Innovationsgødning

Et interview med ledelseskonsulent Annemette Undén, fra firmaet Idéhaverne, demonstrerer tydeligt hendes tilgang til innovation. Metaforer for emnet forlader med korte mellemrum hendes mund og hjælper den lyttende part til at forstå hendes model for innovation i organisationer og virksomheder.

Uden netop metaforerne ville modellen med navnet Idéhaven ingenting være. For modellen består i al sin enkelthed af et sprogligt billede på en nyttehave à la den kolonihave, som Annemette Undén og hendes mand opholder sig i og nyder frugterne af i sommermånederne.

Modellen består af elementer, som alle havebrugere genkender:

• En mistbænk, der fungerer som en slags drivhus for spæde idéer, der kan vokse sig store.
• De ubrugte idéer ryger i kompostbunken, hvor de kan formulde og gøde andre idéer.
• De modne idéer sættes i skærehaven, hvorfra de kan høstes.I redskabsskuret finder brugeren metoder, modeller og værktøjer til sin idéudvikling.

Idéer er organiske
- Grunden til hele metaforen og dens mentale billede er, at idéer er organiske. Billedet af en have fortæller noget andet om, hvordan jeg skal behandle idéerne, og det er på en anderledes måde, end hvis jeg havde lavet noget, der hed idéfabrikken. For indeni en fabrik er vilkårene og tankesættet nogle andre. En fabrik ville lægge op til en maskinel tankegang, til forskel fra billedet af en have som man forbinder med levende organismer, forklarer Annemette Undén.

Modne idéer høstes
Idéhaven er ikke bare en model, den er også et it-værktøj. Den befinder sig rent fysisk på computere i hendes kunders virksomheder.

Placeret midt i skærmbilledet står det femte element i form af en liggestol – Annemette Undéns svigerfars, hentet ind i Idéhaven med en scanner.

Brugeren flytter med computermusen sine høstemodne idéer i skærehaven, sine knapt så modne idéer til mistbænken og de flyvske idéer ryger i kompostbunken.

I kompostbunken ligger de og formulder sammen med andre umiddelbart ubrugelige idéer. Måske bliver de liggende for altid, som del af virksomhedens videndeling. Måske fisker en anden bruger på netværket en idé op af mulden og kombinerer den med et af sine egne indfald. Det kan føre til et spændende patent eller blot en mere effektiv arbejdsrutine i virksomheden.

- Jeg har den opfattelse, at der ikke findes gode og dårlige idéer. Der findes idéer, der ikke passer ind i den gældende kontekst. Så når det er en kompostbunke og ikke en skraldespand, er det, fordi en idé aldrig forsvinder. Den vil altid være der, som noget den næste idé bygger ovenpå, siger Annemette Undén.

Uforløste drømme
Hendes tanker kredsede blandt andet om teorierne bag Appreciative Inquiery, da hun udviklede Idéhaven.

- Bag enhver frustration ligger en uforløst drøm. I en virksomhed findes en masse idéer, som aldrig bliver til noget. Og hvis vi ikke har et sted at sende idéerne hen, hvor vi har en følelse af, at de gør nytte, så lægger de sig i organisationen som et lag af uforløste ting, som ender med frustrationer blandt ledelse og medarbejdere.

Der findes kun gode idéer
Når brugere af Idéhaven lægger deres idéer i kompostbunken, bevarer folk ifølge ledelseskonsulenten følelsen af, at de er kreative. Og hvis idéerne ikke umiddelbart kan bruges, betyder det, at tidspunktet er forkert – ikke at de ansatte er mindre kreative.

- Hvis folk ikke kan skelne mellem, om deres idé er dårlig, eller om den blot ikke passer til konteksten, så tror de, at idéen er dårlig. Og jeg tror ikke, at en person eller organisation kun kan få dårlige idéer. Dermed bliver skellet ikke, om det er en dårlig eller god idé, men om vi vil bruge resurser på dem nu eller ej, understreger Annemette Undén.

Tankerne skal bruges
Hendes mistbænk (drivhus) og skærehave er mentale incitamenter til at skabe et flow i idéerne. For hvis en ansat, en afdeling eller en virksomhed aldrig tager nogle idéer ud og sender dem videre i systemet, bliver der ikke plads til de nye kreative indslag.

- Får jeg ikke brugt produkterne af mine tanker, holder de op med at leve, som hun siger.

Metaforen beroliger
Grunden til, at Annemette Undén har valgt metaforen som basis for sin model for innovation er hendes forestilling om, at de sproglige billeder med liggestol, planter og skærehave i sig selv fremmer idéudvikling. Simpelthen fordi metaforerne gør den kreative proces legende og uforpligtende.

- Hvis vi tror, at den proces er meget alvorlig, undlader vi nogle gange at gøre det rigtige – simpelthen fordi vi bliver bange for ikke at gøre det rigtige.

Det at nå frem til innovation handler for Annemette Undén om at skabe et rum uden risici for den ansatte, hvilket ifølge hende er grunden til de mange særligt indrettede rum på virksomheder og forskningsinstitutioner til idéudvikling. Sådanne rum indeholder ofte bolde, farver og andre ting. Her befinder man sig på neutral grund og kan komme af med sine skøreste idéer uden at blive grine af.

- Jeg skelner ikke mellem særlige rum til idéudvikling og den daglige plads ved skrivebordet. I min verden handler det om at få medarbejderne til at reflektere over, hvorfor der overhovedet skulle være modsætninger mellem det kreative og det at arbejde, understreger hun.

Innovation er noget, man kan sælge
For Annemette Undén handler innovation om at konceptualisere kreativiteten. Særlige rum i forskellige farver og med adspredelse kan være gode til generere idéer, men for at få forslag til nye processer, produkter og tjenesteydelser ud over rampen skal de sættes i system.

- Hele formålet med det her er at skabe noget innovation, som jeg formulerer det: Fra at have noget løst til noget man kan sælge. Det handler om at modne idéerne, så de er klar til at komme i skærehaven. Og så gælder det om at høste med jævne mellemrum, ellers kan ”blomsterne” i haven holde op med at blomstre.

Idéer og praksis hænger sammen
For Annemette Undén er det meget vigtigt, at en virksomhed er bevidst om tankerne bag modellen, når de ansatte bruger Idéhaven. Det betyder, at hun insisterer på at gennemføre en workshop, hvor alle brugere lærer modellen at kende.

- Jeg oplever ofte, at medarbejderne i starten har svært ved at skelne mellem de idéer, der skal i mistbænken og i kompostbunken. Vi har en lang tradition for at ville dele idéer op i gode eller dårlige, men historien viser, at hvad vi oprindelig tænkte som en rigtig dårlig idé, viste sig at være en genial opfindelse, siger hun og nævner limen bag på post-it sedler.

- Den er opfundet ved en fejl. Hvis den opfinder havde tænkt: ”Den kan ikke, det den skal. Ergo er det en dårlig idé, ud med den.”, havde hans firma mistet meget store indtægter.

Skæreklar idé
Et andet spørgsmål, hun ofte møder i virksomhederne, lyder: ”Hvordan ved jeg, hvornår en idé er klar til at komme i mistbænken?” – For alle ved at i vores organisation dør idéerne, hvis ikke de er helt klar, når de bliver præsenteret.

- Mit svar til dem er, at det netop er den kultur, som virksomheden skal gøre op med. Enhver idé, uanset hvor vag og ufærdig, kan puttes i Idéhaven, når blot den kan formuleres på skrift. Pointen er netop at få alle de små idéer samlet, så de kan deles med andre i organisationen og i fællesskab blive udviklet til færdige produkter, tjenesteydelser eller effektiviseringer interne i organisationen.

Troen på de frie idéer
It-systemet ligger på et netværk, så de ansatte har adgang til hinandens modne og mindre modne idéer. Hun er overbevist tilhænger af open source-tankegangen. I den globale verden skader det mere, end det gavner at holde sine idéer hemmelige. Idéhaven er da også konstrueret ved hjælp af et open source computerprogram: Det blog-baserede Wordpress.

En virksomhed kan selvfølgelig vælge en hermetisk lukket kasse til sin idé og udvikle og producere den bag lås og slå, men så bliver den ifølge Annemette Undén dyr at udvikle nu om stunder. Den måde at forske på var i hendes optik gængs for ti år sidén, men svær i dag, for det er blevet svært at samle alle de dygtigste forskere på et felt samlet i samme virksomhed.

- Hvis du vil være rigtig god til at udvikle noget og lancere det, er du nødt til at gøre det i konkurrence med andre. Det værste for en løber er at være så meget bedre end træningskammeraterne, at han er en halv bane foran. Han skal ud blandt andre, pointerer Annemette Undén – med et sprogligt billede.