Tilbage til oversigten

Ledelse og coaching

På fagmodulet Ledelse og coaching får du de teoretiske og praktiske færdigheder til at mestre et coachingforløb.

Du bliver i stand til at udvikle og implementere coachingprocessen i dit lederskab og desuden lede og gennemføre coachingsamtaler inden for de organisatoriske rammer og kontekst.

Du vil blive præsenteret for forskellige teorier, begreber og metoder til at forstå de vigtigste aspekter inden for ledelsesmæssig coaching, herunder:

 
Færdigheder til at kunne coache i egen ledelsespraksis samt initiere coachende processer i egen organisation
Hvordan du implementere coaching i en organisatorisk kontekst
5 ECTS på Diplomuddannelsen i ledelse

 

Undervisningen vil bestå af teoretiske oplæg, cases fra egen virksomhed, øvelser, diskussioner og projektarbejde.

Vær opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde Diplomuddannelse i ledelse.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Adgangskrav

For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetencevurdering

Underviser

Margrethe

Margrethe Gade

Margrethe Gade har undervist på Diplomuddannelsen i ledelse siden 2009. Hun har en lang karriere som leder på forskellige niveauer. Margrethe har undervist på en lang række af modulerne i ledelse og i skrivning af afgangsprojekt. Hun lægger vægt på stor variation i undervisningen og som sine kolleger er hun optaget af hvordan diplomuddannelsen kan give mest mulig refleksion, teoriforståelse og værktøjer i den daglige praksis. Det er vigtigt for hende at skabe godt fællesskab og sammenhold på sine hold, bl.a. fordi det bidrager til mere læring og bedre resultater. Margrethe har skrevet to lærebøger til Ledelse og Coaching og en til ledelse generelt.

Yderligere oplysninger

Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser.

Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Lederne i samarbejde med IBA og DTU.

Betaling

Alle priser er inkl. forplejning – men ekskl. moms, materialer, transport og ophold, medmindre andet er anført.
 
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. 
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

Når du vælger kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, giver vi dig lige lidt ekstra.

Du bliver en del af Mit Lederskab, som giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle Lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring, der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Inspirationsuniverset, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Kurset udbydes af:

Erhvervsakademi
DTU

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter

Tilmelding

4 dage ca. kl. 09:00 - 16:00
9.700 kr.

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (16)