Sådan virker Idéhaven

Ledelseskonsulent Annemette Undén tager os med på en kort, guidet tur i hendes model for struktureret innovation: Idéhaven.

Af Annemette Undén, ledelseskonsulent
lid@lederne.dk

01. maj 2006

Turen rundt i Idéhaven starter i liggestolen – et billede på hverdagen. Idéerne formuleres og plantes i Mistbænken eller puttes på Komposten.

Denne proces er idégenereringen, altså idéudviklingen, som ikke stiller krav til anvendelse af idéen. Her udfordres kreativiteten for at skabe interessante koblinger og nye tanker.

Ved at plante i Mistbænken og fylde Kompostbunken deles idéerne med hele organisationen.

Når der bruges resurser på idéerne i Mistbænken, bliver de til færdig produkter, og tjenesteydelser som blomstrer i Skærehaven. Stien fra Mistbænken til Skærehaven er innovation – altså idégenerering med et formål og kræver struktur for at få resultaterne frem.

I Redskabsskuret placeres værktøjerne til det kreative arbejde og idégenereringen. De skal til for at strukturere innovationen og skabe de store og kraftfulde resultater af idéerne.