Hvordan etablerer man en proaktiv organisationskultur, hvor der er overblik og afstemte forventninger – og hvor alle trives? Få det nødvendige overblik over, hvad, hvordan og hvor du med fordel kan sætte ind med organisationsudviklende aktiviteter.
På dette akademifag lærer du, hvordan du indretter en organisation og tilrettelægger arbejdsopgaver på en måde, der sikrer effektivitet og glade medarbejdere. Du får blandt andet redskaber til at skabe klare rammer og en tydelig fordeling af ansvar og opgaver.
Opnå trivsel og effektivitet i medarbejderstaben
Bliv klædt på til at skabe balance mellem krav og ressourcer | |
Lær, hvordan du designer innovative systemer for indsats og belønning | |
Få indblik i, hvordan effektive organisationer og afdelinger er struktureret | |
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse |
Du kan også tage dette fag som et online forløb.
Undervisningen veksler mellem faglige oplæg fra underviseren, øvelser og refleksion. Du præsenteres for teoretiske modeller, der kan omsættes til praktiske redskaber, du kan bruge i din dagligdag.
Du afslutter faget med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i et kort individuelt projekt. Når du består eksamen, får du et eksamensbevis i Organisation og arbejdspsykologi samt 10 ECTS fra akademiuddannelsen i Ledelse.
Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.
Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.
SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)
Akademifaget er SVU-berettiget. SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.
Omstillingsfonden
Vidste du, at du kan få op til 10.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse?
Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder ved at til ringe eller skrive til Ledernes KompetenceCenter på 32 83 36 10 eller kurser@lederne.dk.
Som statslige uddannelsesinstitutioner har IBA Erhvervsakademi Kolding og Erhvervsakademi Aarhus udbudsretten til at levere uddannelser på akademiniveau, og denne ydelse leveres i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter.