Også i Danmark har vi det seneste årti været vidne til denne udvikling i karrierebegrebet, og der er blandt andet været talt og skrevet en del om zapperkulturen blandt de unge.
Den kalejdoskopiske karriere
Hvis karriere ikke længere skal måles som antallet af trin, man kan stige op i hierarkiet, hvad er så grundlaget for de fremtidige karrierebeslutninger? De to forfattere peger på tre helt centrale faktorer: Autencitet, balance og udfordringer. På amerikansk har de betegnet deres model som ”ABC Model of Kaleidoscope Careers” (ABC står for Authencity, Balance, Challenge).
Autencitet handler om at være ægte og om at være ærlig over for sig selv. Hvad det så end konkret måtte være. At være autentisk betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Autencitet tvinger mennesker til at foretage ændringer i deres liv, så der bliver en sund sammenhæng mellem indre værdier og ydre adfærd. Både derhjemme og på arbejde.
Autencitet fødes i refleksionen over ens liv: ”Hvem er jeg?”, ”Hvad er det, jeg vil?”, ”Hvordan kan jeg være ærlig over for mig selv?”, "I hvilket omfang afspejler det, jeg har gjort eller været en del af, den jeg egentlig er, og det jeg står for?", "Hvad vil jeg gerne efterlade mig?".
Autencitet og alder
Da autencitet udspringer af refleksionen over egne erfaringer og oplevelser i livet, må den nødvendigvis have en vis sammenhæng med alder. Det er i mødet med omverdenen vi skærper vores opmærksomhed på os selv.
Man kan måske tilføje, at i dagens Danmark er det ganske almindeligt, at der til personaleudviklings- og rekrutteringsaktiviteter knyttes diverse personlighedstests eller 360 graders feedback analyser. Danske arbejdstagere er i dag væsentlig mere bevidst om egne karaktertræk og egne præferencer og derfor væsentlig mere opmærksom på samspillet med de givne arbejdsroller.
Ønsket om autencitet som det bærende element i karrieren kommer til udtryk på mange måder. Det kan være en søgen efter mening, en søgen efter spirituel/ religiøs vækst, et behov for at følge sine egne veje - eksempelvis starte egen virksomhed -, realisere ikke opfyldte drømme eller som metode til at arbejde sig ud af personlige kriser.
Mænd reflekterer tidligere
Autencitetsproblematikken indtræffer typisk tidligere for mænd end for kvinder, det vil sige efter 5-10 år på arbejdsmarkedet. Da er tiden inde til at reflektere over hvilke karriere mål, der er værd at forfølge. En refleksion over ikke alene position, men også over identitet og selvværd. Det betyder ikke, at kvinder er mindre opmærksomme på behovet for autencitet, men for mange kvinder indtræffer den rette timing først i en senere alder. Det vil sige på det tidspunkt, hvor de familiemæssige eller andre relationelle forpligtelser er mindre krævende. Først da har mange kvinder tid til at stille sig selv spørgsmålet: Og hvad så med mig? Hvad er det, jeg gerne vil?
Måske er det karrieremæssige succesbegreb ved at ændre karakter. Fra eksterne til interne succesmål. Det er i hvert fald relativt åbenbart af mange grunde, at de materielle succeskriterier – høj løn, stor bil og så videre – med alderen mister sin tiltrækningskraft og erstattes af ønsker om indflydelse, autonomi og identitet.
Unge vil være egne herrer
Meget tyder netop på, at mange i de nye generationer – X’erne og Y’erne – på tilsvarende måde har mere bredspektret succeskriterier for den gode karriere. Det betyder, at vi i langt højere grad end tidligere vil se, at også mange unge mennesker vil træffe karrierebeslutninger funderet på ønsket om autencitet. Om at være sig selv og om at være sin egen herre.
Mænd og kvinder synes at have forskellige målestokke for succes. Kvinder er mere tilbøjelige til at bruge indre og eller relationelle kriterier, mens mænd er mere tilbøjelige til at bruge løn, materiel velstand eller andre ydre succeskriterier. Det er en kendt sag fra flere danske undersøgelser over forfremmelser til lederposter, at mænd typisk lader sig motivere af lønnen og positionen, medens kvinder typisk er ude efter indflydelsen.
Gammeldags balance
Balance problematikken er formentlig en af de mest omtalte problematikker i dagens karrieredebat. Mangel på balance (læs: balancekonflikter) synes da også at have alvorlige konsekvenser for mange: lav job tilfredshed, mindre oplevelse af karriere og succes, mindre organisationsloyalitet, mere stress og burn-out, større utilfredshed med familielivet og livet i almindelighed, større alkohol forbrug og generelt problemer med såvel det fysiske som psykiske velvære.
Yngre mænd tilpasser arbejdstid
Vi ved, at kvinder forsat – om end i mindre grad end tidligere – tager hovedparten af slæbet med de hjemlige sysler. Vi ved også, at det typisk er kvinderne, der justerer deres karriere, så den passer de familiemæssige udfordringer. Men mange undersøgelser tyder på, at mænd i de næste generationer – X’erne og Y’erne – har en anden holdning til, hvad der er den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Blandt andet er mænd i nye generationer mere tilbøjelige til at nedsætte arbejdstiden efter at have fået børn, hvorimod Baby Boomerne faktisk var mere tilbøjelige til at sætte arbejdstiden op (læs: manden som forsørger).
Forfatternes undersøgelser peger på, at behovet for balance er et stadigt vigtigere omdrejningspunkt for karrierebeslutningerne – specielt for kvindenes vedkommende.
Udfordringer
Behovet udfordringer handler om læring, udvikling, karriereopstigning og selvværd.
Behovet for udfordringer kan have mange betydninger. Det kan være et spørgsmål om at fremme motivation og engagement i jobbet, at skabe læring og erfaring som grundlag for selvtillid og identitet, et spørgsmål om indflydelse og skabelse af ekspertise. Herunder vedligeholdelse af en teknologisk kompetence eller ekspertise.
”It’s hip to be a housewife!”
Et stigende antal veluddannede amerikanske kvinder dropper i kortere eller længere perioder ud af karriereræset for at bruge mere tid på familien. Det være sig på børn, forældre, andre i familien eller den nære omgangskreds, som måtte have behov for hjælp. Der kan være tale om helt at forlade arbejdsmarkedet for en periode eller at droppe det nuværende job for at forsætte i et andet og mindre belastende og mere fleksibelt job.
Det er i dag i langt højere grad blevet comme-il-faut for kvinder at følge sit ”indre biologiske ur”, og da kvinders adgang til chefstillingerne tilsyneladende har lange udsigter, kan det næppe undre, at en del kvinder vælger at droppe ud af karrieren.
I dansk sammenhæng kan en høj marginalskat kombineret med et familievenligt socialt sikkerhedsnet formentlig også få endnu flere kvinder til at overveje, om det er det ”biologiske ur”, eller det er karrieren (behovet for challenge), som skal nyde fremme.
Af med spændetrøjen
En rigtig mand forsørger sin familie og tjener så mange penge som muligt! Denne rigide definition på maskulinitet har tidligere fungeret som en slags mandlig spændetrøje, som kun få mænd i de ældre generationer inklusiv mange Baby Boomer’e har undsluppet. En definition som har ført til mange mænds såkaldte midtlivskrise.
I modsætning til kvinderne er det fortsat meget lidt socialt acceptabelt for mænd frivilligt at forlade arbejdsmarkedet eller blot stige af karriereræset. I et moderne erhvervsliv med mange fusioner, opkøb, frasalg, udflytninger etc. etc. oplever mange mænd i de ældre generationer det som en dyb personlig krise at blive smidt ud af karrieren af årsager, som de ingen indflydelse har haft på.
Bruger hellere tid end penge
Men tiderne er skiftet. Generation X og Y har (til dels ved at kigge på deres fædre) været hurtige til at sætte spørgsmål ved …
”… why they weren’t spending time with their families rather than simply spending money on them”.
Adskillige undersøgelser viser, at et meget stort antal mænd i de yngre generationer prioriterer de familiære relationer frem for det klassiske karriere forløb.
Mænd og kvinder vælger forskelligt
Som figur 1 antyder, er karriere og privatliv ubønhørligt flettet sammen. Karrierebeslutninger påvirker vores personlige liv og vice versa. En vigtig pointe hos forfatterne er, at mænd og kvinder træffer karrierebeslutning fra meget forskellige udgangspunkter. Faktisk nærmest modsatte udgangspunkter:
1) Generelt ser mænd fortsat sig selv i rollen som den, der skal sikre familiens sociale og økonomiske sikkerhedsnet (Breadwinner), og det medvirker til at fastholde mændene i et lineært, klassisk karriereforløb. Kvindernes karrierebeslutninger er langt mere relationelt begrundede og afspejler et bredt og indviklet net af mere personlige overvejelser.
2) Mænd er mere tilbøjelige til at adskille arbejde og familie. Ikke at mændene mangler interesse for familien, men kvinder er blot mere tilbøjelige til at integrere arbejde og familie i det omfang, det er muligt. Mænds karriere er mere sekventiel. Problemer med at få arbejde og familie til at hænge sammen får i højere grad kvinder til at forlade karrieren, hvor mænd bliver i karrieresporet (eventuelt i job med større fleksibilitet).
I forkortet udgave kan forskellene mellem mænds og kvinders karriere skitseres som i figur 2:
Figur 2. Mænd og kvinders karriere.