Tilbage til oversigten

Ledelse og facilitering

På dette modul får du kompetencer til at facilitere bl.a. møder, workshops og projekter så du kan skabe rationelle processer, med værdi og mening for alle.

Facilitering er et håndværk, der kan læres. Modulet giver dig indsigt i metoder og teorier samt praktiske færdigheder til at mestre faciliteringsprocessen. Vi tager afsæt i teoretisk forståelse for organisation, læring, kompleksitet, positionering og magt. Emner, der er gennemgående i undervisningen på hele modulet .

Du vil få indsigt i metoder og teorier samt praktisk træning i konkrete faciliteringsgreb. Du kommer til at arbejde med cases fra din egen virkelighed, og får løbende feedback fra både undervisere og de øvrige deltagere. Der bliver meget træning og mindre teorigennemgang, men stadig fokus på den kompleksitet som facilitering hjælper med at udforske

Du vil på modulet få :

Redskaber til Proces- og workshopfacilitering
Effektiv spørgeteknik og lytning
Redskaber til mødeledelse og mødefacilitering
Viden om facilitering af innovative processer
Viden om facilitering af undersøgelsesprocesser herunder refleksion over form og indhold, kommunikationsstrategi, planlægning gennem drejebog
5 ECTS på Diplomuddannelsen i ledelse

Vær opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde Diplomuddannelse i ledelse.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Målgruppe

Modulet er relevant for dig, der er projektleder, leder, konsulent eller faglig specialist og som vil lære at facilitere processer ud fra analyse af organisationsbehov samt blive klogere på eget ledelsesrum.

Ledelse og facillitering

Adgangskrav

For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetencevurdering

Yderligere oplysninger

Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.

Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Lederne i samarbejde med IBA og DTU.

Betaling

Alle priser er inkl. forplejning – men ekskl. moms, materialer, transport og ophold, medmindre andet er anført.
 
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. 
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

I forbindelse med din tilmelding til til kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, bliver du automatisk tilmeldt Mit Lederskab

Mit Lederskab er gratis de første seks måneder, og giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Vores digitale platform, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse.

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Kurset udbydes af:

Erhvervsakademi
DTU

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter

Tilmelding

4 dage ca. kl. 09:00 - 16:00
9.700 kr.

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (16)