Dit udbytte af kurset er
Personlig klarhed over dit lederskab og dine værdier | |
Øget robusthed i mødet med modstand og svære beslutninger | |
Inspiration til en mere coachende og involverende ledelsesform | |
Nye redskaber til at kommunikere tydeligt og troværdigt | |
Større personlig afklaring, ro og fokus | |
Erfaringsudveksling med andre ledere om ledelsesmæssige dilemmaer | |
Nye relationer og udvidelse af dit netværk |
Kurset afholdes i samarbejde med Jakob Aagaard, som med sin virksomhed ”Walk to Explore” har udviklet mere end 800 ledere gennem faciliterede vandreture.
Jakob Aagaard har en baggrund i politiet og en masteruddannelse i Business Coaching. Han har tidligere bl.a. været HR manager i IKEA Danmark, Sverige og Australien. Jakob er grundlægger af Walk to Explore, som coacher ledere og faciliterer lederudvikling gennem vandreture i ind- og udland. Mere end 800 ledere har været med på et af Jakobs Walk to Explore forløb. Desuden er Jakob involveret i en række projekter, bl.a. som podcast vært på Heartbeats.dk og initiativtager til en vandrerute med tilhørende app i Søren Kierkegaards fodspor i Gilleleje.
På kurset deltager også med-facilitator fra Ledernes KompetenceCenter.
Kurset henvender sig til ledere, der er motiverede for at bringe ny energi og fokus ind i deres hverdag, og som ønsker at reflektere over deres lederskab og personlige værdier.
Pilgrimme har gennem flere hundrede år brugt vandringen, som en mental renselsesproces og store tænkere som Kierkegaard, Kant og Nietzsche vandrede for at opnå inspiration og fordybelse.
Vi vandrer fordi samtalen bliver lettere og fordi forskningen viser, at vi tænker bedre og mere kreativt, når kroppen samtidig aktiveres. En undersøgelse fra Stanford University viser bl.a. at man tænker op til 60% flere kreative tanker når man går, frem for når man sidder stille.
Ophold i naturen er ligeledes kendt for at reducere stress og give fokus. Flere deltagere på kurset har været på to eller tre forløb og de fortæller, at turen bringer dem tilbage til deres ledelsesmæssige og personlige ståsted i en ellers hektisk verden.
At gå giver ikke kun mentale, men også fysiske sundhedsfordele. Senest har professor Bente Klarlund belyst emnet i ”Gå-bogen”, hvor hun med udgangspunkt i den nyeste forskning påpeger hvordan gåture forebygger en række sygdomme og giver et større overskud i det daglige.
Vi mødes på Liselund Ny Slot onsdag kl. 10 og kurset slutter lørdag kl. 14.
Vejret i det sene forår og det tidlige efterår er som regel perfekt til vandreture. Det kan dog blive varmt om dagen på vandreturene, så husk kasket og solcreme – og det kan både blive koldt og vådt, så husk også varmt tøj og regnslag.
I god tid inden kursets start modtager du velkomstmail med praktiske detaljer, materiale m.m.
Prisen inkluderer:
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.