Tilbage til oversigten

Lean ledelse i praksis - For ledige

Lean kan implementeres i alle afdelinger, hvor de samme processer og arbejdsgange gentager sig. En succesfuld implementering af lean giver styr på virksomhedens processer og ressourcer, høj produktivitet, motiverede medarbejdere og tilfredse kunder.

På dette akademifag får du indsigt i et af de mest anvendte management-værktøjer til at optimere processer, skære overflødige elementer fra, sætte kunden i centrum og involvere dine medarbejdere. På faget træner du din evne til at skitsere effektive løsninger og kommunikere dem tydeligt.

Fjern spild og ret fokus imod det, der skaber reel værdi for kunderne

Lær at bruge redskaber som 5S'er, Kanban tavler og de 7 spildtyper
Bliv i stand til at analysere og kvalificere årsager til flaskehalse, spild og overflødige processer
Lær at opbygge et velfungerende team, som bidrager aktivt til arbejdet med lean
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse
Vi udbyder også dette fag som online kursus, så du kan følge kurset fra din computer, uanset hvor du befinder dig


Vi tilbyder også dette forløb som akademifag til dig, der er i job. Tag Lean ledelse i praksis som del af en akademiuddannelse i ledelse.


Målgruppe
Akademifaget er både for dig, der vil arbejde som lean-konsulent og dig, der som leder eller medarbejder skal arbejde med lean i praksis.

Tilmeld dig nu

"Kurset blev en øjenåbner for mig i forhold til mine erfaringer og min egen arbejdsmetode. Det var top professionelt og underviseren var super kompetent."

Mette Buus, Bramming Plast Industri

Lean ledelse akademifag

Akademifagets forløb - fysisk fremmøde

I undervisningen har vi fokus på, hvordan du anvender Lean i praksis, og vi inddrager de erfaringer, som du og de andre deltagere har gjort sig med lean. Undervisningen er struktureret omkring fire hovedtemaer, som er skitseret i følgende model og forklaret nedenfor:

Lean ledelse

Introduktion til lean-filosofien og værktøjerne
Du bliver først og fremmest introduceret for lean-filosofien og de værktøjer, den tilbyder. Vi øver anvendelsen af værktøjerne på cases fra virkeligheden og har fokus på, hvordan man bruger lean i praksis, hvad der virker, og hvor faldgruberne findes.

Ledelse - involvering, samarbejde og kommunikation
Når vi stiller skarpt på ledelsesdelen af lean har vi fokus på, hvordan du som leder skaber resultater gennem involvering, samarbejde og kommunikation, og hvordan du får opbakning til de forandringer, du og din virksomhed vil gennemføre. 

Anvendelse af lean-værktøjer i praksis
Som det sidste tema retter vi igen fokus på lean-værktøjerne og ser på, hvordan de hænger sammen, og hvornår de bør anvendes. Du får desuden mulighed for at teste værktøjerne i praksis ved at løse problemer for en konkret virksomhed.

 

Eksamen
Mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition. Med en bestået eksamen får du 10 ECTS point fra akademiuddannelsen i Ledelse.

Inkl. Six Sigma certificering

Som en del af kursusforløbet bliver du certificeret i Six Sigma. Six Sigma er en anerkendt og udbredt metode til at optimere forretningsprocesser.

Når du kobler Lean ledelse med Six Sigma metoden, har du kompetencerne til at forbinde den overordnede strategi med det jordnære arbejde, og sikre løbende forbedringer i hverdagen. Det resulterer i effektiv kvalitetsstyring og optimale forretningsprocesser.

Læs mere om Six Sigma

Praktiske oplysninger

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget skal du have to års erhvervserfaring eller mere. Du skal også have gennemført en af nedenstående uddannelser:
  • Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
  • Grunduddannelse for voksne (GVU)
  • Gymnasial uddannelse (HF, STX, HTX, HHX)
  • Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående

Opfylder du ikke adgangskravene?

Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.

Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?

Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.

Undervisere

Rune Josefsen

Rune Josefsen

Rune er partner i konsulenthuset Kvalitor. Han har arbejdet med optimering af processer i samarbejde med blandt andre Danske Bank, TDC, Egmont og A.P. Møller-Mærsk. Rune er uddannet cand.scient.soc. og har tidligere været chefkonsulent i Accenture og afdelingsleder i IBM.
Nikolaj Fisker

Nikolaj Fisker

Nikolaj har over 10 års erfaring med procesforbedring, IT-implementering, forandringsledelse, projekt- og programledelse. Han har arbejdet som konsulent i Accenture og projektleder i Novo Nordisk og LEO Pharma, og har siden 2010 arbejdet som selvstændig konsulent. I dag er han programleder hos LEO Pharma med ansvar for alle IT projekter i Manufacturing og Supply Chain.

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse.

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Samarbejdspartnere:

Udbydes af Erhvervsakademi Dania, IBA Erhvervsakademi Erhvervsakademi Aarhus, Cphbusiness og Zealand. 

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter.

Tilmelding

6 uger
Bevilges af dit jobcenter/a-kasse (Jobcenterpris: 25.850,00kr.)

Se alle kurser for ledige (26)