Hvorfor opfører nogle erhvervsledere sig etisk korrekt, mens andre bare blæser på det omkringliggende samfund? Hvor kommer godhed fra, og hvordan udvikler man dydige medarbejdere? INSEAD-professor Maurizio Zollo forsker i lederes sociale ansvarlighed.
Af Louise Sandager, ledelsesjournalist, bosat i Frankrig
E-mail: lid@lederne.dk
01. maj 2006
Corporate Social Responsibility. Det er oppe i tiden, og medierne fortæller igen og igen om erhvervsvirksomheder, som har sponsoreret et børnehjem eller sendt penge til tsunamiens ofre.
Men medierne fortæller også om skandalerne i Tyco, Enron og WorldCom, hvor erhvervsledere har svindlet og bedraget for millioner. Snydt, raget til sig og lukreret på både samfundets og virksomhedens midler.
To sider af det samme erhvervsliv. To sider af mennesket. Et etisk dilemma og en psykologisk gåde som INSEAD-professor Maurizio Zollo har sat sig for at løse.
Han forsker i social ansvarlighed, men i modsætning til de fleste andre forskere beskæftiger han sig sjældent med, om det kan betale sig for en virksomhed at være socialt ansvarlig. For det er han selvsagt overbevist om, at det kan.
Naturligt at bidrage til samfundets bedste
Zollo forsker i den enkelte leder; dissikerer hundredevis af erhvervsfolks individuelle opførsel.
Hans mål er at finde ud af, hvorfor nogle ledere gør det rigtige og handler samfundsmæssigt forsvarligt, mens andre bare blæser på omverdenen.
- Virksomhederne står over for et stigende pres for at opføre sig ansvarligt, og det burde være naturligt for dem at bidrage til samfundets bedste. De, som med deres produkter, har indflydelse på millioner af menneskers hverdag og levemåde. Alligevel er det ikke altid sådan, virkeligheden er. Hvis vi ser på de seneste års skandaler, er der ikke noget, der tyder på, at den højtuddannede, højtbetalte leder generelt kan siges at være bedre end andre, siger Maurizio Zollo.
Den indre godhed
Den italiensk fødte professor er en af hjernerne bag verdens hidtil mest ambitiøse forskningsprojekt inden for Corporate Social Responsibility, det tre-årige program RESPONSE. Her arbejder INSEAD sammen med 32 multinationale selskaber, som eksempelvis IBM, Microsoft, Shell og Unilever samt en stribe business-skoler, heriblandt Copenhagen Business School.
- Vi interviewer hundredvis af erhvervsledere. Og så stiller vi efterfølgende de samme spørgsmål til virksomhedernes stakeholders. Det være sig social rating agencies, miljøorganisationer, fagforeninger, forbrugerorganisationer, leverandører og offentlige myndigheder. Målet er at finde ud af, hvorfor der er så stor forskel på, hvad erhvervsledere oplever som social ansvarlighed, og hvad verden udenfor forventer af virksomheden.
Social ansvarlighed kommer fra den enkelte
Maurizio Zollo er efterhånden nået frem til den klare overbevisning, at social ansvarlighed kommer fra det enkelte menneske, den enkelte leder. Og at særligt socialt ansvarlige firmaer i virkeligheden bare er firmaer, som har mange moralsk ordentlige mennesker ansat.
- Hvis CEO’en er meget socialt ansvarlig, så hjælper det selvfølgelig, fordi han formentlig vil forsøge at påvirke hele organisationen. Men det er ikke nok i sig selv. Faktisk vil jeg påstå, at det er rent held for nogle virksomheder, at de er endt op med en stribe socialt ansvarlige ledere. En slags tilfælde, at man har fået ansat de rigtige. De gode,” siger Maurizio Zollo og smiler.
- Vi er nu halvvejs gennem forskningsprogrammet, og det har slået os, hvor meget den enkelte leders moralske værdier har betydning for firmaernes sociale ansvarlighed. Hvordan karakter er med til at skabe handling, hver gang lederen tager et valg eller en beslutning, siger Zollo, som ikke kun skelner mellem god og dårlig opførsel, men også – og det er vigtigt – gradbøjer den gode opførsel. For der er forskellige grunde til at opføre sig pænt.
- Der er dem, som kun opfører sig ordentligt, fordi de er bange for at blive straffet, hvis de gør noget forkert. Så er der dem, som gør noget godt, fordi de gerne vil kunne lides af andre. Og endeligt er der dem, der opfører sig korrekt, fordi de simpelthen er sådan. Fordi det er deres instinkt. Det er det højeste niveau af social ansvarlighed, og hvis der er mange af den slags i et firma, ja, så bliver virksomheden automatisk mere socialt engageret.
Skyld som drivkraft
Spørgsmålet er oplagt. Hvorfor ikke bare ansætte nogle gode, ansvarsbevidste ledere fra starten? Sortere de mest profit-orienterede kynikere fra allerede i kandidat-fasen? Droppe de dumme svin, så at sige.
Maurizio Zollo smiler næsten sørgmodigt. Sidder i det lille kontor mellem bunker af papirer og psykologiske tests.
- Fordi man ikke umiddelbart kan regne ud, hvem der vil opføre sig ansvarligt. I hvert fald ikke ud fra de parametre, som HR-managere hyrer folk efter i dag.
Retfærdighed og empati
Zollo opregner i sin forskning en række dyder, som indikerer socialt engagement. Moralsk integritet for eksempel. Retfærdighedsfølelse, empati og evnen til at leve sig ind i andres menneskers følelser. Eller hvad med næstekærlighed og selverkendelse, bare for at nævne et par stykker. Ikke just karaktértræk som står øverst på HR-chefens ønskeseddel til nye chefer.
Som et af de nyeste resultater har Maurizio Zollo og hans kolleger overraskende fundet, at ledere, der ofte føler skyld og skam, er langt mere socialt ansvarlige end andre.
- Det var virkelig slående. Vi spurgte en stor gruppe ledere om 35 forskellige følelser, og hvor ofte de havde oplevet disse følelser inden for de sidste tre måneder.
Når vi bagefter listede svarene, kom skyld og skam ind allernederst på listen.
Det er altså sjældent, at ledere føler skyld – og at de vil indrømme det.
Men vi så også, at de ledere, som oftest føler skyld, netop er dem, som er mest socialt ansvarlige i deres daglige arbejde. HR-afdelinger skulle altså i virkeligheden til at lede lidt mere efter skyldfølelser, konstaterer INSEAD-professoren.
Ledere skal meditere
Man må ikke misforstå Maurizio Zollo. Han har ikke noget imod profit og indtjening. Det er stadig virksomhedernes eksistensberettigelse. Men han er overbevist om, at fremtiden tilhører de firmaer og organisationer, som forstår, hvilket enormt ansvar de har for samfundets udvikling.
- De udfordringer, som menneskeheden står over for, er store, uundgåelige – og globale. Det vrimler med økonomiske, sociale og miljømæssige uligheder. Uligheder som hele tiden vokser. Samtidig er verdens virksomheder blandt de mest indflydelsesrige institutioner, og de har kolossale muligheder for at skabe en bedre verden for de eksisterende og fremtidige generationer, siger Zollo og citerer løseligt fra det 45 sider lange opråb, som han har været med til at udforme i netværket Globally Responsible Leadership.
Opråbet er en opfordring til socialt engagement blandt alverdens virksomheder og business-skoler.
Ledere kan opdrages
- Jeg er optimist, og jeg tror virkelig på, at det kan lade sig gøre at opdrage ledere til at blive mere dydige. At højne deres moral, siger Zollo.
- I modsætning til de fleste psykologer, som mener, at menneskets karaktertræk er fastlagt ved seks-års-alderen, så tror jeg på, at det kan lade sig gøre at ændre mennesket hele livet igennem. Hvis ikke jeg troede på det, så var der ingen grund til at arbejde med alt det hér.
Som en særskilt del af RESPONSE-projektet gennemfører Zollo og hans forsknings-kolleger et trænings-eksperiment med ledere fra Microsoft, IBM og Shell. Målet er at højne de involveredes sociale ansvar. Ikke ved at true med straf eller lokke med penge – for den metode holder i følge Maurizio Zollo ikke – men ved simpelthen at gøre lederne mere bevidst om Corporate Social Responsibility.
Skal ændre opførsel
- De gennemgår først en træning, som man kunne kalde almindelig executive education, hvor vi oplyser om social ansvarlighed. Men det er normalt ikke noget, der ændrer deres adfærd. For ét er at vide, hvad der er moralsk rigtigt, noget andet er at efterleve det, siger Zollo og smiler indforstået. Fordi han, ligesom alle andre, kender dilemmaet mellem at vide, hvad der er bedst og så faktisk gøre, hvad der er bedst.
- Det er tanken med vores eksperiment, at vi reelt vil have de involverede ledere til at ændre opførsel. Det kræver, at de lærer sig selv bedre at kende, lærer deres egne værdier at kende. De skal forandre sig på et dybere bevidsthedsniveau, og dertil bruger vi meditation.
Hælder til Aristoteles
Maurizio Zollo stopper talestrømmen, næsten genert. For han ved godt, at det er ret usædvanligt, at en professor fra en af verdens førende business-skoler sætter toptunede forretningsmænd til at meditere. Men Zollo hælder stadig til Aristoteles’ teori om, at vi som mennesker ”er hvad vi gør”. Og at dét ”at gøre godt kan være med til at forme, hvem vi er”. Han tror fuldt og fast på, at selv relativt forbenede, konservative erhvervslede-re kan lære at blive intuitivt mere ”caring”.
Med et samlet budget på knap to millioner euros til hele RESPONSE-programmet har han og hans kolleger ikke råd til at sende lederne på længerevarende opdragelses-programmer, men forskerne følger spændt med i Microsofts sociale initiativer.
Computer-giganten giver simpelthen medarbejdere mulighed for at arbejde op til tre dage om året i fattige områder eller i sociale organisationer, for på den måde at øge de ansattes viden om samfundets problemer.
Stjæler fra aktionærerne
- Der er jo altid denne her diskussion, om Corporate Social Responsibility kan betale sig. Nogle erhvervsfolk synes jo stadig, at det er ”at stjæle fra aktionærerne”, når der bruges penge på sociale formål. Men jeg er overbevist om, at aktionærerne på langt sigt vil have gavn af, at de forskellige stakeholders’ behov integreres i virksomhedens strategiske beslutningsprocesser, siger professoren.
Han tror, at CSR efterhånden vil sprede sig til de fleste firmaer, men – indrømmer han – med større eller mindre entusiasme.
- Om 25 år vil der være to former for social ansvarlighed. Der vil være firmaer, som fuldstændig har integreret det sociale ansvar i ledelsens rutiner. Hvor det er fuldt indarbejdet i dagligdagen, og hvor firmaet proaktivt tager del i samfundet.
Og så vil der være firmaer, som kun gør det allermest nødvendige for ikke at få et dårligt omdømme. For dem vil CSR bare være en form for risk protection; altså at man handler socialt ansvarligt, fordi man ellers er bange for at få et skidt image, siger Maurizio Zollo.
Forskellige bud på virksomheders sociale ansvarlighed:
Kilde: Bogen Social ansvarlighed – fra idealisme til forretnings-princip. Af Helene Tølbøll Djursø og Peter Neergaard
Maurizio Zollo er italiensk født og har siden 1998 været professor i strategi ved INSEAD syd for Paris.
Han har en PhD. og en master i Managerial Science and Applied Economics fra den amerikanske Wharton School.
Zollo har tidligere arbejdet som konsulent for McKinsey i Milano og som finansanalytiker for Merril Lynch i New York.
Han har bidraget til en stor mængde bøger, artikler og publikationer, og han er adskillige gange prisbelønnet for sit akademiske arbejde.
Maurizio Zollo er chef for INSEADs nyligt oprettede INSEAD Business in Society Research Center (IBIS). Han er en af stifterne af The European Academy of Business in Society, og han sidder i en stribe akademiske råd og bestyrelser.
