Ledernes projektlederuddannelse bygger på akademifaget Projektstyring i praksis. Du lærer at styrke din rolle som projektleder med effektive redskaber til at planlægge og lede projekter, som du straks kan sætte i spil i virksomhedens projekter.
Projektledelse er blevet en fast del af hverdagen i mange virksomheder, og de fleste medarbejdere bliver engageret i projekter. På dette akademifag lærer du, hvordan du afsætter de rette ressourcer, holder budgettet, følger planen og når mål til tiden med projektet.
Skab en effektiv og målrettet projektorganisation
Få redskaber til at estimere tid, ressourcer og vurdere risiko | |
Lær at planlægge projektet og opstille realistiske mål | |
Bliv bedre til at rapportere, følge op og sikre høj kvalitet | |
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse |
Målgruppe
Projektlederuddannelsen er for dig, der allerede arbejder som projektleder eller skal til det. Faget er også for dig, der er medlem af en styregruppe eller projektdeltager.
Vi tilbyder også dette forløb som jobrettet uddannelse til dig, der er ledig. |
|
Tag Projektlederuddannelsen som del af en akademiuddannelse i ledelse. |
"Rigtig godt med visualisering af det faglige stof og rigtig gode praktiske værktøjer"
Birgitte Sølvkjær, skov og landskabsingeniør, Fredensborg Kommune
Gennem kortere teoretiske oplæg sætter vi fokus på, hvordan du bruger projektstyringsredskaber og modeller i praksis. Vi arbejder desuden med en gennemgående case og sætter dine og de andre deltageres erfaringer i spil. I løbet af tre moduler gennemgår vi følgende temaer:
Modul 1 - Opstart af projekterPå dette modul arbejder vi med projektets idé- og etableringsfase. Vi ser på de forskellige projektformer og -typer og målformulering. Du får værktøjer, som du kan sætte projekter i gang på et sikkert grundlag. |
Modul 2 - Planlægning af projekter på flere niveauerPå dette model får du redskaber til at planlægge dit projekt, så du kan styre det sikkert i mål. Du får indblik i aktivitetsplanlægning og estimering af tid. Vi arbejder også med risikohåndtering og organisering af projektet. |
Modul 3 - Styring af projekter og projektlederens rollePå dette modul arbejder du aktivt med din rolle som projektleder. Vi ser også på håndtering af konflikter i projektet og du lærer, hvordan du håndterer din effektivitet. Projektstyring er også i fokus på dette modul. Vi sætter spot på fremdrift styring, styring af tid, økonomi og ressourcer. Du får værktøjer til at styre dit projekt i mål, når der sker uforudsete ting undervejs. |
Undervisningsmateriale
På uddannelsens første dag får du udleveret grundbøger og undervisningsmaterialer. Du får også adgang til en lang række praktiske redskaber og skabeloner, som du kan bruge i dit projektarbejde på jobbet og i dit eksamensprojekt.
Eksamen
Du afslutter forløbet med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et kort individuelt projekt eller et kort gruppeprojekt. Når du består eksamen, får du 10 ECTS point fra akademiuddannelsen i Ledelse.
Du har mulighed for at tilkøbe en PRINCE2 Foundation certificering til projektlederuddannelsen. PRINCE2 Foundation er en procesbaseret og kvalitetssikret tilgang til projektstyring. Med metoden kan du minimere risikoen for at lave fejl og øge sandsynligheden for succes, når du leder projekter.
Hvis du udvider projektlederuddannelsen med en PRINCE2 certificering, har du både et godt fundament for at lede projekter og en udbredt og anerkendt projektstyringsmetode, som du kan bruge til at samarbejde med kunder og leverandører, der også anvender metoden. Det stiller dig stærkere som projektleder, og det sikrer en fælles model for projektarbejdet.
Certificeringen afsluttes med en eksamen i form af en multiple choice test. Når du består, får du et certificeringsbevis.
Pris for tilkøb af PRINCE2 Foundation certificering:
8.000 kr. (ekskl. moms)
Akademifaget er SVU-berettiget (statens voksenuddannelsesstøtte). SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.
Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.
Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.
Som statslige uddannelsesinstitutioner har KEA, IBA, VIA, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Dania udbudsretten til at levere uddannelser på akademiniveau, og denne ydelse leveres i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter.
|
|
Vil du se alle vores kurser og uddannelser i projektledelse?
ProjektledelseEr I flere fra samme virksomhed, der ønsker at deltage på dette forløb? Få et tilbud på et tilpasset udviklingsforløb, der giver et fælles kompetenceløft for afdelingen, teamet eller ledergruppen.
Læs mere og få et tilbud