Det strategiske Forskningsråd har nedsat en programkomite, der skal støtte forskning indenfor områderne Kreativitet, Innovation, Nye produktionsformer og Oplevelsesøkonomi. Der er i forbindelse med de politiske forlig om forskning også skabt en bevilling til at igangsætte projekter indenfor området, der med et af de sædvanlige akronymer hedder ”KINO”.
Hvad drejer det sig om, og hvad har det med ledelse at gøre?
Som vi sikkert alle ved, satses der i dag ret entydigt på, at Danmark i fremtiden skal leve af højteknologi. De klassiske områder har med bio-, nano- og informationsteknologi at gøre, og vi satser også indenfor energi og fødevarer. Faktisk har de sidste årtiers største forskningssatsninger været indenfor fødevareforskning – FØTEK programmerne.
Ser vi på udviklingen af det danske erhvervsliv, er det klart, at der er en meget stor sektor, der har med landbruget at gøre. Selv om det i sig selv beskæftiger ret få, så er den afledte effekt indenfor fødevareindustri osv. meget stor.
Der er også klassisk industri og andre traditionelle områder som for eksempel søfart og shipping, hvor vi er store – i hvert fald i forhold til vores størrelse.
I forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde fremlagde et af verdens førende konsulentfirmaer, Monitor, en analyse af den danske situation. Den var udført som led i et større analysearbejde af konkurrenceevne.
Det teoretiske udgangspunkt for disse analyser er Michael Porters teorier. Ikke så underligt da Porter er en af grundlæggerne af Monitor. Det handler om såkaldte ”cluster-analyser”, hvor vi kan forstå en cluster som et sammenhængende erhvervsfelt, hvor man råder over en række hinanden støttende kompetencer og resurser, og hvor der er en geografisk nærhed, som muliggør intenst samarbejde, handel og udveksling af erfaringer og viden.
Monitor har nu set på, hvilke clusters vi har i Danmark, og hvordan de bidrager til beskæftigelsen via vores handel. 50 procent af de danske virksomheder befinder sig indenfor tre clusters: Agricultural Services & Products, Business Service og Transportation & Logistics.
It og Bioteknologi spiller en langt mindre rolle, og bidrager kun med lidt over 50.000 arbejdspladser, mens for eksempel transport og logistik bidrager med ca. 100.000 arbejdspladser.
Ser man nu på, hvordan udviklingen går, så ser man, at indenfor transport og logistik og indenfor landbrugsprodukter er der en kraftigt faldende tendens, altså negativ vækst, mens der indenfor områderne It, Business Services, Entertainment og Education & Knowledge Creation er en stærk vækst i deres bidrag til beskæftigelsen. Inden for det landbrugsrelaterede område sker der en betragtelig nedgang i antallet af virksomheder.
Monitor har derudover set på vores konkurrencesituation overfor forskellige grupper af lande, blandt andre de øvrige højtudviklede små lande i Europa, de øvrige skandinaviske lande, Vesteuropa og USA.
Hovedresultatet af analysen synes at være, at der er en række nye områder, hvor væksten sker, og hvor vi samtidig er truede af vore nærmeste konkurrenter. Disse områder er ikke den traditionelle industri og heller ikke i særlig høj grad (bortset fra it-området) det højteknologiske.
De erhvervsområder, som KINO relaterer sig til, er – når man ser på Monitors analyse – afgørende for væksten i Danmark, men de er også truet af vore nærmeste konkurrenter i de små og smarte lande som Holland og Finland. Derfor er forskning indenfor disse områder særdeles vigtig.
Det er også vigtigt, at denne forskning foregår i tæt samspil med de erhvervsområder, der ikke har en lang tradition for forskningssamarbejde, sådan som for eksempel landbrug og lægemiddelindustrien har det.
Det er også afgørende, at forskningen sker på en måde, så den kommer i spil, ikke kun med resultater men som led i en mere generel kompetence-udvikling.
Hvis kreativitet og innovation skal fremmes, skal mange mennesker til at tænke og handle anderledes. Så er det ikke gjort med, at man nu ved, hvordan man konstruerer en given ”dims” eller programmerer en given funktionalitet.
Der skal ske samarbejde horisontalt mellem forskningsmiljøerne og de vidensmiljøer, der eksisterer rundt om i erhvervslivet (og for den sags skyld også i mange dele af den offentlige sektor der jo for eksempel er stærkt involveret i for eksempel turisme). Men der skal også ske et mere vertikalt samarbejde, hvor nye begreber og teorier, nye måder at tænke på, kommer ind i vore uddannelser og i efteruddannelsen.
Ser vi på ledelsesområdet, peger mange af disse tendenser i retning af nye former for ledelse.
I et landbrugs- og industrisamfund er det meningsfuldt at have begreber som driftsledelse og strategisk ledelse. Der er nogen, der tager de overordnede beslutninger, og nogen der skal udføre dem. Det ligner den klassiske militære sondring mellem stab og linie. Det giver også typisk store hierarkisk organiserede strukturer.
I en videns- og oplevelsesøkonomi er det anderledes. Der er der flere og mindre enheder, og det bliver sværere og sværere at sondre mellem drift og strategi.
I mange projektorganiserede virksomheder med mange projekter må der for eksempel nødvendigvis være mange projektledere. Og at være projektleder er noget helt andet end at være driftsleder.
Ledelse af innovationsprojekter og af innovative miljøer, eller ledelse i virksomheder indenfor oplevelsesøkonomi, det være sig turisme eller kunstnerisk virksomhed, er igen noget ganske andet. Der er ikke samme skarpe skel mellem at udføre en opgave og at lede udførelsen af en opgave. Ledelsesaspektet indgår mere integreret.
Samtidig bliver ledelsesopgaven også mere kompleks. Der indgår både elementer af arbejdstilrettelæggelse, kommunikation, læring og kompetence-udvikling.
Det kræver nye ledelseskompetencer. Derfor indgår ledelsesaspektet som noget helt centralt i den forskning, som skal ske indenfor rammerne af KINO.
Eksterne links
KINO
