Sidder du i en stilling, hvor du er afhængig af andres indsats, input og ansvarsfølelse – men er du samtidig ikke i position til at kunne sige, ”du skal”? På dette lederkursus får du relevante metoder til at lede uden at have det formelle personaleansvar.
Når du er leder uden at have det formelle personaleansvar, kan der være store udfordringer i at få andre til at spille sammen og levere. Det stiller store krav til dine samarbejdsevner, gennemslagskraft, kommunikation og evne til at motivere andre. Dét arbejder vi med på dette kursus.
Bliv rustet til at håndtere komplekse situationer i rollen som leder uden personaleansvar
Skab følgeskab og engagement med personlig gennemslagskraft | |
Lær at uddelegere opgaver og løse konflikter | |
Del viden og erfaringer med andre ledere, der befinder sig i samme situation som dig | |
Brug din viden om forskellige persontyper til at styrke din ledelse |
Mange ledere og nøglemedarbejdere sidder i stillinger uden personaleansvar, men med ansvar for vitale opgaver. For at lykkes er de afhængige af andres indsats og ansvarsfølelse. I den situation er en klar rolle- og ansvarsfordeling en væsentlig faktor for at opnå resultater, ligesom en tydelig forventningsafstemning omkring fælles målsætninger er nødvendig.
På kurset stifter du bekendtskab med forskellige persontypers behov for motivation. Du får mulighed for at diskutere dine udfordringer og erfaringer med ligesindede, og du får rum til eftertanke omkring din personlige ledelsesprofil.
Det fysiske kursus afholdes over to sammenhængende dage kl. 09.00-16.30. Du kan se datoer og afholdelsessteder nedenfor.
Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer og forplejning.
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.
Alle priser er inkl. materialer og forplejning – men ekskl. moms, transport og ophold, medmindre andet er anført.
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. Ønsker du at betale med kreditkort, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding, eller skrive til os på kurser@lederne.dk efter tilmelding.
Lederne KompetenceCenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
Lederne KompetenceCenter CVR nr.: 25 13 25 72