Tilbage til oversigten

Strategisk ledelse

På modulet Strategisk ledelse lærer du at vurdere og tage stilling til strategiske problemstillinger i teori og praksis.

Du får kompetencer til at analysere og udarbejde visioner for organisationens fremtidige udvikling og lærer at skabe sammenhæng i strategierne.

Du lærer om:

Teorier og metoder inden for strategi og organisation
Den strategiske beslutningsproces
Strategiske analyseredskaber
At identificere behov for kompetenceudvikling i forhold til strategisk udvikling og forankring
5 ECTS på Diplomuddannelsen i ledelse

 

Værdi for virksomheden:

Du får et helhedsorienteret syn på sammenhængen mellem samfundet og virksomheden, og dermed bliver du bedre i stand til at arbejde strategisk med virksomhedens samfundsudsigter.
Du lærer også at analysere og beskrive, hvad konkrete brancheforhold betyder for virksomhedens handlemuligheder.

 

Vær opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde Diplomuddannelse i ledelse.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Adgangskrav

For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetencevurdering

Underviser

henrik

Henrik Søgaard Hansen

Henrik er selvstændig konsulent og tilknyttet DTU & SDU som ekstern lektor. Henrik har en HD i organisation samt en Cand. Merc. I styring og ledelse, og uddannet i en række af profilværktøjer, herunder Master trainer i DISC fra Persolog. Han er uddannet officer i Forsvaret og har arbejdet som leder i undervisningssektoren i en årrække, og derudover medforfatter til bøger indenfor ledelse.

Yderligere oplysninger

Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.

Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Lederne i samarbejde med IBA og DTU.

Betaling

Alle priser er inkl. forplejning – men ekskl. moms, materialer, transport og ophold, medmindre andet er anført.
 
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. 
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Kurset udbydes af:

Erhvervsakademi
DTU

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter

Tilmelding

4 dage ca. kl. 09:00 - 16:00
9.700 kr.

Det strategiske lederskab

Vær med til at skabe retning og sikre sammenhængskraft i din organisation. På dette akademifag bliver du klædt på til at omsætte strategiske visioner og idéer til konkrete mål og handlinger, som du og dine medarbejdere kan føre ud i livet.

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (16)