Så har man hørt det med: Soldater skal lede sig selv.
For kendere af krigsfilm som Platoon og Jar Head kan den påstand undre. I de to og mange andre krigsfilm skildres, hvordan selvstændigheden pilles ud af unge meniges sind for at gøre dem til tandhjul i en krigsmaskine.
I en ny bog fra Forsvarsakademiet, Internationale operationer i fokus, er det ikke just den fra krigsfilm kendte type uddannelse, der præger dagsordenen. Virkeligheden er, at danske soldater indgår i operationer verden over. Fokus er ikke længere på at forsvare et territorium – staten Danmark – men at bidrage til at udvikle fredelige samfund. Eller sagt med andre ord: global governance.
Behov for delegering
Bogen gennemgår de udfordringer, som en soldat i internationale fredsbevarende operationer kommer ud for.
Først og fremmest er det ikke længere kun den enkelte soldat, men hele det civile samfund der skal dannes, skriver forfatterne. I mødet med lokalbefolkningen omfortolker og rekonstruerer soldatens militære dannelsesidealer til almene civilisationsidealer.
For det andet hænger de politiske og de humanitære opgaver nu uløseligt sammen og må følgelig håndteres samtidig. Derfor, mener Holsting og Nørgaard, er der behov for delegering og differentiering af beslutningsprocesserne. Den formelle, kendte kommandoform må brydes om til en mere flydende og fleksibel struktur – soldaterne skal blive bedre til at lede sig selv.
Lær af egne erfaringer
Sådan en forandret virkelighed stiller nye krav til, hvordan soldaterne uddannes. De faglige færdigheder i at begå sig i felten skal naturligvis være i orden, men soldaterne skal også forstå, hvordan de lærer af deres egne erfaringer. Som forfatterne formulerer det:
- Spørgsmålet er så, hvordan meningsdannelse, læring og kompetenceudvikling kan fremmes i internationale missioner? Hver mission stiller sine egne muligheder og begrænsninger og etablerer derved sit eget specifikke læringsmiljø. Det er i dette læringsmiljø, kompetenceudviklingen foregår – det, det gælder om, er at gøre den målrettet og systematisk, snarere end tilfældig og overladt til den enkelte.
Kamp og kontakt
Forfatterne præsenterer en kompetencemodel til at belyse den nye situation på systematisk manér. Modellen skal gøre det muligt at tilgodese og belyse organisationens fire funktionelle dimensioner i forhold til hinanden. Dimensionerne er organisationens:
- orientering mod resultater
- orientering mod kvalitet/stabilitet
- orientering mod fornyelse
- orientering mod mennesker
De to overordnede, konkrete kompetencer, der danner den nye militære kompetenceprofil, er soldaternes evne til at klare sig i kamp og i felten, samt deres evne til at håndtere kontakt med den lokale befolkning. Den kontakt forløber nogle gange fredeligt, mens der andre gange er frustrationer og tumult i luften.
For at besidde de to kompetencer når Vilhelm Holsting og Katrine Nørgaard frem til, at soldaternes indlæring skal foregå gennem disciplinering og refleksivitet. Således fremtræder den moderne soldat også som professionel beslutningstager og meningsdanner.
Bogen er tiltænkt læsere med professionel interesse i international sikkerhed og forsvarets struktur. Andre, der ønsker et overblik over de udfordringer, der præger det moderne danske forsvar kan dog sagtens være med. I tilgift får de forsvarets eksperters bud på, hvordan en hær bør uddanne sine folk i at begå sig, når virkeligheden byder dem at forlade den nationale skyttegrav.
Vilhelm Holsting og Katrine Nørgaard:
Internationale operationer i fokus
Forsvarsakademiet
ISBN 87-91421-13-6
152 sider
