Og de nye ledere? De er rustet til livet som globale borgere, for de er formet af udfordringer og modstand.
Bag de trendy briller skjuler der sig et par intelligente og venlige øjne. Men Konstantin Korotovs blik er også intenst, når han fortæller om de russiske ledere, som hans forskning har drejet sig om de seneste år.
Man fornemmer, at han deler deres skæbne, og at deres projekt – det han skildrer i sin endnu upublicerede artikel, Global Career as a structure for Organizing Identity, Life, and Meaning – også er hans projekt. Noget han går igennem sammen med dem, han skildrer: De russere som tidligt greb chancen for at se andet end det tidligere Sovjetunionen, dem som satsede alt på kapitalismen og udlandet – og vandt, selvom prisen var høj.
Hverken stalinist eller mafia
En topleder fra Rusland skal kunne mere end sin vestlige kollega. Og det er først og fremmest fordi, hans baggrund betyder, at han er nødt til at bevise sin legitimitet.
Det er stadig sjældent at se en topleder fra Rusland i en multinational koncern, og hvor en person fra Danmark, England eller USA vil blive taget alvorligt med det samme af sine ligesindede – netop fordi de mere eller mindre har en fælles baggrund – så er russeren nødt til at starte med at få cementeret, at han hverken er stalinist, sælger piratkopierede cd’er eller har forbindelser til den russiske mafia.
Det er de samme eller lignende udfordringer, der møder ledere fra andre lande, som er ”mærkelige” i multinational sammenhæng såsom Brasilien, Kina og Indien, forklarer Korotov. Men for de ledere, der klarer sig igennem skærsilden, betyder det, at deres position er nærmest urokkelig. For de har bevist deres værd og vist resultater.
Altid bevise sit værd
Den hellige grav er dog ikke velforvaret. Skulle en international topleder med russisk baggrund vælge at vende hjem til Rusland i en periode, står vedkommende over for en ny udfordring: At få sine landsmænd til at acceptere de metoder og den ledelsesfacon, som er udbredt i globale virksomheder.
Som russer med en global karriere skal man altså bevise sit værd i alle sammenhænge, og man er nødt til at være fleksibel meget lig en kamæleon for at kunne fungere i de mange forskellige miljøer, man optræder i.
Identitet og adfærd
Konstantin Korotov har sat sig for at forske i, hvordan den russiske leder klarer disse udfordringer, og ikke mindst hvordan hans helt særlige position – uden for de normale fællesskaber som eksempelvis det nationale fællesskab med andre russere – er med til at forme hans identitet og adfærd.
Teorien er, indrømmer Korotov, at det helt særlige livsforløb, som er typisk for disse mennesker – at have kæmpet sig til muligheder og anerkendelse fra barnsben – har givet dem en evne til at begå sig og sætte sig igennem, som gør dem til stærke, multinationale topledere. Og til en ledertype og en lederbaggrund vi vil se mange flere af i de kommende år, hvor den internationale forretningsverden for alvor vil blive global.
Fem af de store
Som eksempler på nye russiske topleder nævner Konstantin Korotov fem personer med succes i globale virksomheder:
- Dimitry Strashnov, vicepresident i Phillips.
- Natalia Kasperskaya, generaldirektør i det globale Kaspersky Labs, der bekæmper computervira.
- Nikolai Kolesnikov, som i 1999 blev udnævnt til global vicepresident i investeringshuset J. P. Morgan.
- Alexander Izosimov, tidligere ansvarlig for Mars' projekter i Østeuropa, Skandinavien og det tidligere Sovjetunionen.
- Kirill Tatarinov, vicepresident i en af Microsofts divisioner.
- Det er nogle af de store navne. Der er ikke så få ledere, som endnu ikke er placeret så højt i deres organisation, men som er på vej, siger professoren.
Et skoleeksempel
Toplederen Valentin er også en moderne, russiske ledertype. Han er en af 15 russiske topledere i multinationale virksomheder, som har talt med Konstantin Korotov om deres opvækst, baggrund og arbejdsbetingelser, og Valentins historie er meget karakteristisk.
Han er 34 år, kommer fra en sovjetfamilie, hvor faderen var mellemleder inden for statsbanerne, mens moderen arbejdede som læge på en lokal klinik. Sin barndom tilbragte Valentin i en lille industriby 500 kilometer syd for Moskva, men da han var færdig med sin gymnasieeksamen, drog han til hovedstaden for at studere fysik. Og allerede som ung student begyndte han at arbejde for en finansiel virksomhed, som blandt andet beskæftigede sig med veksling af fremmed valuta. Det tjente han en del penge på. Penge som han investerede i et sprogkursus i engelsk på en skole i England.
Insisterede på London
Efter sit kursus søgte han en stilling som trainee i et større, multinationalt firma. Og fik det. Men han stoppede ikke her. Sin løn brugte han primært til at spare op, så han kunne fortsætte sin uddannelse. Han søgte optagelse på flere førende business schools og valgte én på det europæiske kontinent – for at udvide sit netværk og sin erfaringsbase.
Efter sin MBA søgte han igen arbejde og blev tilbudt ansættelse af et større, internationalt konsulenthus. De ville helst have Valentin til at arbejde med en række komplekse opgaver i Rusland, men han sagde nej tak og insisterede på at blive placeret i London, da han mente, at det ville være bedre for hans karriere på længere sigt. Konsulentvirksomheden gav sig, da Valentin havde imponeret dem i løbet af ansættelsesprocessen, og for Valentin betød det endnu en udfordring.
Tvunget til freelancearbejde
Han skulle nemlig først overstå en masse bureaukrati for at få opholds- og arbejdstilladelse i England. Derfor blev han tvunget til i en periode på flere måneder at leve af freelance konsulentarbejde, og det lærte ham en fleksibilitet, som blev meget nyttig, da det økonomiske klima i Europa efter en periode på et par år, som Valentin tilbragte som konsulent, blev en smule køligere.
Valentin skiftede spor og satsede på en mindre, men mere fleksibel og rentabel virksomhed, hvor han arbejdede med projektledelse i detailsektoren.
Efterhånden fik han mere erfaring inden for general management, hvilket betød, at han var parat, da han fik et ekstremt lukrativt tilbud fra en russisk virksomhed med aktiviteter inden for luksusvarer. Virksomheden søgte en kandidat med en teknisk baggrund fra et førende russisk universitet samt en uddannelse fra en international business school.
Skabt til jobbet
Personen skulle endvidere have konsulenterfaring, internationalt netværk og viden om tunge, finansielle emner. Valentin var som skabt til jobbet.
I øjeblikket arbejder Valentin i sin nye stilling. Firmaet vokser med raketfart, men jobbet er langt fra stabilt. Der arbejdes med en IPO, og derefter vil Valentin videre, hvilket næppe bliver et problem, da han nærmest dagligt får tilbud fra internationale headhunterfirmaer. Han mener, at det næste job skal være uden for Rusland, da han prioriterer at vedligeholde sine globale kompetencer, og det gør sig også udslag i Valentins private forhold. Han arbejder i Moskva, men bor sammen med sin kone i London, hvor parret for nylig har købt en lejlighed.
We shall never surrender
Den russer, som ender som international topleder, har hele livet måtte gå op ad bakke, siger Korotov. Som Valentin har han måttet uddanne sig og knokle. Han har klaret sig godt i skolen, han har tidligt valgt at beskæftige sig med sprog, men han har haft udlængsel og har aldrig været bange for at være anderledes. Og det er ellers ikke normalt for russere, siger Konstantin Korotov.
Professoren er selv russer, og alligevel tøver han ikke med at beskrive de fleste af sine landsmænd som racistiske, indelukkede og intolerante mennesker, som helst vil være som de andre og aldrig tager chancer.
De russiske virksomheder og deres ledere fungerer efter samme principper, mener han. Det er ikke nemt at få medarbejdernes engagement. De er ikke åbne eller beredte til at diskutere, og den værdi, som mennesker tillægges i den typiske organisation, er lig nul! Der arbejdes ikke bevidst og konsistent med personaleudvikling og virksomhedens menneskelige resurser, for man forstår simpelthen ikke konceptet.
Mobile russiske topledere
De kompetencer, som kendetegner de globale, russiske topledere, står i skarp modsætning til denne arketypiske russiske ledelsesfacon, siger professoren. Disse mennesker er i stand til at overleve i enhver kultur. De har en international og mobil livsstil, de taler flere sprog flydende og interesserer sig også typisk for sager og temaer, der rækker ud over deres egen lille verden.
I artiklen ”The New Global Russian Business Leaders: Lessons from a Decade of Transition”, udgivet i 2004 i European Management Journal Vol. 22, No. 6 og skrevet af Konstantin Korotov i samarbejde med blandt andet Manfred Kets de Vries og Stanislav Shekshnia, alle fra INSEAD, opridser forfatterne en række kompetencer, som er typiske for den globale, russiske leder. Det er blandt andet:
- Evnen til at assimilere og replikere et kapitalistisk system, som er den totale modsætning af den kommunisme, de er vokset op med.
- En kapacitet til at kunne genopfinde sig selv og reorientere deres organisationer med en hastighed, som sjældent ses i multinationale virksomheder.
- Fantastisk evne til at skabe og vedligeholde netværk af alle slags, inden for hvilke lederes positionerer sig selv som essentielt centrum.
- Sans for at iscenesætte sig selv i forhold til omgivelserne, da mange af det kommunistiske system har lært at læse andre menneskers motiver endog særdeles godt.
Skal være bedre end vestlige topledere
Alt i alt får den globale, russiske leder sin helt egen identitet og særpræg. Han skal være mere end bare en russer for at kunne overleve internationalt og af samme årsag også mere og bedre end en vestlig, international topleder.
Den russiske leder ser sig som verdensborger, som nok har rødder i Rusland, men ikke opfører sig som de klassiske eksilrussere, der ser russisk tv, kommer i russiske klubber og i det hele taget lever og ånder som russere, selvom de bor i udlandet.
Den russiske topleder er dermed på en måde et menneske uden et hjem og et had/kærlighedsforhold til sit eget bagland. Han er nødt til at tænke internationalt og globalt, han er vant til at skulle kunne fungere i mange forskellige – indimellem modsætningsfyldte miljøer – og han har skullet leve med uoverstigelige udfordringer hele sit liv.
Disse træk finder man til forveksling hos ledere fra Kina, Indien, Brasilien og andre lande, der er stærkt på vej ind på den globale scene. Og vi kan lige så godt vænne os til dem. For dels tager de imod globaliseringen med kyshånd, og dels er de selv med til at skabe den.
Russerne kommer.
| European School of Management and Technology – esmt
I februar 2006 kunne den tyske kansler, Angela Merkel, officielt åbne Tysklands nyeste og formentlig snart førende business school med fokus på MBA-uddannelse.
Esmt havde ironisk nok fået til huse i den tidligere Statsrådsbygning, et imposant palads beliggende midt i Berlin, hvor DDR-regeringen havde sine kontorer og festlokaler frem til den socialistiske republiks endelige ophør i 1991.
Her i auditoriet for MBA-studerende – under en fresko af det tidligere DDR’s statsvåben – kunne Merkel så lykønske de 25 tyske virksomheder, herunder forsikringsgiganten Allianz, industrigiganterne BMW, Daimler Chrysler og Siemens og andre store virksomheder som Deutsche Telekom, Deutsche Bank, Lufthansa og Schering AG, som i fællesskab har grundlagt og sponsoreret emst med deres dåd.
Skolens MBA-program har i øjeblikket 29 studerende fra 14 forskellige lande. Derudover tilbyder emst en række skræddersyede kurser og kortere uddannelser – blandt andet til medarbejdere fra de stiftende virksomheder.
Mere information på www.esmt.org.
Korotovs forskning
Konstantin Korotov har blandt andet baseret sin forskning på tidligere arbejder om identitetsændringer. I et projekt, han foretog på INSEAD, observerede han ledere, som studerede på skolen. Der var tale om 30 mennesker fra 12 lande, som blev observeret i et år. Processen var metodisk særdeles omfattende og indeholdt blandt andet dybdegående, kvalitative interviews, indholdsana-lyse, spørgeskemaundersøgelser, analyse af andenhåndsdata (herunder de studerendes rapporter, websider og blogs) samt verificering af teorierne via datatriangulering que fremstilling af resultaterne for en neutral testgruppe af andre studerende fra skolen.
Det nye projekt er meget eksplorativt, forklarer professoren. Men på sigt regner han med, at materialet vil være statistisk validt.
|
