Kvindenetværk skaber åbenhed og fællesskab

Lytter man til, hvad kvinderne selv siger, er der ingen tvivl om, at rene kvindenetværk er en positiv ting. I undersøgelsen af netværket Morgendagens Heltinder svarer 45 procent, at det er meget vigtigt eller ligefrem afgørende for netværket, at det kun er for kvinder. Kun 14 procent mener, at det intet betyder. Dykker man ned i kvindernes kommentarer, bliver deres opfattelse af kønshomogeniteten som noget meget positivt endnu tydeligere:

‘… jeg er stensikker på, at jeg ville agere og føle anderledes, hvis det handlede om et netværk bestående af både kvinder og mænd. Fordi jeg tror, at jeg åbner mig langt mere i et netværk, hvor der er en umiddelbar indbyrdes forståelse: Kvinder tænker på samme måde og reagerer ofte på samme måde. Jeg har følelsen af, at vi forstår og genkender hinanden.’

Sådan ser kvinder mænd i netværk
Hvad enten man anerkender denne påstand som en sandhed eller mener, det er en gammeldags opfattelse af nutidens kønsroller, så er det den oplevelse, kvinderne har. Mænd har ifølge mange af netværkets medlemmer en tendens til at holde på deres gode ideer og være mere udspekulerede i deres måde at netværke på.

Om det er en sandhed eller ej er ikke denne artikels formål at vise. Pointen er, at mange kvinder opfatter mænd sådan – og derfor får de meget ud af at være medlemmer af et netværk kun for kvinder.

Netværkets logik
Formelle netværk fungerer efter en særlig logik og en masse skrevne og uskrevne regler. Det primære i et netværk er ofte udveksling af erfaring og viden, der kan hjælpe til løsning af konkrete problemer. Det kan også være udveksling af kunder og kontakter og på den måde bliver relationer i ens netværk til en vare, der kan byttes eller sælges.

I formelle netværk er det vigtigt at man både giver og modtager ud fra en forretningspræget noget-for-noget-logik. Der kan godt blive ses skævt til en, hvis man bruger mere end fem minutter på den samme person (Wittel 2001 – se litteraturliste).

Hos Morgendagens Heltinder har denne netværkslogik også i høj grad vundet indpas, og man opfordrer for eksempel til, at man aldrig sætter sig ved siden af en man kender til arrangementerne og at man i øvrigt sørger for at bytte plads i pausen.

Vigtige svage led
Det pointeres ofte i netværksforskningen, at de såkaldt svage led er de vigtigste i ens netværk (Granovetter 1973). Det betyder, at det er de mere perifere bekendtskaber, frem for nære relationer til familie og venner, der bidrager væsentligst til ens udvikling og indsigt.

Det skyldes, at vi ofte som udgangspunkt bryder os bedst om mennesker, der ligner os selv, og derfor er det sådanne personer, vi har i vores inderkreds (Justesen 2005). Men fordi de er meget som os selv – har de samme holdninger, læser de samme aviser og ser de samme mennesker – kan det nære netværk hurtigt blive en lille sluttet kreds, hvor den samme viden cirkulerer og ikke får væsentlige input udefra.

Svage relationer derimod, bygger bro til andre verdner end ens egen, og det kan være afgørende for udvikling og innovation, både på karriere- og forretningsniveau.

Heltinder overvinder barrierer
Netværket Morgendagens Heltinder har skabt nogle gode rammer for udveksling af information, hvor man har overvundet nogle af de barrierer for videndeling, der findes i mange traditionelle organisationer (Holdt Christensen 2004).

Det er barrierer som:

• At man ikke ved, hvem der besidder den viden, man skal bruge.
• At man ikke vil bruge tid på videndeling.
• Og at man er i tvivl om, hvorvidt den viden man selv besidder er værdifuld for andre.

Derudover fremhæver kvinderne, at de føler en tryghed og en gensidig forståelse, der gør, at de ikke er bange for at stille ’dumme’ spørgsmål, eller føler de skal holde deres viden tæt til kroppen.

På trods af de mange forskelle kvinderne imellem for så vidt angår brancher, alder og geografi, identificerer de sig med hinanden, primært fordi de er kvinder og sekundært for de fleste har fokus på karriere og iværksætteri.

Netværket som særligt fællesskab
Der er det særlige ved Morgendagens Heltinder, at det ikke kun er et netværk, hvor man udveksler erfaring og viden, der kan hjælpe andre medlemmer med løsning af deres konkrete problemer.

Denne form for networking dyrkes naturligvis i stor stil, ikke mindst på mailinglisterne, hvor spørgsmål og svar fyger frem og tilbage. Men der opstår også, på de fysisk møder såvel som virtuelt, et særligt fællesskab blandt en stor del af kvinderne.

Det kommer blandt andet til udtryk når en kvinde i undersøgelsen siger:

‘Jeg oplever en fællesskabsfølelse uden at kunne se de øvrige medlemmer. En vis stolthed måske? Og tryghed? Jeg er ikke alene’.

Normer til forhandling
For at et netværk skal få værdi som et fællesskab, kræver det blandt andet, at man er enige om hvilke normer – implicitte såvel som eksplicitte – der er gældende i netværket (Gotved 1997, 2001). Det kan være normer for sprogbrug, emnerelevans og almindelig omgængelighed.

Normer i et fællesskab er hele tiden til forhandling, og det kommer da også til udtryk hos Morgendagens Heltinder, hvor man ofte ivrigt diskuterer blandt andet brugen af mailinglisterne.

Videndelingen hos Morgendagens Heltinder er ikke kun centreret omkring konkret udveksling af information, men det er en del af netværkets normer, at man også diskuterer mere personlige ting. Det er stadig som hovedregel relateret til kvindernes professionelle liv, men kan handle om, hvordan man tackler at være usikker og nyopstartet, eller hvordan man opnår balance mellem familie- og arbejdsliv.

På mailinglisterne kan man følge hinandens op- og nedture og ’pralemails’ er meget velkomne. Disse personlige udvekslinger har ikke kun deres berettigelse som personlig ‘psyklologhjælp’ og venindesnak, men medvirker også til at skabe større virkelyst og gå-på-mod, der smitter positivt af på kvindernes arbejdsliv. På den måde skaber netværket rollemodeller ud fra både faglige og personlige kriterier.

Et fælles sprog
Normerne i netværket både skabes og understøttes af et fælles sprog. Hos Morgendagens Heltinder er det fælles sprog i høj grad forankret i det kvindelige. Mange kvinder udtaler, at de oplever en fornemmelse af, at man forstår hinanden umiddelbart. Man bruger de samme ord, og det kvindelige aspekt understreges af ord som ’heltinder’ og ’webdiva’ (netværkets webmaster).

Netværket Morgendagens Heltinder kan på grund af fællesskabsfølelsen nogle af de samme ting som ens nære netværk, men samtidig repræsenterer det en stor diversitet, som kan give nye vinkler på det samme problem. Hvor personer i ens nære netværk vil være tilbøjelig til at give en ret, vil relationerne i netværket kunne se på problemstillingerne med andre øjne.

Hver ting til sin tid
Det er ikke i alle sammenhænge at netværk kun for kvinder er frugtbart eller relevant. Og under alle omstændigheder vil kvinderne kunne have stor nytte af også at deltage i andre netværk, hvor der også er mænd med.

Men mange rene kvindenetværk, som Morgendagens Heltinder, har deres berettigelse. De skaber nogle unikke rammer, der giver grobund for udvikling af den enkelte kvinde, fordi hun føler sig tryg og som en del af et fællesskab.

Ikke mindst for selvstændige kvinder er denne tryghed, og de muligheder den giver for at være åben omkring sine svagheder såvel som sine styrker, afgørende for, at kvinderne springer ud som selvstændige.

Rene kvindenetværk kan understøtte et samfund med stærke kvinder på lederposter og som selvstændige erhvervsdrivende. Men kvindenetværk bør ikke stå alene, og de skal for alt i verden heller ikke blive navlebeskuende eller statiske. Tværtimod skal de udvikles i en konstant forhandling om netværkenes berettigelse og funktion, internt i netværkene såvel som eksternt i forhold til erhvervslivets krav og forventninger.  

Litteratur  

Gotved, Stine (1997): Det virtuelle fællesskab – om en nyhedsgruppe på Internet. I: Mediekultur nr. 27, 1997, side 53-60. Århus: Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark (SMID)

Gotved, Stine (2001): Netfællesskaber – den virtuelle hverdag. I: Kontur. Tidsskrift for Kulturstudier, nr. 3 2001, side 15-23. Århus: Center for kulturstudier, Aarhus Universitet

Granovetter, Mark S. (1973): The Strength of Weak Ties. I: American Journal of Sociology, Volume 78, issue 6 (May 1973), side 1360-1380

Justesen, Susanne (2005): Dansk erhvervsliv mangler innoversitet i toppen. I: Ledelse i Dag, Nr. 61, 15. årgang nr. 2, maj 2005, side 10-19

Wittel, Andreas (2001): Toward a Network Sociality. I: Theory, Culture  & Society 2001, Vol. 18(6), side 51-76. London, Thousand Oaks and New Delhi: SAGE.

Morgendagens Heltinder 

• Morgendagens Heltinder er stiftet i 2001 som et kvindenetværk primært for iværksættere og selvstændige.
• Netværket har lokalgrupper spredt rundt i hele Danmark og arrangerer netværksarrange-menter og videndeler virtuelt på hjemmesiden og via forskellige mailinglister.
• Heltinderne beskriver sig selv med en række i-ord: innovatører, ideudviklere, initiativtagere, igangsættere og inspiratorer.
• I januar 2006 var der cirka 1000 medlemmer af netværket.
• Læs mere på www.heltinder.dk

Om undersøgelsen

• Undersøgelsen baserer sig på både kvantitative og kvalitative metoder
• Gennem ca. 10 måneder har artiklens forfatter observeret netværkets mailinglister og deltaget i diverse arrangementer i netværksregi.
• I oktober 2005 er der udsendt et spørgeskema til hele netværket.
• 232 kvinder svarede på spørgeskemaet, som indeholdt både åbne og lukkede svarkategorier og derfor gav et omfattende kvantitativt såvel som kvalitativt materiale.