Lær at omsætte en strategi til konkrete mål og handlinger, som dine medarbejdere kan bidrage aktivt til.
En vellykket strategi flytter organisationen fra et sted til et andet, skaber retning og sikrer sammenhængskraft. Det strategiske lederskab klæder dig på, så du bedre kan omsætte strategiske visioner og idéer til tiltag, som du og dine medarbejdere kan føre ud i livet.
Indfri strategien og skab synlige resultater
Oversæt strategiske indsatser til konkrete opgaver | |
Involver dine medarbejdere, så de tager ejerskab over strategien og opgaverne | |
Sæt konkrete og realistiske mål for dine medarbejdere og afdeling | |
Få 10 ECTS-point fra AU i ledelse |
Vi tilbyder også dette forløb som jobrettet uddannelse til dig, der er ledig. |
|
Tag Det strategiske lederskab som del af en akademiuddannelse i ledelse. |
Undervisningen har fokus på at omsætte teorier og modeller til praktiske redskaber, som du straks kan sætte i spil som leder. Du får indblik i din egen måde at lede på og inspiration til, hvordan du i din ledelse kan bidrage til de strategiske resultater.
Du afslutter faget med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i et individuelt langt projekt. Du får 10 ECTS point og et statsanerkendt eksamensbevis på akademiniveau fra akademiuddannelsen i Ledelse.
Du kan også blive optaget, hvis du har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene eller vurderes til at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene. Det afgør vi ved en individuel kompetence vurdering.
Uddannelsen er normeret til fuld tid, men der er ikke undervisning hver dag. Du bør afsætte tid til at læse og arbejde med opgaver og eksamensforberedelse mellem modulerne.
SVU (statens voksenuddannelsesstøtte)
Akademifaget er SVU-berettiget. SVU er en støtte som din virksomhed kan søge til at dække dele af din løn, mens du er under uddannelse.
Omstillingsfonden
Vidste du, at du kan få op til 30.000 kr. i tilskud til din akademiuddannelse?
Du kan få mere information om ordningen og dine muligheder ved at til ringe eller skrive til Birgit Thygesen i Ledernes KompetenceCenter på 32 83 34 20 eller bit@lederne.dk.
Som statslige uddannelsesinstitutioner har IBA og Erhvervsakademi Aarhus udbudsretten til at levere uddannelser på akademiniveau, og denne ydelse leveres i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter.