Tilbage til oversigten

Det personlige lederskab og forandring

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Du får indblik i både de klassiske ledelsesteorier og den nyeste forskningsbaserede viden på området. Gennem forskellige perspektiver på ledelse og kommunikation arbejder vi med dine personlige ledelsesmæssige kompetencer og udfordringer. Du vil få kompetencer til at arbejde med forandringsprocesser og til at skabe både personlige og organisatoriske forandringer.

Du vil lære at identificere både dine egne og de organisatoriske kommunikationsmønstre og at tilpasse din kommunikation til organisationens udfordringer i dagligdagen. Målet er, at du skal kunne træde i karakter som leder via din kommunikation. 

Vær opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde Diplomuddannelse i ledelse. Dette modul indgår i den forbindelse som modul 1 (obligatorisk fag) på Diplomuddannelsen i ledelse.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Adgangskrav

For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetencevurdering

Underviser

Margrethe

Margrethe Gade

Margrethe Gade har undervist på Diplomuddannelsen i ledelse siden 2009. Hun har en lang karriere som leder på forskellige niveauer. Margrethe har undervist på en lang række af modulerne i ledelse og i skrivning af afgangsprojekt. Hun lægger vægt på stor variation i undervisningen og som sine kolleger er hun optaget af hvordan diplomuddannelsen kan give mest mulig refleksion, teoriforståelse og værktøjer i den daglige praksis. Det er vigtigt for hende at skabe godt fællesskab og sammenhold på sine hold, bl.a. fordi det bidrager til mere læring og bedre resultater. Margrethe har skrevet to lærebøger til Ledelse og Coaching og en til ledelse generelt.
Hannie Van der Windt

Hannie Van der Windt

Hannie er ledelseskonsulent og tilknyttet DTU og IBA som ekstern lektor. Hun har en MBA, en Facilitatoruddannelse i Teori U og har fornylig afsluttet et treårigt forløb i Bæredygtig Ledelse. Desuden har hun en bred uddannelse inden for sprog, kommunikation, ledelse og organisationsudvikling. Hannie har mangeårig erfaring som leder i det private erhvervsliv.
Charlotte

Charlotte Pontoppidan Wise

Charlotte Pontoppidan Wise har mange års erfaring som leder, bl.a. fra sine år som Direktør i Center for Ledelse. Hun har desuden mange års erfaring som konsulent, underviser og facilitator. Hun driver i dag egen virksomhed, hvor hun rådgiver om god ledelse, underviser og arbejder med ledere og ledergrupper. Desuden holder hun indlæg og faciliterer netværk og møder. Hun har bl.a. en master i organisationspsykologi, en erhvervspædagogisk uddannelse, en HD-O og div. lederuddannelser, samt certificeringer til brug for udvikling og udvælgelse.

Yderligere oplysninger

Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.

Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Lederne i samarbejde med IBA og DTU.

Vores samarbejdspartnere

Ledernes KompetenceCenter samarbejder med IBA og DTU

Vi samarbejder med IBA og DTU om at udbyde vores diplomuddannelse.

 

Mit Lederskab - til dig som studerende

Mit Lederskab er personlig lederudvikling tilrettelagt til lige netop dig. Er du studerende på en uddannelse eller et enkeltfag på en akademi-, diplom- eller masterniveau i Lederne Kompetencecenter har du mulighed for at tilkøbe Mit Lederskab basispakke til kun 1.495 kr. ekskl. moms/år. Forløbet inkluderer bl.a.:

  • En personlig udviklingsplan
  • 30% i rabat på et af Lederne Kompetencecentrets egne kurser (uden ECTS-point)
  • 1:1 personlig ledersparring 
  • Konferencedeltagelse og faglige inspirationsmøder

Du får desuden adgang til en digital platform, der samler podcasts, artikler og video om alt det nyeste inden for ledelse. 

Brug Mit Lederskab om et supplement til din uddannelse. Læs mere og tilmeld dig Mit Lederskab basis til 1.495 kr. her (Notér at du er studerende, så du får studierabat). Eller skriv til os på mitlederskab@lederne.dk for at høre nærmere.

Tilmelding

6 dage
17.800 kr.

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (17)