne bare derudaf. Når de lærer at fremkalde flere alfa-bølger, kan de også lære at styre deres lyst til alkohol. Der er også forsøg, der viser, at neurofeedback kan være effektivt mod både epilepsi og skizofreni.

Selvom der er forsket en del i området, især inden for de sidste 10 år, har disse forsøg stadig ikke formået at sparke døren effektivt ind til den danske etablerede sygehusverden. Dertil er der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for virkningen. Der er dog visse åbninger på vej. Blandt andet har Topdanmarks sundhedsforsikring taget hjernetræningen ind som en del af behandlingen mod stress. Men bortset fra det, er det foreløbig en behandling, som man selv skal betale. Hvad enten man søger den på grund af stress, sygdomstilstande eller med ønsket om øge sin evne til at præstere.

Derfor skal der forskes mere i området. Det mener ikke kun Erik Hoffmann og aktørerne på området. Også hjerneforsker Kjeld Fredens ser gerne, at der sættes mere fokus på emnet. Det er der to grunde til:

- Den ene grund er den, at neurofeedback ser ud til at være et interessant supplement til behandlingen af blandt andet ADHD. Den anden grund er den, at det ikke kræver autorisation at anvende neurofeedback, og her burde fagprofessionelle komme på banen, så neurofeedback ikke bliver et kommercielt alternativt marked.

Hjernebølger: Jo hurtigere hjernebølgerne svinger, desto mere aktiv er hjernen, og desto højere er opmærksomheds-niveauet. Når opmærksomheden er rettet mod vores omverden, svinger hjernebølgerne hurtigt (betabølger), mens de svinger langsommere (alfa og theta), når opmærksomheden rettes mod vores indre  verden. delta (0,5-4 Hz) er dominerende under bevidstløshed og dyb søvn theta (4-8 Hz) er forbundet med impulser, følelser, trancetilstande og drømmesøvn alfa (8-12 Hz) er associeret med indadvendt opmærksomhed og kropsbevidsthed SMR (senso-motorisk rytme, 12-15 Hz) reflekterer en afslappet, men fokuseret og integreret psykologisk tilstand beta1 (15-20 Hz) indicerer en årvågen, mental aktiv og koncentreret tilstand beta2 (20-40 Hz) er forbundet med hyper-årvågenhed, spænding og angst Gamma (25-40 Hz) er forbundet med evnen til at fokusere og være mentalt skarp