Stakeholder Management – en etisk ledelsesform

Hvad er stakeholder management?
Stakeholder management – eller interessentledelse – kan betragtes som en ledelsesstrategi for virksomhedsetik og virksomheders sociale ansvar.

Stakeholdermodellen er et instrument til at virkeliggøre corporate governance og virksomheders sociale ansvar. Interessentledelse går ud på at styre virksomheden ud fra kommunikation og dialog med dens stakeholders, interesserede parter eller interessenter. Det drejer sig om at formulere virksomhedens strategi ud fra en vedvarende ”lytten” til interessenterne, der også inddrages aktivt i udformningen af virksomhedens værdigrundlag. Ved at inddrage de berørte parter i formuleringen af virksomhedens strategi og forretningsplaner med videre sikres virksomhedens bæredygtighed over langt sigt.

Stakeholderteorien bygger på den opfattelse, at ikke kun aktionærer og investorer, men også en bred vifte af interessenter, bidrager til værdiskabelse i virksomheden. Interessent-baseret ledelse bygger på opfattelsen af, at inddragelsen af virksomhedens interne og eksterne interessenter, det vil sige aktionærer, ejere, ledelse, medarbejdere, kunder, leverandører, lokalsamfund, med videre er central for at styrke virksomhedens økonomiske bæredygtighed i den globaliserede økonomi. Det indebærer økonomisk gevinst at inddrage interessenterne, og det vil styrke virksomhedens økonomiske afkast.

Ansvar for interessenter
Den amerikanske ledelsesfilosof Edward R. Freeman, der betegnes som en vigtig eksponent for stakeholderteorien, fremhæver i nyere artikler, at vi skal forstå virksomheders sociale ansvar og corporate governance som ansvar over for interessenterne, det vil sige som ”Corporate Stakeholder Responsibility”.

At være socialt ansvarlig er at inddrage virksomhedernes interessenter, og det er virksomhedens egeninteresse at have interessenterne med i den strategiske planlægning og formulering af virksomhedens vision og mission. Stakeholder management gør her op med den neoklassiske økonomiske teori, der følger økonomen Milton Friedmans forestilling om, at virksomhedens sociale ansvar kan reduceres til et ansvar for at skaffe økonomisk gevinst til virksomhedens aktionærer. Virksomhederne skal ikke kun bruge deres magt til at tjene penge, men de skal også være politisk og socialt ansvarlige i samfundet.

Vi kan her fremhæve, at virksomhedernes stærke position i det moderne samfund er baggrunden for dette krav om et bredere engagement. Den store magt, som ledelse og aktionærer har over virksomheden, afkræver større fokus på en bredere vifte af interessenter. Der er derfor behov for større fokus på interessenternes krav og behov, så det skæve magtforhold ikke får uheldige konsekvenser for medarbejdere, kunder, leverandører og samfundet som helhed. Hvis en virksomhed skal fungere godt i et moderne samfund, kan den ikke reduceres til at være en økonomisk agent på et perfekt marked, men den må også opfattes som en politisk organisation, der inddrager alle relevante interessenter i produktion, regnskab, økonomistyring og strategisk planlægning. Virksomheden skal ikke opfattes som en lukket enhed, men som et åbent system i stadigt samspil med omverdenen.

Opgør med den traditionelle ledelsesteori
Fokus på stakeholder management er et opgør med klassiske teorier for ledelse. Virksomheden kan ikke længere styres efter Taylors principper for Scientific Management, og de produktionsorienterede teorier om perfekt konkurrence hos for eksempel økonomen Michael Porter er heller ikke tilstrækkelige. Disse teorier opfatter virksomheden som en produktionsmaskine og har ikke blik for nødvendigheden af at inddrage interessenterne i ledelsen. Dette er til gengæld tilfældet med Human Relations skolen eller Human Ressource teorierne for virksomhedsledelse, der tager udgangspunkt i medarbejdernes behov og loyale tilhørsforhold til virksomheden. Men på trods af sine vigtige indsigter om personlig udvikling på arbejdspladsen har denne tilgang sine mangler i forhold til interessentteorien, fordi den har tendens til at opfatte kunder og medarbejdere som rene instrumenter for virksomhedens økonomiske profit.

I modsætning hertil kan man sige, at stakeholdermodellen går ud på at respektere alle interessenters autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed. Stakeholderteorien tager udgangspunkt i, at virksomheden er i et komplekst samspil med omverdenen. For at overleve på længere sigt bør organisationen være bevidst om dette indre og ydre samspil og gå i vedvarende dialog med interessenterne. Denne dialog danner grundlag for refleksion, handling og beslutning, der ser virksomheden i tæt sammenhæng med både dens økonomiske, politiske og sociale omgivelser. Set fra denne synsvinkel, der kan opfattes som en konkretisering af den ny-institutionelle tilgang til organisationsteori, kan interessent-perspektivet på virksomheden betragtes som en organisatorisk økologi, hvor organisationen i stedet for at fungere som en bureaukratisk og hierarkisk struktur med stive ordens- og kontrolsystemer fremstår som et åbent system, der er i konstant interaktion med sine omgivelser. Stakeholderdialog er en fremadskridende refleksionsproces, hvor virksomheden bliver i stand til at iagttage sig selv i forhold til sine omgivelser og dermed blive en lærende organisation, der har det bedste grundlag for at opnå bæredygtighed og agere aktivt i forhold til sine omgivelser.

Definitionen af interessenter
Stakeholderteorien indebærer altså ikke bare en strategisk definition af interessenter som instrumenter eller årsager for virksomhedens handlinger. Vi kan ikke nøjes med den instrumentelle stakeholderteori. I lyset af virksomhedens arbejde for bæredygtighed og det gode liv på samfundsplanet må interessenternes krav evalueres ud fra den vision om det fælles gode, der er impliceret i virksomhedens værdier.

Dette fremgår af Freemans definition af en interessent, der som universelt anlagt i sidste ende ikke kan komme uden om et hensyn til det fælles i samfundet, der rækker ud over de individuelle interesser. Freeman hævder, at en interessent for en organisation (pr. definition) er hvilken som helst gruppe eller individ, som kan påvirke eller er påvirket af opnåelsen af organisationens mål:
“A stakeholder in an organization is (by definition) any group or individual who can affect or is affected by the achievements of the organization’s objectives.” (Freeman 1984)

Alle og enhver, selv dem der ikke råber højt op om deres rettigheder, har principielt krav om at blive hørt og inddraget i virksomhedens strategiske beslutningsproces, såfremt de påvirkes af eller påvirker virksomhedens beslutninger. Enhver, der er offer eller nyder godt af en organisations aktiviteter, skal med andre ord betragtes som en interessent. Interessenter defineres som enhver gruppe af individer eller organisationer, der kan drage fordel eller bliver ramt af, og hvis rettigheder bliver krænket eller imødekommet af virksomhedens handlinger.

Freemans 10 principper for stakeholderteorien
Freeman har på denne baggrund for nylig markant opsummeret stakeholderteorien i ti grundlæggende principper, der lyder som følgende:

1. Stakeholder interests go together over time
2. Stakeholder consists of real people with names and faces and children. People are complex
3. We need solutions to issues that satisfy multiple stakeholders simultaneously
4. We need intensive communication and dialogue with stakeholders – not just those who are friendly
5. We need to have a philosophy of voluntarism, to manage stakeholder relationships ourselves rather than third parties such as governments
6. We need to generalize the marketing approach
7. Everything that we do serves stakeholders. We never trade off the interests of one versus the other continuously over time
8. We negotiate with primary and secondary stakeholders
9. We constantly monitor and redesign processes to make them better serve our stakeholders
10. We act with purpose that fulfils our commitment to stakeholders. We act with aspiration towards fulfilling our dreams

(Kilde: Freeman and Velamuri 2006).

Stakeholderteoriens dimensioner
Freemans ti principper viser med al tydelighed, hvordan stakeholderteorien kan betragtes som en netværksbaseret, kommunikativt orienteret teori, der arbejder mod at placere virksomheden i en samfundsmæssig kontekst med sigte mod at fremme såvel individets interesser som hensynet til fællesskabet uden at give køb på forståelsen af virksomhedens erhvervsøkonomiske grundlag.

I denne forbindelse kan vi skelne mellem:

1. Frivillige versus ufrivillige interessenter, for eksempel ejere versus ikke-ejere.
2. Primære og sekundære interessenter, det vil sige interessenter, der har direkte og reel forbindelse til virksomheden, for eksempel ejere eller medarbejdere og interessenter, hvis relation til virksomheden er mere perifer, for eksempel lejlighedsvise kunder.
3. Dette er tæt forbundet med distinktionen mellem eksterne og interne interessenter, for eksempel medarbejdere versus kunder.

Dermed lægges op til en afgrænset definition af relevante interessenter i en organisation, der er i stand til at skelne mellem vigtigheden af virksomhedens forskellige interessenter. I dette perspektiv defineres en interessent som:

1. Enhver gruppe eller person, som er uundværlig for virksomhedens overlevelse, succes og velfærd
2. eller er vigtig for definitionen af organisationen, dens mission, formål og/eller påvirkes med af organisationen og dens aktiviteter

Interessenter indtager mere eller mindre forskellige roller og positioner inde og uden for virksomheden.

Spørgsmålet om definitionen af interessenternes status i forhold til refleksioner over virksomheders etik og sociale ansvar kompliceres imidlertid, når vi skal analysere de forskellige dimensioner af interessenternes status. Problemet er, om man kan skelne mellem instrumentelle, normative og deskriptive elementer af stakeholderteorier, når relevante interessenter skal identificeres.

Instrumentel stakeholderteori går ikke nødvendigvis ud over den traditionelle virksomhedsmodel, men gør virksomhedens interesse i profitmaksimering til grundlag for analysen.

Deskriptiv stakeholderteori nøjes med at identificere grupper eller personer, der rent faktisk kan betegnes som interessenter ud fra den gældende definition, uden at foretage nogen etik prioritering af disse interessenter. 

Den normative teori går imidlertid videre og inddrager ud over beskrivelsen af de faktiske interessenter spørgsmålet om, hvorfor visse mennesker eller grupper skal tages i betragtning af virksomheden med henblik på virksomheders sociale ansvar og corporate governance, og den normative teori søger også at besvare spørgsmålet om, hvem der virkelig tæller som virksomhedens interessenter.

Prioritering mellem interessenter
I forlængelse af dette forsøg på at definere relevante forudsætninger for prioritering mellem interessenter i virksomhedsledelse kan vi fremhæve de følgende grupper, der bør inddrages i formulering af virksomhedens etik og ansvar:

1. Investorer og aktionærer, der bidrager til virksomhedens økonomiske aktiviteter
2. Ledere, der står for virksomhedens strategi og daglige ledelse
3. Medarbejdere, der bidrager til produktionen med deres arbejdskraft
4. Forretningspartnere, som virksomheden arbejder sammen med
5. Kunder, som garanterer virksomhedens eksistens
6. Lokalsamfundet, som støtter og drager nytte af virksomhedens aktiviteter
7. Civilsamfundet, herunder Ngo’er og politiske organisationer i lokalsamfundet
8. Miljøet, herunder hensynet til fremtidige generationer, dyr og natur og deres repræsentanter mellem forskellige lobbygrupper og organisationer

Ud fra denne brede definition af virksomhedens mulige interessenter kan det hævdes, at det er umuligt at tage hensyn til så mange forskellige grupper, og at det derfor er umuligt at definere et bredt ansvarsområde for virksomheden. Derudover udgør de forskellige gruppers interesser en potentiel konflikt, hvilket gør det umuligt at opnå enighed mellem disse grupper, fordi de repræsenterer forskellige og modstridende interesser.

Der er altså en tæt sammenhæng mellem legitimitet, indflydelse og magt og det pres, som de enkelte interessenter lægger på virksomheden, når det drejer sig om at prioritere mellem hensyn.

Derfor er stakeholderteori et vigtigt redskab til forbedring af virksomheders etik og sociale ansvar, fordi det bidrager til at gøre beslutninger langt mere strategisk velfunderede. I tillæg hertil er det som allerede nævnt dog af stor betydning at fremhæve, at stakeholderteorien også behøver en retning, der rækker ud over den isolerede prioritering af enkeltinteresser. Strategisk ledelse med fokus på interessenter drejer sig også om at finde en løsning, som alle kan står inde for. Hermed kan vi nå frem til et retfærdighedsorienteret element ved interessentteorien, der kombinerer dens instrumentelle, deskriptive og normative elementer som grundlag for virksomheders etik og ansvar.

 

---

 

Litteratur:
Buhmann, Karin & Rendtorff, Jacob Dahl (red.) (2005): Virksomheders ledelse og sociale ansvar. Perspektiver på Corporate Governance og Corporate Social Responsibility, København: Jurist og Økonomforbundets forlag.

Clarkson, Max B.E.  (red.) (1999): The corporation and its stakeholders. Classic and Contemporary Readings, Toronto: University of Toronto Press.

Freeman, Edward R. (1984): Strategic Management. A Stakeholder Approach, Boston: Pitman Publishing Inc.

Freeman, Edward R. and S. Ramakrishna Velamuri (2006), A New Approach to CSR: Company Stakeholder Responsibility in: Andrew Kakabadse and Mette Morsing, Corporate Social Responsibility: Reconciling Managerial Strategies Towards the 21st Century, London: Palgrave MacMillan.

Philips, Robert (2003). Stakeholder Theory and Organizational Ethics. San Francisco: Berrett-Koehler, Inc.

Rendtorff, Jacob Dahl (2006): “Des Principes de justice pour les parties prenantes” i Décider avec les parties prenantes. Approaches d’une nouvelle théorie de la société civile, sous la direction de Maria Bonnafous-boucher et Yvon Pesqueux. Paris: La Découverte.

Rendtorff, Jacob Dahl (2006): “Corporate Social Responsibility, sustainability and stakeholder management” i Duro Njavro og Kristijan Krkac (red.). Business Ethics and Corporate Social Responsibility. International Conference Papers, Zagreb School of Economics and Management, Jordanovac, Zagreb, Kroatien.

Rendtorff, Jacob Dahl (2007): Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar, Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Wheeler, David og Maria Sillanpää (1997). The Stakeholder Corporation. The Body Shop Blue Print for Maximizing Stakeholder Value. London: Pitman Publishing.