Tilbage til oversigten

Ledelse og filosofi

Styrk dit ledelsesmæssige fundament ved at udvikle dine egen praksis som leder gennem filosofiske spørgsmål og redskaber.

På modulet bliver du introduceret til tre centrale filosofiske spørgsmål: Hvad kan jeg vide? Hvad bør jeg gøre? Hvad kan jeg håbe på? Disse bliver brugt til at undersøge din egen praksis. Det sker i interaktion mellem undervisning, diskussioner, indhentning af viden fra egen organisation og ’situational analysis’: Fem forskellige kortlægninger af situationer fra dit og dine medkursisters arbejdsliv. 

Du lærer:

At styrke din evne til at stille relevante spørgsmål, der gør dig skarp på udfordringer og handlerum
At træne din refleksion over egen ledelse og organisation
At udarbejde filosofiske undersøgelser med konkrete redskaber til ledelse i hverdagen
Filosofisk metode
At få kendskab til filosofiske begreber og perspektiver på viden og værdier, herunder erkendelsesfilosofi, etik og æstetik
5 ECTS på Diplomuddannelse i Ledelse
 

Værdi for virksomheden:

Du kan reflektere over, hvordan en filosofisk tankegang kan kvalificere løsningen af ledelsesmæssige udfordringer i praksis.
Du lærer også hvilke konsekvenser forskellige syn på ledelse har for samarbejdet mellem medarbejdere, chefer og kunder samt leverandører.

 

Vær opmærksom på, at du også har mulighed for at tilmelde dig den fulde Diplomuddannelse i ledelse.

Brug for hjælp?

32 83 36 10
Tilmeld dig nu

Adgangskrav

For at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse skal du have gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav, er det stadig muligt at blive optaget på baggrund af dine reelle kompetencer.

Læs mere om realkompetencevurdering

Underviser

Christina Berg Johansen

Christina Berg Johansen

Christina er en erfaren underviser og facilitator med rødder i både forskning og praksis. Hun har undervist på CBS og i udlandet siden 2012, særligt indenfor organisation, strategi, bæredygtighed og forandringsledelse. Hun har arbejdet med kommunikation, bæredygtighed og organisationsudvikling i så forskellige organisationer som Kofoeds Skole og Coloplast, og var en årrække ansat som forsker på CBS og i Norge, med særligt fokus på tid og grøn omstilling. I dag er hun selvstændig med virksomheden Wildtime.

Yderligere oplysninger

Diplomuddannelsen i ledelse er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og den er internationalt anerkendt via pointsystemet European Credit Transfer System med 60 ECTS point. Den varer sammenlagt tre år. Fagligt svarer et diplom i ledelse til en bachelorgrad, og uddannelsen giver dermed adgang til relevante masteruddannelser. 

Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Lederne i samarbejde med IBA og DTU.

Betaling

Alle priser er inkl. forplejning – men ekskl. moms, materialer, transport og ophold, medmindre andet er anført.
 
Fakturering sker typisk 5 uger før opstart. Ønsker du at blive faktureret med det samme, bedes du give besked om dette i bemærkningsfeltet ved tilmelding. 
 
Lederne Kompetencecenter forbeholder sig ret til prisændringer og tager forbehold for evt. trykfejl.
 
Betalingsbetingelser er 14 dage netto fra fakturadato. Ved manglende betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned. Vær opmærksom på, at manglende rettidig betaling kan resultere i udelukkelse fra det købte forløb og eksamen.
 
Afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) kan ske vederlagsfrit indtil fem uger før forløbets start. Det sker ved at sende en mail til kurser@lederne.dk. Den fulde pris betales, hvis afmelding (eller anmodning om at blive flyttet til et andet hold) sker senere end fem uger før forløbets start.
 
Lederne Kompetencecenter CVR nr.: 25 13 25 72

Mit Lederskab

I forbindelse med din tilmelding til til kompetenceudvikling hos Lederne Kompetencecenter, bliver du automatisk tilmeldt Mit Lederskab

Mit Lederskab er gratis de første seks måneder, og giver dig adgang til at benytte:

  • Vores populære og eksklusive virtuelle lederinspirationsmøder
  • Individuel uddannelsessparring der tager udgangspunkt i dine ønsker og udfordringer
  • Vores digitale platform, hvor du får adgang til podcasts, video materiale, artikler m.fl. der tager udgangspunkt i ledelse.

Hvis du ikke ønsker at være en del af Mit Lederskab, kan du altid give os besked, så sørger vi for at afmelde dig. 

Vi glæder os til at bidrage til din lederudvikling! 

Kurset udbydes af:

Erhvervsakademi
DTU

Udviklet og tilrettelagt i samarbejde med Lederne Kompetencecenter

Tilmelding

4 dage
9.700 kr.

Se alle valgfag og obligatoriske fag på diplomuddannelsen (16)