"Etik i organisationer" får positive ord med på vejen af Jan Molin, dekan, professor og Dr. Merc på CBS, Institut for Organisation. Han anmelder her bogen, som er skrevet af Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo. Download bogens indholdsfortegnelse og indledning gratis.
Af Jan Molin, dekan, professor og Dr. Merc på CBS
01. november 2007
Lad det være sagt indledningsvis: Etik i organisationer er i mange henseender en yderst læseværdig bog. Den adresserer et område indenfor ledelse og organisering, der har stor aktualitet, og den tilbyder en bred vifte af både teoretiske og praktiske iagttagelser.
Undertitlen: Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder, illustrerer ganske udmærket forfatternes eget etiske ståsted. Man kan diskutere, om det ikke burde stå helt klart fra starten, at det er en handlings-etik, der ligger bagved bogens forskelligartede teoretiske og praktiske argumenter. Dette ikke mindst i lyset af, at forfatterne i bogens første halvdel forsøger at give en "neutral" beskrivelse af konkurrerende etiske opfattelser og "skoler".
Hvem henvender bogen sig til
"Etik i organisationer" er en bog, der er let at læse, men svær at anmelde. Netop fordi den både har ambitioner om teorigennemgang og praksisforståelse, kan det være svært at fastholde og forstå, hvem bogen egentlig er skrevet til. I det første kapitel forstår man, at teksten gerne må ses som en "forbrugervejledning for ledere og HR konsulenter", og det er i det perspektiv, anmeldelsen skal læses. Det er som sådan en bog om konsulentpraksis med en inspirerende afsmitning for almindelige ledere. Ledere, der ikke blokeres ved forestillingen om, at ledelse handler om at være en "god refleksiv konsulent" i sin relation til medarbejderne.
Bogens udgangspunkt er konstateringen af, at vi (ledere og HR konsulenter, må vi antage) mangler et sprog for moral og etik. I bogens elleve kapitler giver forfatterne anledning til at introducere et sæt af opfattelser og begrebsdannelser, der med forankring i et socialkonstruktionistisk perspektiv tilbyder en konsistens, der i sig selv er "anerkendelsesværdig".
Bogens hovedbegreber
Hovedbegreberne sammenfattes i bogens sidste kapitel, og det er længe at vente på et overblik. Som sådan er bogen disponeret ud fra en sekventiel tankegang, der med basis i de fire indledende teorihistoriske analyser leder over i en skridt-for-skridt introduktion af bidrag til en sammenhængende handlingsetik.
Det lykkes ganske udmærket at få disse forskelligartede kapitlers bidrag til at hænge sammen – men for den travle praktiker må man forestille sig, at store dele af bogen vil blive læst mere som forskellige kapitler, der hver især tilbyder interessante og relevante begreber og praksisiagttagelser.
Det ér interessant at få liv og indhold i begreber som:
Og det er en afgørende kvalitet ved bogen, at det faktisk lykkes at formidle alt dette uden at forfladige eller popularisere teorierne.
Bogens Kapitel 8 beskriver til eksempel sammenhængen mellem diskurser og positionering, der i sig selv er en tankevækkende tilgang til forståelsen af kommunikationsprocesser i virksomheden. I den forbindelse præsenteres fire dominerende diskurser, der i denne læsers optik fremstår som bogens mest fokuserede og skarpt formulerede bidrag – illustrationer af det gamle udsagn af Kurt Lewin: "Der er ikke noget så praktisk som en god teori".
Moderne magt
Der er mange uhyre interessante analytiske bidrag med afsæt i forfatternes reflekterede konsulentpraksis:
Således en glimrende diskussion af 360 grader målinger som eksempel på en "institutionaliseret" subjekt-objekt relation, der fastlåser "den målte" i en accept af, at dét, mange andre oplever og formidler pr. definition, er mere rigtigt, end det personen selv føler og forstår. Det er dét, Ole Fogh Kirkeby kalder intimteknologi, og som Foucault kalder selvteknologi. Udtryk for moderne magt der placerer de enkelte (leder/medarbejder) i en position, hvor afhængigheden af udvendige målinger fører til selvkritik og frustration.
Der er ligeledes en fremragende diskussion af forskellen på anerkendelse og ros, der ganske befriende påpeger det repressive element i ledelsens rosende adfærd (subjekt-objekt relation) i modsætning til anerkendelsens grundlæggende ligeværdighed og gensidige respekt (subjekt-subjekt relation).
Og sådan kunne man blive ved, for der er som sagt mange interessante iagttagelser og perspektiver placeret rundt om i de elleve kapitler.
Undervejs slår det så læseren, at der egentlig står meget lidt om moral og etik. Det bærende argument er, at den socialkonstruktionistiske tilgang baseret på en anerkendende undersøgelse i sig selv ér en etik; og det er godt nok. Men burde det argument ikke være det indledende og bærende fra bogens første side, så man hermed fik en mulighed for at "medforstå" fortællinger og begrebsafklaringer i dét lys?
Moral versus etik
Der indføres en distinktion mellem:
Denne opdeling i en første og anden ordens iagttagelse giver ganske udmærket mening, men forlades hurtigt. Bogen igennem bruges moral og etik nærmest som synonymer.
Det ville klæde bogens diskussioner, hvis forfatterne netop gennem distinktionen mellem en første og en anden ordens iagttagelse havde været mere eksplicitte om deres eget moralske ståsted. Ikke mindst da det ikke overraskende skinner igennem i analyserne af de forskellige "fortællinger fra praksis" og i de valg og fravalg, der ligger i de teoretiske analyser. Der er i en imellem-linierne-læsning en form for "moralsk oprustning", der hidrører mere fra forfatternes personlige erfaringer og "valg", end fra de begreber og teorier som introduceres i bogen.
Til sidst i bogen introduceres endnu et ambitiøst mål:
"Hvorledes organisationsmedlemmer kan bidrage til at skabe en bedre social verden."
Det er en stor dagsorden, der åbnes, hvor bogen er lige ved at lukkes.
Det taler til tekstens fordel, at det vedholdende fokus på mikrosociale processer indirekte spiller op til det ambitiøse mål. Det er og bliver dog et indirekte samspil. Man kan, efter at have læst bogen, kun håbe på, at ambitionen indfries.
Og det er vel især her, forfatternes eget (for denne læser, sympatiske) etiske grundlag træder frem. Bidraget til en bedre social verden ligger i "forpligtelsen" (til at handle moralsk på fællesskabets værdier, skrevne regler for hvad det er godt at gøre i forhold til andre mennesker). På denne baggrund reduceres rettigheder til en utilsigtet bieffekt af den etiske fordring, der ligger i forpligtelsen på det fælles. Det er alene forpligtelsen på at inddrage "den anden", der muliggør "den andens" rettigheder i relationen. Set i dét lys forstår man bedre de "hårdhændede" fortolkninger af fortællinger fra praksis, der indgår i bogens indledende kapitler.
Lidt polemisk kan man til sidst spørge forfatterne: Hvis bogens budskab er forpligtelsen på at handle moralsk, bliver det så ikke til en etik, der kan ende med at blive endnu en subtil version af selvteknologi? Med andre ord, hvornår bliver forpligtelsen et udtryk for moderne magt?
Det er som sagt en spændende og vedkommende bog. Forhåbentlig vil den finde mange læsere blandt sit erklærede segment af ledere og HR konsulenter.
Man kan håbe, at næste reviderede udgave skaber en mere homogen tekst i en strammere disponering, med færre andenhåndsreferencer og mere systematik i den måde teoretikere anvendes i teksten. Hvis det sker, ender bogen med at finde vej til pensumlister på mange samfundsvidenskabelige uddannelser – og dét uden at miste sine erklærede målgrupper.
Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo
ETIK I ORGANISATIONER
Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder
Erhvervspsykologiserien
Dansk psykologisk Forlag 2007
Pris: 398 kroner
Dekan, professor, Dr. Merc. et Master of Psychology, CBS.
Er tilknyttet CBS Executive.
Hans faglige interesser er virksomhedspsykologi, organisations- og ledelsesudvikling samt pædagogik og læreprocesser.
