Tilbage til oversigten

Psykologisk tryghed

På dette to-dages kursus lærer du, hvad psykologisk tryghed er, og hvordan du fremmer både præstationer og proaktivitet samt et trygt og bæredygtigt arbejdsliv ved at understøtte psykologisk tryghed. 

Som moderne leder har du brug for medarbejdere, der siger deres mening, byder ind med ideer, tør sige dig imod og indrømme fejl. For hvis de holder alt det tilbage, risikerer du at gå glip af vigtig viden, muligheden for at udvikle nye ideer og rette op på alvorlige fejl.

Stærke præstationer og resultater har altid stået centralt i arbejdslivet og i ledelse. Det er nødvendigt for at løse de opgaver vi står over for. Men i mange år har vores fokus været entydigt på effektivisering og målstyring som midlet til at få mest ud af de menneskelige ressourcer på kortest tid. De seneste år har forskning vist at psykologisk tryghed fremmer præstationer og læring i teams, og at ledelse af psykologisk tryghed er mulig. 

Psykologisk tryghed er et begreb, der bygger på forskning af Professor Amy Edmondson fra Harvard Business School. Hun beskriver psykologisk tryghed, som en fælles overbevisning om, at ingen bliver straffet, nedgjort eller ydmyget for at være sig selv, tale om fejl, tvivl og ufærdige idéer. Og hun påviser hvordan en psykologisk tryg arbejdsplads fremmer både trivsel og stærke præstationer. 

På dette kursus får du metoder og konkrete redskaber til at skabe en høj grad af tryghed i dit team, din afdeling eller din organisation, så du styrker både performance og arbejdsmiljø.

Udbytte:

Viden om psykologisk tryghed og hvad der fremmer og hæmmer den
Forståelse for hvordan din ledelse kan understøtte psykologisk tryghed
Værktøjer til at opbygge og lede psykologisk tryghed i dit team og din organisation
De vigtigste faldgruber - hvad du skal gøre og ikke gøre
Metoder til at facilitere effektive møder med fokus på psykologisk tryghed 
Metoder til forebyggelse og håndtering af utryghed, når denne naturligt opstår 


Målgruppe
Kurset er for dig som gerne vil styrke både præstationer og arbejdsmiljø i dit team eller i din organisation. 

Læs mere om psykologisk tryghed i artiklen "Vil du have et team, der performer? Sørg for at skabe psykologisk tryghed" her.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Undervisere:

Vibeke LG

Vibeke Lunding-Gregersen

Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret og specialistgodkendt erhvervspsykolog, forfatter samt autoriseret arbejdsmiljørådgiver og ledelsesrådgiver. Hun er administrerende direktør i Mindwork og deltager i internationalt udviklings- og forskningsarbejde. Vibeke har ledet og gennemført større projekter for både offentlige og private organisationer og hun har en naturlig forståelse for nødvendigheden af at medtænke flere niveauer og behov i organisationer. Vibeke er medforfatter til bøgerne "Hjernen på overarbejde" og "Kort & godt om compassion".
 
Louise Dinesen

Louise Dinesen

Louise er erhvervs- og krisepsykolog og forfatter til bogen "Kort og godt om kriseledelse". Louise er stifter af Dinesen & You, og har i mere end 15 år arbejdet med at udvikle kultur og ledelse i organisationer. Hun arbejder som autoriseret rådgiver, og har speciale i psykosocialt arbejdsmiljø, kriseledelse og forandringer. Louise er redaktør på Tidsskriftet Erhvervspsykologi, og har i mange år været tilknyttet Københavns Universitet og rådgiver i dag chefer og ledere i Forsvaret. 

Læs mere om kurset:

Kursets indhold

I mødet med fremtidens komplekse problemer, kan vi som ledere ikke længere læne os op ad de samme løsningsmodeller, vi tidligere anvendte. Vi må være i stand til at fremme læring, kreativitet, videndeling og nye løsninger i vores team. Med udgangspunkt i forskning i menneskets grundlæggende natur, herunder både udviklingspsykologiske og socialpsykologiske perspektiver, får du viden om psykologisk tryghed, og indsigt i hvorfor det er så afgørende en forudsætning for både udvikling, læring og stærke præstationer.

Du får konkrete metoder og værktøjer til at opbygge og lede psykologisk tryghed i dit team eller i din organisation og viden om hvordan du skaber en kultur præget af gensidig tillid og respekt. Du får overblik over hvad der virker og ikke virker i processen og guidelines til hvordan du faciliterer effektive møder med fokus på psykologisk tryghed og hvordan du forebygger og håndterer utryghed, når denne naturligt opstår. Du får også vigtige perspektiver på magt, status og gruppedynamikker samt disses betydning for psykologisk tryghed. 

Underviserne, Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen, er begge er uddannede psykologer, har solid erfaring med organisatoriske kriser og komplekse arbejdsmiljøproblemer, herunder hvad der i praksis fremmer og hæmmer psykologisk tryghed. Sammen har de lavet podcastserien Lederhjerne, som du kan lytte til her.

Hvad er psykologisk tryghed?

"Der er psykologisk tryghed på en arbejdsplads, når alle tør sige deres mening til hinanden uden at være bange for, hvad andre tænker om dem
Amy Edmondson. 

Bag begrebet psykologisk tryghed findes en grundlæggende viden om hvordan vores hjerne fungerer og hvordan vi mennesker reagerer i forhold til bl.a. fællesskaber, magt og læring. Ifølge den amerikanske psykolog og Harvard-professor Amy C. Edmondson, går vi ofte glip af værdifuld læring, innovation og vækst, fordi medarbejderne er bange for at dumme sig, blive ydmyget eller ligefrem straffet. Kort sagt, bruger vi meget hjerneaktivitet på at forholde os til trusler, frygt og fokus på andres adfærd med mindre vi føler os trygge i fællesskabet og dermed kan bruge vores energi på produktive aktiviteter og fælles performance. 

Amy Edmondson er verdenskendt for sin forskning i, og formidling af, teams og organisationers læring og i 2021 nåede hun førstepladsen på den anerkendte Thinkers 50-liste over verdens bedste tænkere inden for ledelse. 

Læs mere i denne artikel, hvor Lederstof interviewer Amy Edmonson.

Praktiske oplysninger

Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer og forplejning. Afholdes uden overnatning.

Betaling

Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.

Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.

Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.

Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.

 

Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72

Bevis på dine nye kompetencer

Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Tilmelding

2 sammenhængende dage fra kl. 09:00 - 16:00
Pris 13.200 kr. (ex. moms)
Medlemspris 11.900 kr. (ex. moms)

Se relaterede kurser:

Kellers park

Ledernes lederuddannelse

Drømmer du om at udvikle dig som leder? Ledernes lederuddannelse er et udviklingsforløb for dig, som ønsker at styrke dine personlige kompetencer med nye og forskningsbaserede redskaber, til at understøtte stærk performance, samarbejde og trivsel.

Ledelse med compassion

Mindfulness for ledere

At forstå og mestre sin opmærksomhed er i dag en af de vigtigste parametre for at skabe succes. Og det kan læres. Med mindfulness får du et mentalt træningsværktøj, der både styrker det psykologiske immunforsvar og evnen til fokus og kontrol.